1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

plosion, der dræber Murphy. Murphys ønske er, at hans aske skal spredes ud på en teaterscene. Men i et mislykket forsøg på at efterkomme dette ønske lykkes det en anden af bogens personer, Mr. Cooper, at ødelægge urnen med Murphys aske under et slagsmål på et værtshus, og Murphys rester ender dermed på gulvet i én af Londons beværtninger. Når fiktionen nedbrydes Sproget i Murphy er præget af ordlege og udfordringer af sprogets semantiske relationer, og romanen er fuld af indskud, forfatterkommentarer og bemærkninger, der negerer og modsiger ord eller handlinger. Med en henvisning til Bibelen understreges sproget som et medium for ordlegene: ”I begyndelsen var ordspillet” (p. 51). 36 Skaberkraften ligger i sproget, men hvor ordet i den kristen/jødiske tænkning ligger hos Gud, er ordspillet i Becketts roman underlagt mennesket. Gud er erstattet af en forfatter, der tømmer romanens personer for mening og indhold og lader sætningerne fremstå som meningsløse. 37 Ordspil og forfatterkommentarer ligger som et kontrapunkt under fortællingen med det formål at nedbryde den fortalte historie eller for at fjerne fokus fra denne. Som når forfatteren indskyder: ”Denne sætning er valgt med omhu, for at de smudsige censorer ikke skal savne lejlighed til at begå deres smudsige synekdote” (p. 59), ”Ovenstående passage er omhyggeligt beregnet på at depravere den kultiverede læser” (p. 88) eller ”musik, musik, MUSIK, i brilliant, petit og canon eller lignende typografiske skrig, hvis den ædle sætter vil vise sig så imødekommende” (p. 173). Ved hele tiden at understrege eksistensen af en virkelighed uden for tekstens univers, undergraver forfatteren fiktionen. Der optræder derfor en mistillid og manglende tiltro til fiktionens univers, og Beckett nedbryder tekstens autoritet ved at modsige romanens personer. Murphys prostituerede kæreste Celia skal f.eks. tage en beslutning om, hvorvidt hun ”skal […] gå op ad trappen eller ej” (p. 56), hvortil fortælleren tilføjer, at det er ligegyldigt, hvad hun gør – det har alligevel ingen betydning for handlingen. Beckett ironiserer over forfatterens magt over teksten, når han beskriver, hvorledes romanens figurer er underlagt stærke kræfter, der bestemmer deres livsvej og handlinger. Stjernerne og de- 36 Henvisninger til Murphy er i dette afsnit kun opført med sidetal og ikke romantitel. Samuel Beckett skrev romanen i 1938. Beckett oversatte dog senere romanen til fransk, og han omskrev i den forbindelse nogle af afsnittene samt rettede og tilføjede flere sætninger. 37 Åbningssætningen intonerer også denne indgang til romanen: ”Solen skinnede, da den ikke havde noget alternativ, på det intet nye” (p. 5). Indledningssentensen synes at være en ironisk parafrase over Prædikernes Bog 9:9 (”Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen, for dette er din løn i livet og i det, du slider med under solen”.) Beckett benytter denne bibelske reference som en ironisk kommentar til bogens hovedperson og det liv, der udspiller sig i romanen. 48
es placering har stor betydning for Murphys persongalleri, og Murphy selv gør sig flere gange betragtninger over sit liv som værende styret af stjernerne, mens han læser i sin astrologibog (p. 26). Ligeledes er Wylie lykkelig for, at han er ”intelligent nok til at takke stjernerne for, at han ikke [er] mere intelligent” (p. 95). Romanens personer er således opfyldt af tanken om, at deres liv er bestemt af stjernerne, men som læser ved vi, at det er forfatteren, der er denne styrende kraft i romanen. Romanfigurernes forhold til stjernerne minder derfor om det græske drama og den tragiske ironi. De er ikke vidende om den egentlige kraft, dvs. forfatteren, der råder over deres liv, og den tragiske ironi udfolder sig i