SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

Marstal Søfartsmuseum har været med i
front for at få skulpturen på plads – en
selvfølgelighed, da museet i sit væsen er
søkulturens vogter. Lige så oplagt er det,
at en bred kreds af byens foreninger og
institutioner står samlet om dette projekt:
Skipperforeningen, 4. Maj Kollegiet, Havnen,
Kirken, Kommunen, Marineforeningen,
Navigationsskolen, Skolen og Søfartsmuseet.
Lige så naturligt er det, at en
maritim funderet fond har ydet det økonomiske
fundament, nemlig A. P. Møller
og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers
Fond til Almene Formaal – naturligt –
men derfor absolut ikke en selvfølge –
uden den flotte donation kunne opgaven
ikke løftes. En selvfølge var det også at det
skulle være en kunstner, der har søkulturen
i blodet, der måtte påtage sig opgaven,
nemlig Hans Krull, der via sine rødder i
Marstal fra søfolk og kunstnere i forvejen
havde tingene og historien på klos hold.
Vort land udmærker sig gennem en rigdom
af mangfoldighed. En af Danmarks
store styrker er netop denne lokalforankrede
mangfoldighed i kulturer rundt i
riget. Denne mangfoldighed i den danske
kultur – danskheden – opsnuses og formidles
af vort fintmaskede museumsnetværk
– lokaliteten og vort lands fælles
hukommelse. Men mangfoldighed er
under idelig trussel fra den bastante centraltankegang,
der er indgroet i store portioner
af embedsstanden i centralstyret.
Centralismens endemål er ensrettethed,
MacDonalisering – og det ville være
grumme kedeligt og gråt, og gøre landet
mindre attraktivt og mindre dansk. Vi
museer, placeret på de såkaldte yderpositioner,
er blandt dem, der må råbe vagt i
gevær og bringe centralisterne ud af deres
uvidenhed – snæversynet metropolcentralistisk
uvidenhed skal omdirigeres og retledes!
Her er vi fremme ved en af Marstal
Søfartsmuseums hovedopgaver, nemlig
udbredelsen af ø- og søkultur.
Et yderligere fremstød i disse bestræ-
70
belser har museets eksistens været medvirkende
til, idet endnu en kunstner med
rødder i Marstal har fundet inspiration og
kildemateriale i arkiver og arkivalier til
tanker bag en stor søroman. Bysbarnet
forfatteren Carsten Jensens har med udsendelsen
af romanen »Vi, de druknede«
– netop til hensigt at bibringe og genkalde
vores viden om, at Danmark er en søfartsnation
i sin oprindelse og i sin sjæl.
– »Vi, de druknede« er blevet bragende
flot modtaget overalt på gaden, i hjemmene,
i pressen, aviser og TV, og romanen
om søfartssiden af Danmark er allerede
solgt til adskillige lande. Romanen er med
til at rette op på den danske histories og
fælleshukommelses slagside, romanen er
med til at sætte fokus på søkortet – det
oprindelige Danmarkskort. Om- drejningspunktet
er naturligvis Marstal, der er
blevet sparket på plads på globussen.
Bogen blev søsat på Marstal Navigationsskole,
og byen havde sat flagene, og hvorfor
skulle man ikke også det, vi bor ikke i
Janteby – vi bor ved havet. Her bringes et
par udpluk af anmelderroserne. Jyllands-
Posten: Carsten Jensens skum- sprøjtende
kæmperoman er på én gang en krønike
om søfartsbyen Marstal og en fabel om
Danmark og verden. – Week- endavisens
anmelder skriver: Fuldrigger. Carsten
Jensens storslåede Marstal-roman buldrer
i ydmyghed og potens…Han har støvet
rundt i lokalarkivet på Ærø og hørt Marstallere
berette, og han har tydeligvis ladet
sig overmande af det manende stof…. Det
var umuligt for denne læser at værge for
sig. Romanen er drevet frem i et nærmest
forpustet kæmpetræk og i en næsten umoden
fortællelyst. Begge dele i den mest
positive forstand. Forpustet, fordi stoffet
har været så påtrængende og krævende.
Umodent og smukt, fordi forfatteren har
følt sig forpligtet og overgivet sig helt. Det
vil titusinder af læsere også gøre, og de vil
blive rørt og skræmt, de vil blive klogere
og rigere. Hvor mange danske romaner fra