1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

subjektet er sprogligt skabt, kan subjektet således også aflæses som enhver anden tegnkonstellation, og den lacanianske psykoanalyse er således optaget af at aflæse subjektet, som var det et stykke litteratur. Denne forudsætning er central, og vi kan med dette udgangspunkt bestemme den radikale sprogskepsis som værende et produkt af et subjekt. En sprogskepsis, der opgiver kravet om at været forbundet med virkeligheden, er dermed tæt forbundet til et subjekt, som i dets sprogbrug afviser at være forbundet til omverden. En sådan omverdens- eller virkelighedsfornægtelse ligner i høj grad solipsistens idé om at være det eneste eksisterende jeg i verden. Ordet solipsisme kommer af latin (solus ipse, alene jeg) og optræder inden for den klassiske filosofi i to former: Metafysisk solipsisme og erkendelsesteoretisk solipsisme. Den metafysiske solipsisme er idéen om, at jeget og dets bevidsthedstilstande ene og alene eksisterer. Derimod kaldes troen på, at jeget og dets bevidsthedstilstande er de eneste størrelser, der kan erkendes, for erkendelsesteoretisk solipsisme. Den erkendelsesteoretiske solipsisme er radikal, da den ikke kun postulerer, at alene jeget eksisterer, men at al erkendelse om andre kun eksisterer i dette ene jeg. Dette jeg, som fungerer som den eneste erkendende størrelse, er nødvendigvis sprogligt formuleret (Routledge Encyclopeadia of PHILOSOPHY, 1998). 16 Kunstneren eller digteren er frit stillet i forhold til solipsismen, fordi han ikke er forpligtet til at udvikle en stringent analyse eller metode. Filosoffen, der arbejder med solipsismen, er derimod i fare for at udvikle en filosofi, der mere og mere tager udgangspunkt i hans egen virkelighed, som den nu fremstår i empirisk eller metafysisk form. Derfor betragtes solipsismen oftest som et skældsord blandt filosoffer. Solipsismens idé om, at jeget er det eneste eksisterende i verden, ligner i høj grad også filosoffen Arthur Schopenhauers tanke om, at verden er et produkt af subjektets vilje og forestillinger. Schopenhauers filosofi, som den udtrykkes i hovedværket Die Welt als Wille und Vorstellung, er en filosofi, der arbejder med viljen som grundlæggende vilkår for menneskets virkelighedsopfattelse, idet tilværelsen beror på en oprindelig nødvendighed, netop viljen til livet. For Schopenhauer er viljen det egentlige (og her refererer han til Kants das Ding an sich) og dermed viljen til liv. Bag al eksistens optræder viljen, og virkeligheden fremtræder således som et spejl for viljen. Schopen- kalder denne relation for L`identification de l`Autre. Den Anden betegner ikke en person, men er derimod det sproglige og symbolske lager, hvorfra vi henter vores identitet. Etableringen af den symbolske orden udsletter ikke de andre ordener, tværtimod svinger mennesket mellem alle tre ordener og gennemløber alle faser hele livet igennem. (cf. Lacan, 1998) 16 William Todd foreslår som supplement til en sådan opfattelse af solipsistbegrebet en anden indgangsvinkel. Den moderne solipsist tænker følgende: ”Instead of denying the existence of an irreducible physical world he tells us that we never believed in it anyway” (Todd, 1968 p. 2). 16
hauer priser øjeblikket og nuet, det er her viljen og livet udfoldes, og derfor er nutiden den væsentligste form for viljens tilsynekomst og er uadskillelig fra den. (Schopenhauer, 1960, bind 2, p. 622 ff.) Eksempelvis kan man anskue dyrenes og menneskets indbyrdes kampe for overlevelse som tegn på livsviljen. Arternes kampe er viljen til livet, og tilværelsen beror derfor på en oprindelig nødvendighed, netop viljen til livet (ibid, p. 615 ff.). 