SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
følgelig tages i betragtning, at de næsten<br />
var nødt til at forsvare Carstens handlemåde,<br />
fordi den legitimerede deres egen<br />
uvilje imod at efterkomme den kongelige<br />
ordre. Det var altså i høj grad i deres egen<br />
interesse at beskylde Rasmussen for at<br />
have skjulte motiver. Men derfor behøver<br />
deres udfald imod Rasmussen ikke betyde,<br />
at de ikke nærede nogen følelser eller<br />
sympatier for det danske i en eller anden<br />
form. De skriver da også: »Da Hr. Rasmussen<br />
offentlig har søgt at kaste en<br />
Skygge på Marstals Skipperes patriotiske<br />
Velvilie…« 6<br />
Man må altså antage, at skipperne i<br />
Marstal ikke ligefrem ønskede at modarbejde<br />
den danske sag, men omvendt udviste<br />
de heller ikke nogen voldsom handlekraft<br />
i den pågældende situation. Nogle af<br />
de alternative handlemuligheder Rasmussen<br />
påpeger, lyder faktisk ikke urealistiske.<br />
For at mønstre flere skibe, kunne<br />
man have samlet flere ufuldstændige besætninger<br />
på ét skib, eller mindre besætninger,<br />
fra usejlbare skibe på større, sejlbare<br />
skibe. Eller man kunne have benyttet<br />
nogle ledige skibe, der ifølge Toldkontrolløren,<br />
Mandahl, og Toldassistenten,<br />
Bülow, lå udfor Ommel. 7 Med hensyn til<br />
vejrforholdene ville det strengt taget også<br />
være muligt, at stå ud om morgenen den<br />
27. og sejle ad en anden rute. 8 Selvom det<br />
ikke var optimalt at skulle krydse i stiv<br />
kuling, må man tage i betragtning, at det<br />
kunne gælde liv og død for de danske soldater<br />
i Fredericia.<br />
Skipperne i Marstal var altså ikke præget<br />
af nogen selvopofrende fædrelandskærlighed,<br />
på trods af – eller måske netop<br />
på grund af – den kritiske situation,<br />
68<br />
som fædrelandet (helstaten) stod i. Mange<br />
af dem havde deres normale fart på<br />
hertugdømmerne, hvor de omsatte deres<br />
last. 9 Derigennem følte de måske en vis<br />
tilknytning, som kunne virke dæmpende<br />
på kampgejsten?<br />
<strong>En</strong>dvidere var med krigen både deres<br />
normale handelspartnere og deres besætninger<br />
delvist taget fra dem, og de stod<br />
således selv i problemer op til halsen. I<br />
deres perspektiv var krigssituationen snarere<br />
et spørgsmål om, hvordan man rent<br />
praktisk klarede sig igennem, og ikke så<br />
meget et spørgsmål om den danske sags<br />
retfærdighed. Disse faktorer kan have ligget<br />
til grund for deres manglende vilje til<br />
at gøre en ekstra indsats, og derfor bør<br />
man selvfølgelig være varsom med at<br />
dømme deres handling.<br />
Desuden kom marstallerne jo også året<br />
efter til at yde deres indsats for fædrelandet<br />
på Eckernförde fjord, hvor ikke alle<br />
var så heldige som romanfiguren Laurids<br />
Madsen, der kom ned igen med støvler og<br />
det hele.<br />
Henvisninger:<br />
1. Scocozza, Benito og Jensen, Grethe: Danmarkshistoriens<br />
hvem, hvad og hvornår. Politikens<br />
etbinds Danmarkshistorie. København 1999, 227.<br />
2. Rasmussen, P.C.J. (red.): Om og fra Ærø i 1848,<br />
samlede nærmest for Ærøboer. Trykt i M. C.<br />
Hempels Bogtrykkeri, Odense 1849, s. 17- 22, 28-<br />
31.<br />
3. Ibid s. 21-31.<br />
4. Ibid s. 16.<br />
5. Ibid s.19-20.<br />
6. Ibid s. 30.<br />
7. Ibid s. 28.<br />
8. Ibid s. 26.<br />
9. Ifølge samtale med museumsleder Erik Kromann,<br />
Marstal Søfartsmuseum.
Change language