SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Skibsnavnes betydning<br />
Af LEIF ROSENDAHL<br />
Mange skibe har navne som viser tilknytningen<br />
til et rederi. Bekendte navne er<br />
Mærsk og Torm ligesom det også er kendt<br />
lokalt i Marstal med navnene Boye og<br />
Stærke, der i alle tilfælde er for- eller<br />
efternavne i skibenes navne.<br />
Oprindeligt var skibene i Marstal ikke<br />
egentlige rederiskibe, så ejerne eller skipperne<br />
bestemte selv navnene ud fra forskellige<br />
kriterier. Nogle valgte navne som<br />
viste tilknytning til familien, som f.eks.<br />
FADERS MINDE eller FORÆLDRES MINDE.<br />
Andre igen valgte at døbe deres skibe<br />
med kvindenavne som f.eks. ANNA, ANNA<br />
CECILIE, ELISABETH eller SINE. Nogle<br />
valgte geografiske navne som f.eks. BONA-<br />
VISTA, ROMSØ, DEJRØ eller MARSTAL.<br />
Men en ganske stor del af de marstalske<br />
sejlskibe havde navne fra mytologien og<br />
antikken og – måske ikke unaturligt for<br />
en sømand – fra astronomien. Både den<br />
græske, romerske og nordiske mytologi<br />
var repræsenteret i navnevalgene. Man<br />
kan selvfølgelig kun gisne om, hvorfor<br />
skipper/ejer eller reder havde valgt at<br />
give sit skib et mytologisk navn. Men i det<br />
følgende gives der betydningen af en del<br />
tilfældigt udvalgte skibsnavne fra bogen<br />
»Ærø Sejlskibe«.<br />
Amor<br />
Navnet på en galease bygget 1889 og 2<br />
skonnertbrigger bygget i hhv. 1855 og<br />
1879.<br />
Ifølge antikkens mytologi var Amor gud<br />
for elskov. Han var barn af kærlighedens<br />
gudinde Venus og krigens gud Mars. Han<br />
blev skildret som en bevinget dreng med<br />
bue og pil, der med sine pile kunne gøre<br />
34<br />
mennesker og guder forelskede. Det<br />
skete ofte på befaling fra hans moder,<br />
som han nogen gange hjalp.<br />
Hans magt blev ikke udelukkende<br />
anset for at være positiv, da kærlighed<br />
også kunne forvolde mennesker og guder<br />
sorg og ulykke.<br />
I den tidligste græske mytologi hed<br />
kærlighedsguden Eros og var ikke barn af<br />
Venus og Mars, men var opstået af Kaos<br />
– altings begyndelse. Han var dengang en<br />
urkraft, der satte verdens skabelse i gang.<br />
Fra græsk, hellenistisk tid og hos romerne<br />
blev han opfattet som en bittersød elskovsgud,<br />
fordi han bragte kærlighedens<br />
dobbelte betydning af glæde og sorg til<br />
guder og mennesker.<br />
Aphrodite<br />
Navnet på en tremastet sletskonnert bygget<br />
i 1922.<br />
Aphrodite – i romernes mytologi kaldet<br />
Venus – var grækernes gudinde for<br />
kærlighed og skønhed. Hun fødtes af bølgernes<br />
skum, efter at Chronos (Saturn)<br />
havde kastreret sin far, Uranos, og smidt<br />
genitialerne i havet. Aphrodites oprindelse<br />
var imidlertid dobbelt som så mange<br />
af grækernes guder, idet hun også angaves<br />
at være datter af Zeus (Jupiter) og<br />
Dione.<br />
Historisk set menes Aphrodite at stamme<br />
fra orienten, hvor man dyrkede Ishtar,<br />
kærlighedsgudinden – som imidlertid<br />
også var krigerisk! Grækerne mente dog,<br />
at Aphrodite skulle forblive som kærlighedsgudinde,<br />
krig skulle hun holde sig<br />
fra! Aphrodite ansås i øvrigt for at være<br />
den direkte årsag til den trojanske krig.
Change language