1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

diskurs, som ligner, men ikke mimer hinanden. Specialets hovedvægt er dog lagt på læsninger af
Bernhards roman Udslettelse, mens Samuel Becketts Murphy er medtaget for at perspektivere den
sprogskepsis, som fremskrives hos Bernhard. Begge romaner er læst både på originalsprogene og
på dansk, men for at lette læsningen af specialet er citater og lignende taget fra de to udmærkede
oversættelser af henholdsvis Ole Eistrup (Udslettelse) og Uffe Harder (Murphy).
Metodiske overvejelser
Eftersom specialet overvejende er båret af analyser af de to romaner, bliver metode og teori løbende
brugt i forbindelser med disse. Men for at skabe en klar terminologi omkring sprogskepsisbegrebet
indledes specialet med et afsnit, der redegør for den historiske optakt til sprogskepsisen
og de filosofiske konsekvenser, dette har for sproget. Den første del af dette indledende afsnit
er inspireret af den irske professor C. A. M. Nobles værk Sprachskepsis, der gennemgår de
vigtigste tidspunkter i litteratur- og filosofihistorien, hvor sprogskepsisbegrebet udvikler sig. Noble
er således også med til at introducere den tyske forfatter Hugo von Hofmannsthals betydningsfulde
tekst ”Der Brief”, som skildrer bruddet mellem en klassisk og en moderne sprogopfattelse.
Jeg redegør derfor for centrale passager i ”Der Brief” med henblik på at understrege de væsentligste
elementer i debatten om sprogets henvisningskrise til omverden.
Efter denne korte historiske optakt lanceres Ludwig Wittgensteins tanker om sprogets karakter af
legende sprogspil som en udvidelse af sprogskepsisbegrebet. Wittgensteins sprogfilsofi, som den
udtrykkes i værket Filosofiske Undersøgelser, leverer nemlig et begrebsapparat, der gør det muligt at
adskille Bernhard og Becketts litterære eksperimenter og pege på forskelle i de to forfatteres arbejde
med sprogskepsisen. Afslutningsvis introduceres dele af filosoffen Arthur Schopenhauers
viljesfilosofi i et forsøg på at påvise, at et sprog, der lukker af for omverden, drejer sig i retning af
solipsisme, dvs. troen på, at jeget er det eneste eksisterende i verden.
Som et gennemgående tema i analyserne af Bernhard og Becketts to romaner, læner jeg mig endvidere
op af psykoanalysen, som den formuleres af Jacques Lacan. Lacan er nemlig med til at
præcisere, at subjektets psyke er struktureret efter samme principper som sproget. Denne tanke er
central og er med til at skitsere mislyden mellem subjekt, sprog og virkelighed. Lacans begreber,
som de bl.a. formuleres i Four fundamental concepts of psychoanalysis, er dermed det teoretiske udgangspunkt,
når specialet arbejder med virkelighedsrepræsentationen i Udslettelse og Murphy. Den
5