17 Som Anders Olsson også formulerer det i en gennemgang af Schopenhauers filosofi: ”Det är viljan som formar och bygger upp ständigt föränderliga och instabila värdehierarkier” (Olsson, 2000, p. 123). Schopenhauer skriver i indledningssentensen fra Die Welt als Wille und Vorstellung: Die Welt ist meine Vorstellung – dies ist eine Wahrheit, welche in Beziehung aufjedes lebende und erkennende Wesen gilt; wiewohl der Mensch allein sie in das reflektierte, abstrakte Bewußtsem bringen kann: und tut er dies wirklich; so ist die philosophische Besonnenheit bei ihm eingetreten. Es wird ihm dann deutlich und gewiß, daß er keine Sonne kennt und keine Erde; sondem immer nur em Auge, das eine Sonne sieht, eine Hand, die eine Erde fühlt; daß die Welt, welche ihn umgibt, nur als Vorstellung da ist, d.h. durchweg nur in Beziehung auf ein anderes, das Vorstellende, welches er selbst ist. (Schopenhauer, 1960, bind 1, p. 31) Viljen fungerer som en grundlæggende drivkraft i menneskets og verdensaltets livsopretholden. Men idet verden kun eksisterer i kraft af subjektets vilje og forestillinger, lægger Schopenhauers viljes-begreb sig tæt op ad solipsismen, da han forudsætter, at jegets vilje er den eneste skabende kraft af virkeligheden. Gud som altstyrende forkastes, og subjektet og dermed viljen indretter omverden. ”När Gud lämnat scenen har viljan som blind demiurg tagit makten” (Olsson, 2000, p. 124). Thomas Bernhard refererer flittigt til Schopenhauers hovedværk Die Welt als Wille und Vorstellung i romanen Udslettelse i bl.a. Muraus genfortælling af et drømmesyn (p. 134 ff.). Disse referencer er ikke tilfældige. 18 Ifølge den tyske litterat Gitta Honegger er Thomas Bernhard stærkt inspireret af Schopenhauers filosofi, fordi Bernhard her finder en filosofi, der passer sammen med den sproglige strategi, som bl.a. ses i Udslettelse. Bernhards litteratur er nemlig præget af opfattelsen af, at menneskets forestillingsverden er den eneste repræsentant for virkeligheden, eller som Honegger 17 Schopenhauer opstiller imidlertid tre veje, der fører ud af viljesgrebet: Den æstetiske kontemplation, en etisk frigørelse, men vigtigst i denne sammenhæng den asketiske ligegyldighed, hvor mennesket i den fuldstændige resignation og opgivelse af al stræben frigører sig fra sit forhold til objektet og til viljen (Politikens filosofileksikon, p. 392). 18 Gitta Honegger påpeger også, at Thomas Bernhard allerede som ung blev introduceret til Arthur Schopenhauers filosofi af bedstefaderen Johannes Freumbichler, der også selv var forfatter (Honegger, 1997, p. 40). For en nærmere analyse af slægtskabet mellem Bernhard og Schopenhauer se: Jacques Le Rider, ”Thomas Bernhard, Arthur Schopenhauer”, IN: Germanica, vol. 26. 17
Page 1 and 2: ET SPROG I KRISE...................
Page 3 and 4: Ikke desto mindre er det evident, a
Page 5 and 6: diskurs, som ligner, men ikke mimer
Page 7 and 8: HVAD ER ET LAND UDEN HAV? Samuel Be
Page 9 and 10: umuligt at adskille det virkeligt l
Page 11 and 12: lige, og sproget må derfor bøje s
Page 13 and 14: Det, der kendetegner Lord Chandos
Page 15: sprogskepsis bliver i mødet med de
Page 19 and 20: UDSLETTELSE - EN LÆSNING Thomas Be
Page 21 and 22: med nazi-Tyskland om at deportere o
Page 23 and 24: over for forældrenes og brorens d
Page 25 and 26: Efter samtalen med min elev Gambett
Page 27 and 28: leret tekst. Det tyder dog på, at
Page 29 and 30: heimlich til unheimlich - det hjeml
Page 31 and 32: Trods Muraus udfald mod en stor del
Page 33 and 34: hele taget det eksklusive kunstnerl
Page 35 and 36: um. Udslettelse er fuld af afvæbne
Page 37 and 38: epræsentant for én af de institut
Page 39 and 40: flugtssted, der giver Murau ro i mo
Page 41 and 42: han ”slet ikke [er] denne situati
Page 43 and 44: Fra søstrenes ansigt stråler punc
Page 45 and 46: På samme måde som Thomas Bernhard
Page 47 and 48: MURPHY - EN LÆSNING Lige så vel s
Page 49 and 50: es placering har stor betydning for
Page 51 and 52: den tidslige gengivelse mellem hand
Page 53 and 54: hen eller udsætter deres kroppe fo
Page 55 and 56: stemme over formerne og de fysiske
Page 57 and 58: digste art, i det mindste for en s
Page 59 and 60: Ved at nærme sine øjne endnu mere
Page 61 and 62: Linda Ben-Zvi påpeger, at Becketts
Page 63 and 64: HVIS VI IKKE HAR SPROGET, HVAD HAR
Page 65 and 66: Ifølge Mauthner ville det ideelle
Page 67 and 68:
Bernhard er med Anders Olssons ord
Page 69 and 70:
LITTERATURLISTE Arens, Katherine M.
Page 71 and 72:
Gray, Richard T. 1986: ”Aphorism
Page 73 and 74:
Olsson, Anders 2000: Läsningar av
show all

1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?