Regulering af den euro- pæiske bilindustri

Kapitel 5
110
Derved er det angivelig Kommissionens hensigt at downsize bilparken. Det indgår
i aftalen, at overvågningen skal klargøre, hvilke markedsændringer, der ikke skyldes
teknologisk udvikling og dermed Kommissionens tiltag.
Kommissionens strategi - den frivillige aftale
Gennemsnittet på 140 g. CO2/km i 2008 skal hovedsageligt skyldes ACEAs tekniske
forbedringer af de faktiske solgte biler, og dermed vil Kommissionens initiativ,
om forbrugeroplysning for brændstoføkonomi, også indirekte indgå i ACEAs opfyldelse
af aftalen. Dette skyldes blandt andet, at det ikke kan forklares, hvorfor
dieselandelen er steget. Er det Kommissionens forbrugeroplysning eller bilindustriens
markedsføring af en teknologi.
Hele pointen med Kommissionens 3-strengs-strategi forudsatte, at de sidste 10%
reduktion skulle opnås via udviddet forbrugeroplysning samt ved afgifter. Således
skal bilindustrien opnå en gennemsnitlig CO2-udledning på140 g /km for hele bilparken
og EU's bilpark skal gennemsnitligt udlede 120 g. CO2/km. Derved skal
den gennemsnitlige udledning fra bilparken både være 140 g. CO2/km i 2008, men
samtidig 120 g. CO2/km i 2005, men dog senest i 2010.
Derudover forudsætter den frivillige aftale, at mulighederne for en yderligere reduktion
ned til 120 g. CO2/km vurderes i 2003 i forhold til 2012. Det politiske mål
er dog at have nået denne reduktion senest i 2010. De politiske mål fremstår derfor
ret uklare. Dette forsøgte Miljøministerrådet at råde bod på ved at fremsætte en
anmodning til Kommissionen om at vurdere udviklingen af CO2-reduktioner i forhold
til 2010.
Miljøministerrådets politiske mål for CO2-emission var fastsat inden Kyoto-aftalen
blev indgået. Herefter har Kommissionen udformet den frivillige aftale og sat tidsfristerne
efter Kyotos mål og på den måde forlænges tidsfristen fra at være 120 g.
CO2/km i senest i 2010 til at bilindustrien skal undersøge mulighederne i 2003 for
en reduktion til 120 g. CO2/km i 2012.
Ifølge Kommissionens betragtninger for den frivillige aftale, vil Kommissionen
fremsætte forslag til lovgivning, såfremt ACEA ikke kan leve op til målet i 2008,
eller ikke gør tilstrækkelige fremskridt i denne retning. Det var på en opfordring
fra Parlamentet, at Kommissionen fremsatte disse betragtninger. [KOM(98)495]
Der gøres i den sammenhæng ikke rede for, hvad der er tilstrækkelige tiltag, og for
hvordan Kommissionen vil nå frem til hvilke reduktioner, der skyldes den frivillige
aftale, og hvilke der skyldes Kommissionens egne tiltag.
Forhandlingerne mellem Kommissionen og ACEA
Det kan også diskuteres om ACEA som organisation var repræsenteret gennem en
tilstedeværelse af Ford under de indledende forhandlinger [Keay-Bright, Sarah:2000].
Hans-Martin Lent-Phillipps fra ACEAs sekretariat gav også udtryk for
denne problematik, da det ofte kunne være svært blot at samle alle medlemmerne
for at forhandle, idet medlemmerne i den forbindelse måtte fremsætte én position.
Det var dog, hvad Kommissionen efterspurgte i forhandlingerne, da dette simplificerede
deres opgave.