Regulering af den euro- pæiske bilindustri

Kommissionens strategi for CO2-reduktion
To a sudden extend we are providing service for the Commission.
They want to know: what is the opinion of the car manufactures.
They don’t want to go to Daimler-Chrystler, Volkswagen, GM and
all of them, because they know that they would get different answers.
They don’t want to care about that. There is an association, please
make sure that you have a common position on the subjects. Sometimes
it’s my impression that we are much more a serving organisation
for the Commission than we are for the members.[Interview med
Hans-Martin Lent-Phillipps, ACEA]
Denne forhandlingsstrategi kan dog diskuteres, da Kommissionen ikke opnår viden
om de forskellige bilproducenters muligheder for at reducere CO2. Eftersom nogle
bilproducenter allerede var omfattet af aftaler om at bringe CO2-udslippet ned,
kunne der være erfaringer og tekniske løsningsmuligheder, som kunne have styrket
Kommissionens forhandlingsposition, således at det politisk fastsatte mål på gennemsnitlig
120 g. CO2/km kunne overholdes ved tekniske forbedringer. Derudover
får Kommissionen ikke skabt incitamenter for de bilproducenter der allerede havde
indført mere avanceret teknologi, til yderligere reducering.
Parlamentet påtaler ligeledes, at de ønsker en graddeling af CO2-emissionen for at
sikre målopfyldelsen på de 120 g. CO2/km. Dette kunne være en løsning i forhold
til både at skabe incitamenter for bilindustrien til at udvikle nye teknologier, og
som Parlamentet påpeger, sikre at det politisk mål opnås.
EUROPIA, olieindustriernes sammenslutning, var særdeles utilfreds med den frivillige
aftale. Grunden hertil skal ses i sammenhæng med, at en af forudsætningerne
for ACEA-forpligtigelsen var, at brændstoftyper, der er nødvendige for at benytte
nye teknologier, skulle være tilgængelige. En teknologi som ACEA, blandt
andre, havde i tankerne var gasolin direct injection, der kunne reducere CO2emissionen.
Denne teknologi udleder dog mere NOx, hvilket fører til overskridelse
af Eurostandard 4, hvis svovlindholdet ikke blev nedbragt i brændstoffet. Derfor
blev det pålagt olieindustrien at nedsætte svovlindholdet i brændstof. [Interview
med John Price, EUROPIA]
Dermed indgik Kommissionen en aftale med bilindustrien, som ligeledes satte
krav til olieindustrien, uden at de blev inddraget i forhandlingerne.
Anvendeligheden af miljøaftaler
I 1996 fremkom Kommissionen med en meddelelse om miljøaftaler. Formålet var
i henhold til det 5. miljøhandlingsprogram at fremme markedsbaserede instrumenter
og derved implementere princippet om shared resposibility i Kommissionens
initiativer på miljøområdet. Det 5. miljøhandlingsprogram åbnede op for, at der
kunne anvendes alternative virkemidler til at supplere regulerende foranstaltninger.
Meddelelsen sigtede på dels at fremsætte retningslinier for en effektiv brug af miljøaftaler,
dels at fremsætte betingelser for, hvordan aftaler kan anvendes som et led
i at gennemføre EU's direktiver og dels at redegøre for, hvordan aftaler kan anvendes
på EU-niveau. Derved var målet med meddelelsen at sætte fokus på, hvordan
aftaler kunne anvendes som effektive acceptable reguleringsinstrumenter.
Vi vil følgende kort skitsere Kommissionens anbefalinger til de frivillige aftaler.
111