Regulering af den euro- pæiske bilindustri

Indledning
22
mellem forskeren og det studerede objekt ikke på tilsvarende vis kan etableres indenfor
samfundsvidenskaben.
I relation til vores konkrete genstandsfelt, mener vi ydermere, at generaliseringer
er problematiske, dels på grund af, at EU's institutioners kompetencer er under udvikling,
og derved lægger en tidslig binding på generaliseringer. Hertil kommer, at
EU er en særegen institution, der har sit spillerum mellem det nationale og det internationale,
og således lægger en rumlig begrænsning på muligheder for at generalisere.
Globaliseringstendenser i bilindustrien lægger ligeledes en tidslig binding
på muligheder for at generalisere.
Derved mener vi, at det er fordelagtigt med en historisk afdækning af udviklinger i
bilindustrien og udviklinger i EU reguleringen af bilindustrien. Vi ønsker på den
baggrund at opbygge vores metode omkring en historisk analyse, der tager højde
for den konkrete udvikling i bilindustrien.
Et generaliseringsniveau som vores projekt imidlertid må forholde sig til, knytter
sig an til vores ønske om at fremsætte et planlægningsmæssigt løsningsforslag.
Vores analyse baserer sig på en gennemgang EU reguleringen af bilindustrien samt
selve bilindustrien. Det skaber således en afgrænsning af projektets kontekst. Vores
ønske om at fremsætte et planlægningsmæssigt løsningsforslag vil i den sammenhæng
række ud i fremtiden, hvorved vi i en vis udstrækning generaliserer vores
historiske analyse, der er konkret og kontekstafhængig, til en fremtidig situation,
som nødvendigvis må hvile i en ændret kontekst. Denne type generalisering vil
have karakter af en generalisering ud fra faktorlighed. Herved antages der, som
baggrund for vores planlægningsforslag, at en række faktorer, analyseret ved fastsættelsen
af Euro-standarterne og den frivillige aftale om reduktion af CO2udledning,
i fremtiden vil spille en tilsvarende rolle. Disse antagelser dækker i en
vis udstrækning over analyser af globaliseringstendenser og optimeringer indenfor
bilindustrien, samt til en vis grad, erfaringer fra de afsluttede planlægningsforløb.
Anvendelse af abstraktioner og begreber
For at kunne analysere den samfundsvidenskabelige del af vores problemformulering
vil vi gøre brug af forskellige abstraktioner. Abstraktioner adskiller sig fra generaliseringer
ved ikke at bevæge sig mod en lovmæssighed, men ved i stedet at
søge at beskrive en tendens i et felt af modsatrettede iagttagelser. Abstraktionerne
slutter således fra det komplekse til det simple - dog uden at generalisere udover
iagttagelsernes kontekst.
Vi vil foretage en række abstraktioner på det samfundsmæssige niveau, i situationer
hvor vi mener, at det vil være hensigtsmæssigt at adskille tilfældige eller modsatrettede
tendenser fra mere hyppigt fremtrædende tendenser. Abstraktionerne
kan tage form som begreber.
Eksempelvis vil vi beskrive et reguleringssystem, der fokuserer på fastsættelse af,
og kontrol med, grænseværdier med begrebet command and control. Begrebet
command and control abstraherer fra, at der indenfor command and controlparadigmet
kan forekomme reguleringstiltag, der ikke nødvendigvis er fokuseret
på grænseværdier, og derved fremstår som modsatrettede i forhold til den overordnede
tendens.
Derudover vil vi, i det omfang det er relevant for problemstillingen, analysere begreber,
der anvendes af EU’s institutioner og ACEA m.v. ved regulering af bilindustrien.
Vi vil blandt andet reflektere over nytteteorien i relation til Kommissio-