SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Istransport Birkholm-Marstal 1940 med kane.<br />
holdt sig inde i deres celler hele vinteren<br />
og levede af det sukkervand som han<br />
havde forsynet staderne med efter at han<br />
havde taget deres honning. I den forbindelse<br />
husker jeg at biavlerne og deriblandt<br />
min bedstefar i Ommel fik ekstrasukkerration<br />
til deres husdyr og at lidt af<br />
det havnede i køkkenskuffen. Jacob lå<br />
imidlertid ikke på den lade side i den<br />
strenge vinter i -41. Han havde bygget en<br />
kæmpeslæde af gamle brædder som vel<br />
kunne rumme en 8-10 drenge og piger.<br />
Selv tronede han på en ophøjet agestol<br />
agterude og styrede med en kraftig ispig.<br />
Starten forgik oppe fra Solbakkens top,<br />
ned forbi Toldstedet i susende fart og<br />
halvvejs op på Trappeskovbakken ledsaget<br />
af Jacobs dybe sopran indtil slæden<br />
stoppede og turen gik tilbage til fods til<br />
udgangspunktet for at gøre det samme<br />
om igen. Jacob morede sig lige så godt<br />
som vi unger især hvis vi røg i grøften og<br />
rullede rundt i sneen. Må jeg for en<br />
ordens skyld tilføje at han ikke var en af<br />
57<br />
dem, der var anderledes end andre, han<br />
var en livsglad natur og en stor børneven,<br />
og det viste vores forældre. Han nød sin<br />
ungkarletilværelse og havde som før<br />
nævnt en gammel Nimbus fra tyverne af<br />
dem med kakkelovnsrør dvs. benzintanken<br />
var en del af stellet. Den kom i gang<br />
igen efter krigen og jeg husker en juleaftensdag<br />
om morgenen han var nede<br />
ved Jollehavnen og købte en stor skrubbe<br />
hos P. Madsen. Da han kom i land hang<br />
han den på Nimbussen og sagde: Her kan<br />
i se min julegås. Jacob døde mæt af dage,<br />
en gang i 70’erne.<br />
Vi vænner os til vinteren, hver årstid<br />
har sin charme og for vi børn er den vel<br />
heller ikke så alvorlig som for dem der<br />
har mistet det daglige udkomne pga. sne<br />
og is. Hen imod aften kom strandjægerne<br />
ind fra isen i deres hvide tøj syet af et<br />
gammelt lagen, og uden på deres tykke<br />
vintertøj. Bøssen på nakken og efter sig<br />
slæden læsset med stivfrosne vinterænder.<br />
Må jeg nævne troldænder, bjergænder,