1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

med nazi-Tyskland om at deportere og myrde jøder. Det er så at sige samme projekt (med omvendt
fortegn – det er nu den østrigske historie og nazismen, der skal udryddes), som jegfortælleren
Murau sætter sig for, da han beslutter sig for at udslette familien og dens historie gennem
dette romanværk.
Det er nærmest et anarkistisk projekt, Murau begiver sig ud i, og han siger da også, at ”Kun en
virkelig tilbundsgående grundlæggende revolution […] kan være en redning, sådan én der starter
med at ødelægge alting fuldstændig i bund og grund, alting overhovedet” (p. 91). 20 Og Murau
skriver videre: ”[…] min beretnings eneste formål er at udslette det, der beskrives i den, at udslette
alt det jeg forbinder med Wolfsegg og alt det Wolfsegg er […]. Efter denne beretning skal alt,
der er Wolfsegg, være udslettet. Min beretning er ikke andet end en udslettelse” (p. 123). Denne
idé om at destruere ALT, fungerer som en poetik for Murau, idet ”[Verden] fuldstændig [skal]
tilintetgøres for at blive indrettet på ny, for uden dens totale tilintetgørelse kan den ikke optræde
fornyet” (p. 128). Dette er argumentet for at nedbryde familiehistorien og Østrig – det må ske,
for at noget nyt kan genopbygges. Murau har også selv været udsat for en sådan ødelæggelse.
Moderen, som Murau betegner som en ”tilintetgørelske” (p. 65), har ikke opdraget, men derimod
ødelagt Murau som barn: ”Mine forældre havde med deres stupide karakter fuldkommen neddraget
mig, i stedet for at opdrage mig […]” (p. 87).
Idéen om den fuldstændige udslettelse skriver sig således ind på mange niveauer i romanen, og
Muraus gentagne henvisninger og overvejelser om selve begrebet ”udslettelse” fungerer dermed
også som refleksioner over selve romanprojektet. Murau skriver om dette:
I Rom vil jeg gøre et forsøg på at skrive Udslettelsen, men den vil lægge beslag på mig i et
år, og jeg ved ikke om jeg har kræfter nok til at være til rådighed et år alene for denne Udslettelse,
tænkte jeg. At koncentrere mig om den. Jeg vil skrive Udslettelsen og hele vejen
drøfte hvad der har med Udslettelsen at gøre med Gambetti, og med Spadolini og Zacchi
og naturligvis med Maria, tænkte jeg, uden at de ved at jeg har Udslettelsen i tankerne,
diskutere alt med dem som har med Udslettelsen at gøre. (p. 330) [Bernhards egne kursiveringer]
Kursiveringerne, der peger på romanens titel, er med til at nedbryde Muraus udslettelsesprojekt
ved netop at insistere på det endelige værk. Men idet kursiveringerne på det umiddelbare niveau
modarbejder Muraus projekt, understreger de også samtidig på subtil vis hans projekt. Der er så
20 For at lette læsningen af dette afsnit, er alle henvisninger til Udslettelse blot opført med sidetal og ikke med romantitel.
21