Regulering af den euro- pæiske bilindustri

Indledning
20
denfor bilindustrien. En række af disse studier er foretaget som livscyklusanalyser.
4. Hertil kommer studier, hvis formål primært har et teoretisk sigte. Indenfor
studiet af international politik er der gennemført utallige studier, der primært
har et positivistisk udgangspunkt. Disse studier er problematiske i
forhold til vores problemfelt og problemformulering. Studierne har en tendens
til at anskue staterne som rationelle enhedsaktører, og dynamikkerne
internt i staterne er derfor kapslet ind i ”black boxes”. Forklaringer på udfaldet
af forhandlinger samt forudsigelser af fremtidige udfald søges hovedsageligt
analyseret via af den internationale politik, og inddrager derved ikke
interne forhold. Således er teorier i international politik oftest fokuserede
på at forklare, hvordan stater agerer i forhold til hinanden, og medtager ikke
f.eks. politiske strømninger internt i selve staterne. I forhold til vores
problemstilling er dette ufyldestgørende måder at anskue EU reguleringen
af bilindustrien på. Som projektet også senere i analysen vil diskutere, er de
interne forhold i medlemsstaterne også af betydning.
[Holm 1997:268-273]
I nærværende projekt søger vi imidlertid en mere åben tilgang. Dels på grund af
vores genstandsfelt, som udgøres af bilindustrien, EU-institutionerne samt medlemsstaterne
og dels fordi sigtet med vores projekt ikke er at generalisere en teoretisk
ramme til beskrivelser af forhandlinger mellem EU institutioner og bilindustrien.
Derimod ønsker vi at anvise et konkret forslag til løsning af et konkret problem.
Vi vil derfor basere vores analyse på de tre først beskrevne kategorier af studier.
Vi vil derved søge en kobling mellem studier af ændringer i produktionssystemerne
og konkrete erfaringer med regulering af bilindustrien samt studier af potentialer
for miljøforbedringer i bilindustrien. Da vores projekt derfor baserer sig på studier,
der udspringer fra både samfundsvidenskaberne og fra naturvidenskabelige
herunder tekniske videnskaber, vil vi i vores analyser gøre brug af elementer fra
forskellige fagdiscipliner. Disse har hver især fagspecifikke metoder og videnskabsteoretiske
forudsætninger. Koblingen mellem de forskellige fagdiscipliner vil
vi søge transdisciplinært, og derved undgå at den nødvendige tværfaglighed bliver
reduceret til interdisciplinært samarbejde mellem afgrænsede fagdiscipliner. Dette
medfører imidlertid en række implikationer af metodisk og videnskabsteoretisk karakter,
der gør en yderligere afklaring nødvendig. Dette vil vi afklare i følgende afsnit.
Generalisering
Historisk set har der som hovedregel traditionelt været to tilgange til at foretage
analyser. Den induktive, der søger at slutte lovmæssigheder udfra studier af det
konkrete, og den deduktive tilgang der søger at teste lovmæssigheder på det konkrete.
De deduktive generaliseringer kan enten tage form ved verifikation af en hypotese
eller ved falsifikation af en hypotese, som det er tilfældet indenfor kritisk rationalisme
[Popper 1996:43]. Den verificerende test af a priori antagede lovmæssigheder
har en selvbekræftende, og derved en problematisk, karakter. Den falsificerende
tester imidlertid tilsvarende problematisk, idet relationen mellem teori og eksperiment
ikke er givet empirisk.