SAMKA- En caroliner overlever - WebKontrol V.5 | Bakuri A/S

dyrkelse og i sagnene om hende. Hun var
den guddommelige beskytter af ægteskabet,
særlig af kvindens liv som hustru.
Romerne identificerede Hera med
deres Juno.
Efter de homeriske digte var Hera den
ældste datter af Kronos og Rheia og
søster til Zeus. Da Kronos blev styrtet,
bragte Rheia Hera til Okeanos og Tethys,
der opdrog hende i deres hus. Hera og
Zeus omgik hemmeligt hinanden inden
ægteskabet.
Som gudernes dronning var Hera
blændende smuk. Hun kaldtes ofte med
tilnavne, der priste hendes hvide arme og
store øjne, der sammenlignedes med
koens. Hendes pragt stod ikke tilbage for
hendes skønhed. Hun bar gyldne sandaler
og sad på en trone af guld. Af karakter
var hun enerådig og herskesyg. Med
Zeus stod hun ikke altid på den bedste
fod, men forstod, når hun ville, at vinde
hans hjerte og vække hans elskov. Ofte
var hun – ikke uden grund – jaloux. Hun
forfulgte Zeus’ sønner uden for ægteskabet
(Herakles, Dionysos og andre) med
bittert had og skændes ofte med sin ægtefælle.
I hele den måde, hvorpå Hera stillede
sig over for Zeus, har man med rette
set en afspejling af forholdet i den mykeniske
tidsalders kongeborge, som ofte
havde været skueplads for kampe og
intriger mellem den retmæssige dronning
og fyrstens friller og medhustruer.
Hera lavede endog intriger med Poseidon
og Athena, og det var kun ved
Briareos’ hjælp, at Zeus kunne modstå
dem. Da Hera drev sin forfølgelse mod
Herakles for vidt, straffede Zeus hende
med at ophænge hende i »ætheren og
skyerne« med en ambolt ved hver fod.
Men var Hera Zeus underlegen i styrke,
overgik hun ham til gengæld i list. Således
lod hun Eurystheus blive født før
Herakles og derved blive dennes herre,
og under kampen om Troja dårede hun
Zeus, for at grækerne, som hun altid
39
beskyttede, mod hans ønske skulle vinde
sejr i en kamp.
Irene
Navnet blev brugt af 2 skibe: En tremastet
barkentine bygget i 1893 og en tremastet
bramsejlskonnert bygget i 1885.
Irene var en byzantinsk kejserinde,
som var gift med kejser Leo IV. Hun
overtog efter kejserens død formynderskabet
for sin søn kejser Leo VI i 780.
Hun regerede under urolige forhold. Hun
måtte slutte en ydmygende fred med araberne,
som truede riget. I Grækenland
voldte de slaviske stammer betydelige
uroligheder. I billedstriden – en strid om
hvorvidt religiøse billeder måtte æres og
være tilstede i kirkerne – stillede hun sig
klart på billeddyrkernes side, og under
hendes regering vedtoget koncilet i
Nikaia, at de hellige billeder fortjentes at
æres (år 787). På grund af sit vilkårlige
regime blev hun styrtet i år 790, og kejseren
overtog selv regeringen. Men ved
intriger fik hun atter magten og i år 797
lod hun sin søn blinde og dræbe. I 5 år sad
Irene alene på tronen, men blev igen styrtet
i 802 af skatmesteren Nikeoros, og
hun døde året efter.
En anden Irene var Irene den Hellige,
som var datter af ungarerkongen Ladislaus
I. Hun blev gift i 1104 med kejser
Johannes II Komnenos. Hun døde i 1124
som nonne i et kloster. På grund af sine
dyder og særlige velgørenhed blev hun
helligkåret af den græske kirke.
Endelig er Irene det samme navn som
Eirene. Dette navn stammer fra græsk og
betyder fred (svarende til der latinske
Pax). Eirene var en af de tre Horaer,
Zeus og Themis døtre eller en selvstændig
gudinde, der i flere af de græske stater
blev tilbedt som personifikationen af fredens
velsignelse. I Athen indførtes efter
slaget ved Leuka i 37 f. kr. en regelmæssig
kultur med bestemte ofringer til Eirene.
På torvet blev der opstillet en bronze-