SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

akka) i brydekampen ved Fjeldet (om
hvem der skulle sidde på handelen).
Men der var dog noget, som lokkede
sømændene mere til havne som Eyrarbakka
end til andre havne: Forsikringsselskabernes
belønning for at sejle på
vanskelige havne. Månedslønnen for en
matros var 50 danske kroner, men en
belønning for en Eyrarbakka-sejlads var
200 kroner. 4 Sejladsen gik for det meste
også godt. I dette århundrede mistede de
kun ét skib ved Eyrarbakka, da HERTHA
strandede der i 1938, og i følge søforhør
var det at tillægge et uheld og ikke skibsførerens
uagtsomhed eller mangel på
kontrol.
4. Samtale med tidligere skibsfører H. P. Hansen
Marstal. 1988.
Den nye brugsforening havde endnu ikke
kræfter til fuldstændig at overtage den
gamle Eyrarbakka-forretnings rolle.
I begyndelsen af maj 1932 kommer
KARI fra Leith og losser 550 tons varer,
sandsynligvis kul. To mindre skibe kommer
om foråret, om efteråret kommer
PAX på sin første tur, og to dage efter er
ENERGI på besøg, også med varer. Året
1933 kommer otte skibe, deraf står
ENERGI for for fem ture. To skibe kommer
om foråret, og PAX har fast tur en
gang om måneden. »Troskabsjætten« var
fast gæst i Eyrarbakkahavn det næste årti,
så kendere taler om PAX-perioden i Kaupfélag
Árnesinga-historien (Árnes Brugsforenings
historie).
På den ene tur fra Kalmar havde PAX
en speciel last med: stortømmer hugget i
den svenske troldskov. Det var ikke muligt
at losse det på den sædvanlige måde.
PAX ankrede uden for skærgården, revlerne,
og Eyrarbakkaboerne lavede tømmerflåder
af træet og flådede det i land.
Dette specialhuggede træ skulle bruges
til fundamentet i broen over Markarfljót
PAX på slip i Marstal i de tidlige aprildage 1934. Den var bygget af Jens P. Bager i Marstal
i 1919 samme år som ENERGI, og blev ligeledes filmskib. Skonnerten var en hyppig gæst
i Eyrarbakka/Ørebakke. Efter Ørebakke-perioden var den bl.a. på Grønland, hvor den
var med i filmen »Quivittoq – fjeldgængeren«.
31