romanpersonernes manglende indsigt i deres skæbnes ophav. Beckett lader denne ironi vise sig, når han skriver, at ”Der ingen returkamp [er] mellem en mand og hans stjerner” (p. 65). Det liv, romanfigurerne har fået tildelt, er udelukkende bestemt af én eneste person: Den enerådige forfatter, der hersker over sprog og fiktion. Lige så vel som Thomas Bernhard markerer tekstens status af tekst ved at dynge citat oven på citat, fungerer fortællerens spydige og ironiske kommentarer i Murphy som en nedbrydning af tekstens status. Forfatterens endegyldige magt udtrykkes helt konkret i bogens afsluttende bemærkninger, der fungerer som en slags regi-kommentarer: ”Havebetjentens hyl lød svagt mod vinden ovre fra øst. Alle ud. Alle ud. Alle ud.” (p. 205). Ordene ”alle ud” gentages to gange mere på sidste side, anden gang to gange i træk og til slut afsluttes Murphy med et enkelt ”Alle ud”. Ved hjælp af kommentaren ”alle ud” skriver Beckett romanens personer ud af den fiktionære scene. Den konstante markering af forfatterens enerådige rolle i fiktionen peger på en manglende tiltro til sprogets autoritet. Blandt forfatterens manipulationer med fiktionen optræder der også henvisninger til foregående eller kommende afsnit: ”[…] som beskrevet i kapitel 6” (p. 6) eller ”Murphy indtog samme stilling som i første kapitel” (p. 23). Disse foregribelser og tilbagevisninger optræder flere gange i romanen og demonstrerer ligeledes, at romanens handling er en forfatters leg med sproget. Forfatterkommentarerne nedbryder tekstens autoritet ved gentagne gange at pege på en virkelighed, der udspænder sig uden for romanens handlingsunivers. Den demonstrative pegen på forfatterjegets endegyldige magt over fiktionen, vidner således om en manglende tiltro til sproget som en gyldig virkelighedsbeskriver, fordi der hermed antydes, at sproget kun har en gyldighed inden for den snævre ramme, dvs. romanen, som sproget optræder i. 49
Page 1 and 2: ET SPROG I KRISE...................
Page 3 and 4: Ikke desto mindre er det evident, a
Page 5 and 6: diskurs, som ligner, men ikke mimer
Page 7 and 8: HVAD ER ET LAND UDEN HAV? Samuel Be
Page 9 and 10: umuligt at adskille det virkeligt l
Page 11 and 12: lige, og sproget må derfor bøje s
Page 13 and 14: Det, der kendetegner Lord Chandos
Page 15 and 16: sprogskepsis bliver i mødet med de
Page 17 and 18: hauer priser øjeblikket og nuet, d
Page 19 and 20: UDSLETTELSE - EN LÆSNING Thomas Be
Page 21 and 22: med nazi-Tyskland om at deportere o
Page 23 and 24: over for forældrenes og brorens d
Page 25 and 26: Efter samtalen med min elev Gambett
Page 27 and 28: leret tekst. Det tyder dog på, at
Page 29 and 30: heimlich til unheimlich - det hjeml
Page 31 and 32: Trods Muraus udfald mod en stor del
Page 33 and 34: hele taget det eksklusive kunstnerl
Page 35 and 36: um. Udslettelse er fuld af afvæbne
Page 37 and 38: epræsentant for én af de institut
Page 39 and 40: flugtssted, der giver Murau ro i mo
Page 41 and 42: han ”slet ikke [er] denne situati
Page 43 and 44: Fra søstrenes ansigt stråler punc
Page 45 and 46: På samme måde som Thomas Bernhard
Page 47: MURPHY - EN LÆSNING Lige så vel s
Page 51 and 52: den tidslige gengivelse mellem hand
Page 53 and 54: hen eller udsætter deres kroppe fo
Page 55 and 56: stemme over formerne og de fysiske
Page 57 and 58: digste art, i det mindste for en s
Page 59 and 60: Ved at nærme sine øjne endnu mere
Page 61 and 62: Linda Ben-Zvi påpeger, at Becketts
Page 63 and 64: HVIS VI IKKE HAR SPROGET, HVAD HAR
Page 65 and 66: Ifølge Mauthner ville det ideelle
Page 67 and 68: Bernhard er med Anders Olssons ord
Page 69 and 70: LITTERATURLISTE Arens, Katherine M.
Page 71 and 72: Gray, Richard T. 1986: ”Aphorism
Page 73 and 74: Olsson, Anders 2000: Läsningar av

1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?