1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

MURPHY – EN LÆSNING
Lige så vel som Thomas Bernhard leger med overdrivelserne og dermed udfordrer virkelighedsrepræsentationen,
er Samuel Becketts roman Murphy også et forsøg på at undersøge feltet mellem
sprog og virkelighed. Begge romaners hovedpersoner, henholdsvis det fortællende jeg i Udslettelse
og Murphy i romanen af samme navn, optræder med nærmest skizoide bevidsthedstilstande, hvor
omverden er reduceret til blot at være tankespind i hovedpersonernes solipsistiske universer. Ved
siden af romanernes protagonister træder forfatteren ind i teksterne og dirigerer rundt med tekstens
aktører og kommer med indskud, der sætter spørgsmålstegn ved det skrevne. Men hvor
Thomas Bernhard gør dette ved hjælp at to enkelte forfatterkommentarer i starten og slutningen
af Udslettelse, er Samuel Beckett langt mere eksplicit styrende som forfatter i Murphy. Beckett er
nærmest demonstrativ i den måde, han dirigerer tekstens personer rundt på, og som den følgende
analyse viser, betyder denne insisteren på teksten som ren manipulation fra forfatterens side, at
sproget kollapser mellem virkelighed og fiktion. Igennem beskrivelsen af hovedpersonen
Murphy, som sekundærlitteraturen kalder for en solipsist par exelence (Ileana Marculescu, 1989, p.
59), opstiller Beckett i romanen også en skarp dualisme mellem krop og ånd, mellem tænkning og
omverden, som får konsekvenser for sproget. Beckett annullerer nemlig sprogets autoritet ved at
pege på en virkelighed, der ligger uden for romanværket, samtidig med, at hovedpersonen
Murphys solipsistiske natur ødelægger romanens indre handling og logik.
Murphy – kort genfortalt
Murphys absolutte midtpunkt er hovedpersonen Murphy, hvorom både handling og resten af romanens
persongalleri drejer sig. Han er en sammensat og mærkelig person: Murphy nyder at
spænde sig fast til sin gyngestol, han misunder de sindssyge, og han dyrker dovenskaben som en
religion. Murphy er en antihelt, en social afviger, der mest af alt nyder at slappe af i stedet for at
arbejde, og han søger og tilstræber sindssygen til fordel for normaliteten. Men Murphy er en eftertragtet
herre, der af uransagelige årsager bliver opsøgt og eftersøgt af romanens andre figurer.
Af sin prostituerede kæreste bliver han tvunget til at finde et arbejde, og ved et lykkestilfælde bliver
han ansat på sindssygeanstalten The Magdalen Mental Mercyseat. På denne anstalt træffer
Murphy den skizofrene Mr. Endon, som Murphy tiltrækkes og fascineres af. Det udvikler sig til et
særpræget forhold mellem de to, som kulminerer i et skakspil mellem den sindssyge Mr. Endon
og Murphy. Forholdet mellem de to aparte personer afbrydes ved bogens slutning af en gaseks-
47