SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Historien om dengang Marstalskippere<br />
ikke ville komme fædrelandet til undsætning<br />
Af SINE LUNDBY CHRISTENSEN<br />
Nu, da Carsten Jensen har ladet Laurids<br />
Madsen og hans træskostøvler ryge i luften<br />
på skibet KRISTIAN VIII i slaget ved<br />
Eckernförde under Treårskrigen, vil en<br />
del læsere nok føle en vis familiaritet med<br />
krigen – i hvert fald med dens maritime<br />
sider og fra et marstaller-perspektiv. I det<br />
følgende vil der være mulighed for at<br />
uddybe dette bekendtskab en smule. For<br />
længe før kanontordenen fra søslaget d. 5.<br />
april 1849 (efter sigende) fik jorden til at<br />
gungre i gaderne i Marstal, var krigen i en<br />
vis forstand allerede kommet til byen.<br />
Den kom i foråret 1848, for at kræve sin<br />
pris blandt byens søfolk. Men de vendte<br />
imidlertid ryggen til krigen og episoden<br />
passerede ganske ublodigt og uden de<br />
store drøn og brag – faktisk kom den<br />
værste buldren i dette tilfælde fra byens<br />
patriotisk anlagte præst, P. C. J. Rasmussen.<br />
Treårskrigen brød ud for alvor i slaget<br />
ved Bov d. 9. april 1848, da danske soldater<br />
trængte den slesvig-holstenske<br />
oprørsregerings styrker tilbage. I begyndelsen<br />
så det lyst ud for danskerne, men<br />
efter den første succes kom Preussen<br />
slesvig-holstenerne til undsætning med<br />
stærk militær hjælp. Det resulterede i<br />
danskernes nederlag i slaget ved Slesvig<br />
(by) 23. april 1848 og efterfølgende tilbagetrækning<br />
af tropperne til Fyn. 1 Den<br />
danske hær havde altså brug for al den<br />
hjælp, den kunne få, og 25. april kom der<br />
med stafet en kongelig ordre til landfogeden<br />
på Ærø. Ordren lød på at sende alle<br />
store både og fartøjer fra øen til Snoghøj<br />
eller Fredericia, så de kunne sejle tropperne<br />
over Lillebælt til Fyn. Landfoge-<br />
66<br />
den, Stemann, bad øens assessor og actuar<br />
J. E. A. Carstens, om at tage til Marstal<br />
og udtage fartøjer dér, så ville han<br />
selv gøre det samme i Ærøskøbing.<br />
Næste eftermiddag samlede Carstens –<br />
med assistance fra Toldforvalteren, de la<br />
Porte – de cirka 50 hjemmeværende<br />
Marstal-skippere i byens skole, hvor han<br />
læste den kongelige ordre højt og bad<br />
dem melde sig frivilligt til at føre de danske<br />
tropper i sikkerhed på Fyn. Skipperne<br />
var imidlertid ikke fornøjede ved<br />
udsigten til sådan et eventyr, og ingen<br />
meldte sig.<br />
Carstens måtte forhøre sig hos hver<br />
enkelt skipper, om hans skib var i sejlbar<br />
stand, havde en besætning, var lastet osv.<br />
Nogle skippere manglede simpelt hen<br />
deres besætningsmedlemmer, fordi 70<br />
yngre søfolk, var blevet udskrevet til militær-tjeneste<br />
få dage tidligere! Andre<br />
anførte, at de ikke engang havde råd til at<br />
proviantere skibet til en dagsejlads.<br />
Mange skibe havde deres faste rute til<br />
hertugdømmerne, men denne sejlads var<br />
stoppet pga. krigen, og skipperne havde<br />
mistet deres normale indtjening.<br />
Ud fra disse oplysninger udtog Carstens<br />
18 skibe – nogle af dem selvom de<br />
var lastet med mursten og brænde – og<br />
gav deres skippere ordre til med det samme<br />
at gøre sejlklar og afgå til Lillebælt.<br />
Men skibene kom aldrig af sted. Mødet<br />
på skolen sluttede først, da det var blevet<br />
mørkt udenfor, og skipperne besluttede<br />
derfor at vente til næste morgen. Næste<br />
morgen var vinden – en stiv kuling –<br />
imidlertid imod, og op ad formiddagen –<br />
inden skipperne nogensinde besluttede at
Change language