28.07.2013 Views

SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ser bygget i 1891 0g 1900. Anden stavemåde<br />

blev brugt af en jagt, bygget 1812,<br />

en barkentine bygget i 1893 og en skonnert<br />

bygget i 1850 som galease.<br />

Freja (eller Freyja, hyldemor) var elskovsgudinde<br />

i den nordiske mytologi, og<br />

må ikke forveksles med kærlighedsgudinden<br />

Lofn. Freja var det nordiske panteons<br />

svar på Afrodite. Etymologisk kom<br />

Freja af »frue«, og hun var gudinde for<br />

frugtbarhed, forår, lykke og elskov.<br />

Hun var søster til frodighedsguden Frej<br />

og barn af Skade og Njord. Hendes bolig<br />

var Folkvang i Asgård.<br />

Freja havde katte som trækdyr for sin<br />

vogn, red undertiden på en galt kaldet<br />

Hildesvin og bar brystsmykket Brisingamen,<br />

som gik i stykker, hvis hun blev rigtig<br />

vred – som da Tor ville have hende gift<br />

med jætten Trym.<br />

Efter den store krig mellem aser og<br />

vaner blev hun, sammen med Njord og<br />

Frej, udvekslet som gidsel og kom til at<br />

bo blandt aserne. Hun lærte dem sejd,<br />

hvilket er en form for magi, der blev udført<br />

af vølver eller sejdkoner. Sejd kunne<br />

være både godartet og ondartet. Godartet<br />

sejd kunne helbrede eller beskytte samt<br />

hjælpe til at se ind i fremtiden, ondartet<br />

sejd kunne bl.a. forvolde impotens eller<br />

tab af livslyst.<br />

Gefion<br />

Navnet på en bramsejlskonnert bygget i<br />

1867.<br />

Gefion var i nordisk mytologi terne for<br />

Frigg og en Asynje. Hun var også gudinde<br />

for agerbrug og frugtbarhed og skænkede<br />

lykke og velsignelse. Hun var desuden<br />

alle jomfruers vogter og afdøde jomfruer<br />

samledes om hende.<br />

Odin sendte en gang Gefion fra Fyn til<br />

Sjælland for bede Svearkongen Gylfe om<br />

mere land. Ifølge myten udpløjede hun<br />

Sjælland. Myten fortæller, at Gefion<br />

havde et forhold til kongen og tilbragte<br />

en nat sammen med ham. Hun fik som<br />

38<br />

morgengave lov til at få al den jord hun<br />

kunne nå at udpløje fra hans land i løbet<br />

af 24 timer. Til at hjælpe hende »avlede«<br />

hun fire sønner med en jætte, og hun forvandlede<br />

dem derefter til okser. Det<br />

siges, at med sønnerne som trækdyr lykkedes<br />

det hende at pløje landet (Sjælland)<br />

ud i havet mellem Fyn og Skåne. Al<br />

jorden efterlod et hul i Sverige, som hurtigt<br />

fyldtes med vand – søen kaldes i dag<br />

»Mälaren«.<br />

Hermod<br />

Navnet blev brugt af 4 skibe: <strong>En</strong> galease<br />

bygget 1852, en tremastet bramsejlskonnert<br />

bygget i 1885, en tremastet bramsejlskonnert<br />

bygget 1898 og en motorskonnert<br />

bygget 1906<br />

Hermod var søn af Odin og Frigg, og<br />

han var gudernes sendebud (det nordiske<br />

panteons modstykke til den græske<br />

Hermes). Hans mest kendte hverv var, da<br />

han af Odin blev sendt til Hel for at købslå<br />

om Balders frigivelse<br />

Hera<br />

Selvom Hera ikke er navnet på et Marstal-skib,<br />

skal det nævnes her. Skibet er<br />

nemlig udødeliggjort i »Den Småborgerlige<br />

Sangforenings« fortolkning af visen<br />

»Det blæser i Biscayen«.<br />

Hera var gift med Zeus i græsk mytologi.<br />

Hera betød »frue«, og gudinden<br />

stammede fra de oprindelige beboere af<br />

Argos. Hun skulle angiveligt være datter<br />

af Kronos og Rhea. Hun var en meget jaloux<br />

hustru, og hun forfulgte ubarmhjertigt<br />

Zeus’ elskerinder og de børn, som<br />

han havde fået med dem. Hera og Zeus<br />

fik sammen børnene Ares, Eileithyia,<br />

Hefaistos og Hebe. Hera blev især dyrket<br />

på Samos og Kreta. Hendes hellige fugl<br />

var en gøg. Hera svarede til den romerske<br />

Juno.<br />

Hera var hos grækerne himmelens dronning.<br />

Hendes ægteskabelige forhold til den<br />

øverste gud dannede kernen både i hendes

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!