Kongen af Wuvulu En Læsø-drengs eventyr

Tja, det kunne jeg også godt lide at vide, men jeg er klar over een ting, hvis vi ikke i
løbet af et øjeblik kommer på højkant, så får vi en hel del ubehageligheder, jeg har i
hvert fald haft de første, der var en fyr, der sparkede mig i ribbenene, så jeg vil kunne
mærke det den første uge. Den kaffe, som den forbistrede irlænder bød på, var lidt for
stærk for os. Godt, at gamle Mack ikke kan se os nu.
- Den sjover, mumlede Piter og tog sig til hovedet. - Jeg føler det, som om der lå en
jernring om mit hoved, lad os komme op og snakke med de fyre. De må da kunne
forstå, at man ikke uden videre kan behandle en hvid mand på den måde.
Piter var kommet på benene og begyndte at vakle hen imod lejderen, der førte op til
lemmen i dækket, men Edward standsede ham med et tag i hans arm.
- Tag det nu roligt, Piter. Det hjælper vist ikke at sætte hårdt mod hårdt, hvis der er flere
fyre af hans kaliber, som var hernede for lidt siden, han var ikke af de gode børn. Der er
jo ingen tvivl om, at vi er shanghajet, nu er spørgsmålet bare med hvad.
Nu lød der larm fra dækket af trampende fødder. Lysningen i dækket formørkedes af en
skikkelse, og en stemme brølede: All right, boys, skal vi så se at få luft under vingerne,
eller jeg skal komme ned og hjælpe jer, savvy!
Ja, det var ikke til at misforstå, og et øjeblik efter var de to kammerater oppe på dækket.
Den friske luft gjorde underværker. De skuttede sig lidt i morgenkulden, Edward følte
til sine mishandlede ribben, og nu begyndte de at se sig om. Skibet var en firmastet bark
med en høj slank rig. Oppe fra bakken lød shantymandens taktfaste råb: Hiw away,
boys, efterfulgt af sang, og de ti mand, der trampede rundt i ankerspillets spager, sang
og brummede med på koret. Men de fik ikke lang tid til at se sig om, stemmen, de
havde hørt før, var der igen, og denne gang så de dens ejermand, og han var ikke til at
spøge med. En høj, kraftig mand i halvtredserne, med et par buskede, grå øjenbryn over
et par øjne, der så ud til at kunne se ret igennem en mand. Skikkelsen var over seks fod
høj med brede skuldre og et par arme, hvis store hænder så ud til at have besvær med at
holde sig i ro.
- Hør, I to cowboys, begyndte han ved synet af deres ternede skjorter. - Nu har I vist
snart fået frisk luft nok til en lufttur. Nu skal denne gamle tøs klædes på, savvy ! I det
tilfælde, at I to landlobbere aldrig har set et skib før og pludselig, når I kommer til vejrs,
skulle finde på at tro, at I er blevet til engle, og få lyst til at flyve, så vil jeg lige gør jer
opmærksom på, at uden vinger kan man kun flyve een vej, og det er nedad, og fra
roylen og til dækket er der over et hundrede og halvtreds fod, så den tur tager I kun en
gang, savvy! Se så at komme til vejrs, som om der var en vis mand med horn i panden
efter jer !
Styrmandens lange remse fulgtes af et latterbrøl fra ankerhiverne på bakken, men
medens Piter og Edward entrede vante op i rigningen, hørte de styrmanden give
ankerhiverne en salve af samme skuffe, det var dem da altid en trøst.
Skønt de begge var vante til at gå til vejrs, så var der dog en forskel mellem rigningen i
en tremastet skonnert og en firmastet bark, men svimmelhed havde ingen af dem kendt
til. Midt i deres uheldige situation kunne Edward dog ikke lade være med at godte sig
over, at styrmanden på grund af deres påklædning havde taget dem for et par
landkrabber, nu skulle de nok vise ham noget andet. Komme tilbage til New York var
han nok klar over ikke lod sig gøre, men han havde dog et og andet at ville sige både
den rapkæftede styrmand og kaptajnen.
Der var allerede folk til vejrs, i færd med at gøre sejlene los. Edward entrede ud på
roylråen for at give en hånd med. Han syntes pludselig een af mændene på råen så
15