1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

sprogspil. Derimod er Becketts roman et projekt med det formål at skabe et sprogligt Intet, hvor sproget helt mister sin relation til virkeligheden. Som Linda Ben-Zvi udtrykker det: ”All Beckett's characters stand at the beginning with the word; and, try as they may, they can never climb the ladder to linguistic freedom” (Ben-Zvi, 1980, p. 187). En gennemgående metafor i Fritz Mauthners Beiträge zu einer Kritik der Sprache er tanken om, at mennesket klatrer op ad en stige mod en større indsigt i sproget, men hvor trinene på stigen selv udgør sproget (cf. Weiler, 1970). Ved at bygge logiske argumenter ovenpå hinanden opnår vi en klarhed over begreberne. Dette tankebillede finder vi også i Wittgensteins Tractatus, hvor han med de berømte sætninger siger følgende 44 : Mine sætninger er oplysende på den måde, at den, som forstår mig, til sidst erkender, at de er meningsløse, når han ved hjælp af dem – som ad en stige – har hævet sig op over dem. […] Han må overvinde disse sætninger, så ser han verden på den rigtige måde (Wittgenstein, 1998, p. 130). Ved hjælp af sproget overvinder vi sproget. Men i modsætning til Thomas Bernhards legende sprogspil synes Samuel Beckett at rive selve fundamentet væk under læseren i Murphy, og trinene på stigen mod en større sproglig indsigt forsvinder under os. Tilbage står spørgsmålet, om en så radikal sprogskepsis, der helt fjerner referenten til virkeligheden, selve sprogets henvisningsrelation, fuldt ud kan etableres? Hvis vi ikke har et sprog, der klart kan tale om den virkelighed, vi befinder os i, hvad har vi så? Spørgsmålet synes at indkredse den væsentligste kerne i sprogskepsisbegrebet: Hvorledes kan man udøve en sprogkritik, hvis selv samme kritik er afhængig af det medie, det forsøger at påvise en brist i? Det er netop sprogets dobbelte funktion – det er både objekt og instrument for sprogkritikken. Fritz Mauthner er opmærksom på denne problematik, og han siger derfor følgende (her gengivet i Gershon Weilers oversættelse): […] the critique must remain necessarily self-defeating; it will either increase the confusion implicit in language by using it, or else it will eliminate language and then there will remain nothing to criticize and the critique itself will become impossible. (Weiler, 1970, p. 274) 44 Jeg er opmærksom på, at specialets brug af Wittgenstein hovedsageligt hviler på Filosofiske undersøgelser, mens dette citat er fra Wittgensteins tidlige periode, som i al væsentlighed adskiller sig fra den sene Wittgensteins filosofi. Ikke desto mindre er citatet medtaget for at understrege forbindelsen mellem Mauthner og Wittgenstein. I Tractatus finder vi også den eneste direkte reference fra Wittgenstein til Mauthner, idet Wittgenstein skriver: ”Al filosofi er ”sprogkritik”. (Ganske vist ikke i Mauthners betydning) (Wittgenstein, 1998, p. 58). Selve tankebilledet om stigen med trin, der udgøres af filosofiske argumenter, er gammelt og kan føres helt tilbage til skeptikeren Sextus Empiricus (Gustafsson, 1978, p. 142). 64
Ifølge Mauthner ville det ideelle være et meta-sprog eller en form for et privilegeret sprog, der kan hæve sig over det almene sprog og udgøre mediet for kritikken (Weiler, 1970 p. 273). Man kunne argumentere for, at et religiøst eller metafysisk sprog er i stand til dette, men som specialets tidligere historiske gennemgang af sprogskepsisbegrebet viser, er sprogkritikken netop kendetegnet ved sin løsrivelse sig fra det romantisk religiøse sprog. Mauthners afvisning af Leibniz’ forsøg på at udvikle et sådant privilegeret sprog ligger i forlængelse af en sådan erkendelse (Gustafsson, 1978, p. 143). Mennesket er således ikke i besiddelse af et metasprog, som vi kan bruge til at udøve en kritik med – vi har kun det sprog, som vi selv er en