SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

der sig løs og strander. PAX kommer
tilbage fra Leith med kul og sejler tom til
Keflavík. SELFOSS kommer og tager uld
om bord, 50 baller må blive tilbage på
forstranden, da det ikke er muligt at indskibe
mere. De bliver transporteret i biler
til Reykjavík. Så kommer UNION 322 tons
og møder uventede vanskeligheder. Først
begynder det at regne, så mangler der
folk til losning. Vej- og telearbejdere bliver
– næsten som var de får på fjeldet –
drevet til losning. Til slut kommer så PAX
en tur igen i september fra Kalmar og
sejler med tom last til Leith. Losningen af
hende tager 5 dage. Fem biler ialt kører
til Reykjavík med tømmer. Året 1939
kommer CLYTIA i begyndelsen af maj fra
Kalmar med tømmer og kommer straks
ind. Hun sejler til Torlákshøfn og tager
fisk om bord. Efter at rederivirksomheden
i Torlákshøfn begynder, er det af og
til muligt at skaffe handelsskibene returlast.
Dernæst kommer BISP fra Leith, og
der er ikke farbart hav ved Eyrarbakka.
CLYTIA kommer tilbage fra Leith med
forskellige varer. Storbrænding hæmmer
losningen meget. BISP har en cementlast.
Hvis den ikke når i land, bliver mange
nødt til at slutte med at bygge i dette år.
Da cementen til sidst kommer i land, bliver
kun tre biler med mælk sendt til Reykjavík,
alle andre bliver sendt ud i landet
med cement. PAX kommer på sit sidste
besøg i fra Kalmar med tømmer som sæd-
33
vanlig. Siden kommer FANØ fra Leith
med kul til vinteren og sejler til Vestmannaøerne.
Sidste skib dette år er
KATLA.
Efter 1940 går travlheden ned for
Kaupfélag Árnesinga i Eyrarbakka. Disse
sidste ti år er et slutløb i Bakkas historie
som handelshavn og handelsby. Torlákshøfn
bliver prioriteret. Verdenskrigen
forandrer alle forhold. Fragtskibe vokser,
losning bliver sværere, og det bliver nødvendigt
at kunne lægge til ved en brygge
for at få hurtigere ekspedition. Et efter et
tog skibene afsked med Eyrarbakkahavn,
hvor nogle af dem havde været faste
gæster gennem en årrække. Tilbage er
Eyrarbakkaboerne med lossebåde, brygger
og det gamle butikshus. I krigsårene
blev det fyldt med uld og atter uld. Ingen
uld blev solgt.
PS: Har du lyst til at læse mere om Marstalsøfart
og Marstalskonnerters fart på
Eyrarbakka kan hæftet »Sejlskibskår«,
kraftigt anbefales, hvor pladsen benævnes
Ørebakke. Hæftet blev i 1990 udgivet af
Marstal Søfartsmuseum, og er genoptrykt.
Det kan købes i museumsbutikken, hvor
du som medlem har 5% rabat på museets
egne udgivelser.
De nævnte MERKUR, HERTHA og CLY-
DIA, alle tremastede bramselsskonnerter,
var ligesom tremastet topsejlsskonnert
FANØ hjemmehørende i Marstal.