Kongen af Wuvulu En Læsø-drengs eventyr

værre end døden. Til gengæld lod kongen udgå forbud til sine undersåtter om ikke at
handle med den hvide mand, sælge ham jord eller hjælpe ham med at plante
kokospalmer. Til skræk og advarsel lod han nogle overtrædere af forbudet dræbe og
æde ved en fest. Edward hørte om det, men havde stadig ikke syn for sagen, men da to
af hans udsendte opkøbere blev fanget af kongens folk og vendte tilbage frygteligt
lemlæstede, blandt andet havde kong Nalepei ladet deres øre skære af, var han klar
over, at der måtte gøres noget, hvis ikke hele befolkningen af skræk skulle holde op
med at handle med ham.
Kali, som havde fundet nogle overlevende af sin store familie, havde opført et hus tæt
ved Edwards. Hertil bragte han nu sin gamle moder og to søstre. Især den yngste af
søstrene var meget smuk, næsten en fuldendt skønhed. Det kunne heller ikke undgåes,
at pigen, når hun om aftenen dansede i skæret fra bålet sammen med de øvrige unge
piger, iført deres flettede bastskørt og med en rød hibiscus i det blåsorte hår, gjorde et
voldsomt indtryk på Edward. For første gang i de år, han havde tilbragt på øerne,
begyndte han alvorligt at spekulere på at gifte sig og stifte hjem.
Pigen syntes også at være interesseret i den høje, kraftige nordbo med det lyse hår og de
blå øjne. Som skik og brug var anmodede Edward sin ven Kali om søsterens hånd, og
den gav Kali ham med glæde. Men der var andre, som syntes mindre godt om det
påtænkte ægteskab. Skønt kong Nalepei havde efterstræbt og dræbt de fleste af Kalis
familie, gjaldt dette dog ikke kvinderne, og den smukke unge pige havde han for længst
udset til sin egen kone, skønt han havde flere koner i forvejen, men det var noget, man
ikke tog så nøje blandt tigerfolket. Nu blev overfaldene på Edwards huse og den
nyplantede plantage hyppigere, næsten hver nat forsøgte kongens folk at stikke ild på
husene og det indsamlede copra, og både dag og nat måtte Edward og hans trofaste
mænd være på vagt med våben i hånd. Han forsøgte stadig at undgå at dræbe sine
fjender, de fangede krigere fik som førhen en omgang af spanskrøret, og af og til
spærrede han dem inde nogle dage i en jordhule uden mad og drikke. Det viste sig at
være en god kur, og mange gange blev de løsladte hos ham og tog arbejde ved
plantagen. Men trusler om at blive dræbt eller lemlæstet, hvis de atter faldt i kongens
hænder, gjorde dem urolige og bange, og til sidst var Edward klar over, at der ikke var
anden udvej, hvis han ville leve i fred, end at sætte et oprør igang mod kong Nalepei,
der ved sin brutale og fejge optræden var blevet upopulær i store dele af øens
befolkning.
TIENDE KAPITEL
Drømmen går i opfyldelse
Oprørsfanen var rejst mod kong Nalepei. Edward lod alle sine trofaste tilhængere
sammenkalde til et møde, og fra alle egne af øen mødte de op. Selv nære pårørende af
kongen, som enten var udstødte af den kongelige familie for at have handlet med den
hvide trader eller var så fremsynede, at de forstod, at over for den hvide mand ville
kongen komme til kort, meldte sig til Edwards hær.
Edward holdt en stor tale for de forsamlede. Han lovede dem en lys og fredelig fremtid
med gode muligheder for fortjeneste, når Nalepei var styrtet. Men lian forlangte, at alt
skulle gå regulært til, derfor modsatte han sig, at man, som de fleste straks foreslog,
omgående gik til angreb. Nok havde Nalepei vist sig som en uduelig og brutal konge,
46