1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

udtrykker det: ”There is no world outside the performing self” (Honegger, 1997, p. 41). Aktørerne i Bernhards fiktion præsenteres som individer, der skaber omverden og virkeligheden. Det tyske ord for forestilling ”Vorstellung” peger på en dobbelthed, som er central for en sådan virkelighedsopfattelse. En forestilling er at opstille en scene med aktører, som Bernhard gør i sine romaner, men det er også et begreb, der bruges om menneskets tankeverden. Dette sammenfald af en åndsverden og den fremstillede verden viser en subjektfokusering og tro på menneskets mulighed for, eksempelvis ved hjælp af sproget, at skabe virkeligheden. En radikal sprogskepsis, der er begrundet i en tro på, at jeget er det eneste eksisterende i omverden, og som insisterer på at nedbryde relationen mellem jeget og virkeligheden, er dermed en solipsistisk sprogskepsis. Og et sådant subjekts sprog er nærmest skizofrent, fordi det beror på den opfattelse, at det kun er i jegets vilje og forestillinger, at virkeligheden skabes. Der er således etableret to veje, som den radikale sprogskepsis kan gå: En Wittgensteinsk vej, hvor sprogkrisen og mistroen til sproget afløses af muligheden for at lege med sproget og opløse sprogskepsisen i sprogfrihed og sprogspil. Eller en sprogskepsis, der radikaliseres i en subjektsog sprogfokusering, der indkapsler sproget i et solipsistisk verdenssyn, hvor jeget i kraft af viljen som altstyrende magt afviser omverden. Men sprogskepsisens to muligheder er som sagt radikaliseringer og dermed yderpunkter i en lang diskussion af sproget som virkelighedsformidler. Ikke desto mindre er disse yderpunkter grundlaget for specialets videre læsning af Thomas Bernhard og Samuel Beckett, og som det følgende vil vise, går de to forfattere hver deres vej, når deres tekster diskuterer sprogets repræsentationsværdi. 18
UDSLETTELSE – EN LÆSNING Thomas Bernhards roman Udslettelse udkom på tysk i 1986 og var det sidste værk, Bernhard udgav før sin død i 1989. Romanen afslutter dermed et knap 40-årigt forfatterskab, selvom den senere sekundærlitteratur arbejder med en teori om, at romanen rent faktisk blev skrevet langt tidligere, nemlig i 1981 (Weinzierl, 1990). Enten valgte Bernhard at gemme romanen som en slags ”pensionsopsparing” til dårligere tider, eller så planlagde Bernhard at lade romanen fungere som en kraftfuld afslutning på det lange forfatterskab. Den egentlige årsag til, hvorfor Bernhard ventede med at udgive romanen, fortaber sig dog i det uvisse. Bernhards poetik er ganske fornemt koncentreret i denne roman. En rød tråd i Thomas Bernhards litterære produktion er nemlig hans eksperimenter med sproget som repræsentationsmiddel, og Udslettelse gengiver på eksemplarisk vis en sprog- og repræsentationsskepis, som er værdifuld og brugbar i forbindelse med en nærmere forståelse af disse begreber. Handlingsreferat Udslettelse er skrevet som en erindringsroman, hvori det fortællende jeg, hovedpersonen Franz- Josef Murau, fungerer som det absolut styrende midtpunkt. Murau er netop hjemkommet fra sin søsters bryllup i Østrig til sit domicil i Rom, da han modtager et telegram med meddelelsen om, at hans forældre og bror er omkommet i en trafikulykke. Denne tragiske nyhed sætter gang i et erindringsarbejde hos Murau, som finder tre fotografier frem, ét af sine forældre på Victoriabanegården i London, ét af broren Johannes på en sejlbåd og ét af de to søstre Amalia og Caecilia foran deres onkels hus i Cannes. Ved hjælp af disse fotografier bliver Muraus barndom og opvækst på familieslottet Wolfsegg i Østrig oprullet. Ved siden af dette erindringsarbejde sammenflettes Muraus tanker med samtaler med hans italienske elev Gambetti, som Murau har påtaget sig at indføre i den tysksprogede litteratur. Denne del af romanen er udformet som én lang tankerække og refleksioner over telegrammet og Muraus reaktion på dets nyhed, og der forekommer ved siden af dette fortælleplan meget lidt handling. Dette første handlingsstykke udgør romanens første halvdel og bærer titlen ”Telegrammet”, og afsnittet udspiller sig mellem ca. klokken 14 – 17 en eftermiddag i Rom. 19
Page 1 and 2: ET SPROG I KRISE...................
Page 3 and 4: Ikke desto mindre er det evident, a
Page 5 and 6: diskurs, som ligner, men ikke mimer
Page 7 and 8: HVAD ER ET LAND UDEN HAV? Samuel Be
Page 9 and 10: umuligt at adskille det virkeligt l
Page 11 and 12: lige, og sproget må derfor bøje s
Page 13 and 14: Det, der kendetegner Lord Chandos
Page 15 and 16: sprogskepsis bliver i mødet med de
Page 17: hauer priser øjeblikket og nuet, d
Page 21 and 22: med nazi-Tyskland om at deportere o
Page 23 and 24: over for forældrenes og brorens d
Page 25 and 26: Efter samtalen med min elev Gambett
Page 27 and 28: leret tekst. Det tyder dog på, at
Page 29 and 30: heimlich til unheimlich - det hjeml
Page 31 and 32: Trods Muraus udfald mod en stor del
Page 33 and 34: hele taget det eksklusive kunstnerl
Page 35 and 36: um. Udslettelse er fuld af afvæbne
Page 37 and 38: epræsentant for én af de institut
Page 39 and 40: flugtssted, der giver Murau ro i mo
Page 41 and 42: han ”slet ikke [er] denne situati
Page 43 and 44: Fra søstrenes ansigt stråler punc
Page 45 and 46: På samme måde som Thomas Bernhard
Page 47 and 48: MURPHY - EN LÆSNING Lige så vel s
Page 49 and 50: es placering har stor betydning for
Page 51 and 52: den tidslige gengivelse mellem hand
Page 53 and 54: hen eller udsætter deres kroppe fo
Page 55 and 56: stemme over formerne og de fysiske
Page 57 and 58: digste art, i det mindste for en s
Page 59 and 60: Ved at nærme sine øjne endnu mere
Page 61 and 62: Linda Ben-Zvi påpeger, at Becketts
Page 63 and 64: HVIS VI IKKE HAR SPROGET, HVAD HAR
Page 65 and 66: Ifølge Mauthner ville det ideelle
Page 67 and 68: Bernhard er med Anders Olssons ord
Page 69 and 70:
LITTERATURLISTE Arens, Katherine M.
Page 71 and 72:
Gray, Richard T. 1986: ”Aphorism
Page 73 and 74:
Olsson, Anders 2000: Läsningar av
show all

1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?