Regulering af den euro- pæiske bilindustri

Kommissionens 3-strengs-strategi
Kommissionens strategi for CO2-reduktion
På baggrund af gennemgangen ovenfor opstillede Kommissionen følgende strategi
til forbedring af bilers brændstofudnyttelse:
• ”En aftale mellem Fællesskabet og automobilindustrien med klar målsætning
og overvågningsbestemmelser;
• Fremme af personbilers brændstofudnyttelse som del af målsætningen
for et fremtidigt fællesskabtiltag om afgifter på køretøjer på grundlag
af løbende gennemgang af dette område;
• En supplerende bestemmelse om brændstoføkonomimærkning;
• En ambitiøs FTU-indsats, der skal forbedre motorkøretøjers præstationer
i overensstemmelse med handlingsplanen fra Task Force on the
Car of Tomorrow og, skal fremme attraktive alternativer til vejtransport,
således som det tilstræbes af arbejdsgruppen for kombinerede
transportformer og for fremtidens tog og jernbanesystemer (Task Force
on Intermodality og Task Force on Trains and Railway Systems of
the Future).”
[KOM(95)689:14]
Det var dog kun de tre førstnævnte punkter, som indgik i Kommissionens meddelelse
for motorkøretøjer, og som udgjorde de tre strenge i deres strategi.
Parlamentets og Miljøministerrådets reaktioner på 3-strengsstrategien
Vi har således redegjort for Kommissionens 3-strengs-strategi for, hvordan en reduktion
af CO2 kan nås. De tre strenge består af dels at indgå en aftale med bilproducenternes
brancheorganisation ACEA, dels at indføre afgiftssystemer og dels at
fremme oplysning til forbrugeren via mærkning.
Efter Kommissionen havde udarbejdet deres 3-strengs-strategi forelagdes dette
forslag for Parlamentet og Rådet. Ifølge Karl Heinz Zierock, desk-officer i GD
Miljø, udarbejdede Kommissionen strategien på baggrund af en række studier.
Udgangspunktet var i 1995, at nye biler gennemsnitligt udledte 186g/km. Udfra
dette, arbejdede en række eksperter med, hvad der var muligt at opnå indenfor en
10 års periode, hvilket udmøntede sig i forskellige tekniske studier af løsningsmulighederne.
Herudfra måtte Kommissionen konkludere, hvilke mål der var realistiske
at opnå og hvilke omkostninger dette medførte. Den økonomiske faktor skulle
danne baggrund for, hvad der var realistisk at opnå. [KOM(98)495]
Dette var altså baggrunden for Kommissionens meddelelse, der forelagdes Parlamentet.
This was put forward to the council in 1995, and after some discussions
the Council endorsed the strategy in 1996. The European Parliament
endorsed the strategy as well to a certain extend. But the
Parliament had some problems with the voluntary agreement from
the start. It has to do with the simple fact that voluntary agreements
are finally agreements between the industry end the Commission, and
the Parliament consider this as bypassing their own powers. [Interview
med Karl-Heinz Zierock, GD Miljø]
Forslaget mødte en del kritik fra Parlamentet, der ikke billigede aftaleformen,
blandt andet på grund af, at Parlamentet mistede sin høringsret ved denne regule-
101