del af og er indhyllet i. Det at begive sig ud i en sprogskepsis er derfor en balancegang mellem sproget selv og kritikken. En sprogskepsis er nødvendigvis afhængig af sproget selv, og Wittgenstein understreger også denne pointe, når han siger: Skepticisme er ikke uigendrivelig, men åbenlyst meningsløs, når den vil betvivle, hvor der ikke kan spørges. For tvivl kan kun forekomme, hvor der findes spørgsmål; et spørgsmål kun, hvor der findes et svar, og dette kun, hvor noget kan siges (Wittgenstein, 1998, p. 129). Når sprogkritikken er bundet til det medie, det forsøger at destruere, bliver sprogets dobbelte referentialitet udstillet: Det henviser ikke kun til en virkelighed uden for sproget, men sproget henviser også til sig selv, det peger tilbage på sproget. Men dette er en pointe, der kan være med til at løse sprogskepsisens gordiske knude – at begrebet indeholder dets egen opløsning. For hvad er idéen bag en litteratur, der forsøger at destruere sit udgangspunkt? Hvis sproget ikke blot henviser til virkeligheden, men også til sig selv, bliver der således gjort opmærksom på sprogets egenværdi. Sproget behøver ikke en refererende virkelighed at forholde sig til, men kan eksistere på sin egen poetiske grund. Nihilist with a cause I sidste ende er sprogskepsisdiskussionen således et spørgsmål om, hvad sproget refererer til. Er det en henvisning til virkeligheden, eller peger sproget tilbage på sig selv? Sekundærlitteraturen omkring Thomas Bernhard har været flittig til at undersøge dette. En del af sekundærlitteraturen anskuer alene Bernhards værker som værende et opgør med den østrigske historie, men en sådan indgang til Bernhards værker betyder, at man tager referenten til den faktiske virkelighed for alvorlig, fordi man dermed forudsætter, at Bernhard skriver ud fra et moralsk projekt om at forløse Østrig fra landets fortid. Omvendt modsiges et sådant projekt af den del af sekundærlitteraturen, 65
Page 1 and 2:
ET SPROG I KRISE...................
Page 3 and 4:
Ikke desto mindre er det evident, a
Page 5 and 6:
diskurs, som ligner, men ikke mimer
Page 7 and 8:
HVAD ER ET LAND UDEN HAV? Samuel Be
Page 9 and 10:
umuligt at adskille det virkeligt l
Page 11 and 12:
lige, og sproget må derfor bøje s
Page 13 and 14: Det, der kendetegner Lord Chandos
Page 15 and 16: sprogskepsis bliver i mødet med de
Page 17 and 18: hauer priser øjeblikket og nuet, d
Page 19 and 20: UDSLETTELSE - EN LÆSNING Thomas Be
Page 21 and 22: med nazi-Tyskland om at deportere o
Page 23 and 24: over for forældrenes og brorens d
Page 25 and 26: Efter samtalen med min elev Gambett
Page 27 and 28: leret tekst. Det tyder dog på, at
Page 29 and 30: heimlich til unheimlich - det hjeml
Page 31 and 32: Trods Muraus udfald mod en stor del
Page 33 and 34: hele taget det eksklusive kunstnerl
Page 35 and 36: um. Udslettelse er fuld af afvæbne
Page 37 and 38: epræsentant for én af de institut
Page 39 and 40: flugtssted, der giver Murau ro i mo
Page 41 and 42: han ”slet ikke [er] denne situati
Page 43 and 44: Fra søstrenes ansigt stråler punc
Page 45 and 46: På samme måde som Thomas Bernhard
Page 47 and 48: MURPHY - EN LÆSNING Lige så vel s
Page 49 and 50: es placering har stor betydning for
Page 51 and 52: den tidslige gengivelse mellem hand
Page 53 and 54: hen eller udsætter deres kroppe fo
Page 55 and 56: stemme over formerne og de fysiske
Page 57 and 58: digste art, i det mindste for en s
Page 59 and 60: Ved at nærme sine øjne endnu mere
Page 61 and 62: Linda Ben-Zvi påpeger, at Becketts
Page 63: HVIS VI IKKE HAR SPROGET, HVAD HAR
Page 67 and 68: Bernhard er med Anders Olssons ord
Page 69 and 70: LITTERATURLISTE Arens, Katherine M.
Page 71 and 72: Gray, Richard T. 1986: ”Aphorism
Page 73 and 74: Olsson, Anders 2000: Läsningar av
show all

1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?