1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Sprogets gentagende facon og rytmiske skridt skaber en vis form for musikalitet i Udslettelse, hvor læseren føres igennem teksten af repetitionen af ordene. 29 Det er ikke et tilfælde, at Finn Skårderud sammenligner Bernhards sproglige virkemidler med hypnosen, hvor de evige gentagelser nærmest medfører ændrede bevidsthedstilstande hos læseren. Bernhards sproglige strategi vidner om, at han er mere interesseret i, hvordan det står, end hvad der står (Skårderud, 2000, p. 163). Murau eskalerer i sin overdrivelseskunst, sproget tager ved ham, og udsigelsen står dermed tilbage som et næsten latterligt udsagn. Men det er også en sproglig stil, der vækker afsky. Muraus gentagelser, vrede og uafbrudte ordstrøm skaber en træthed og lede hos læseren, som på den måde gør læseroplevelsen til et spejl af den vrede, Muraus diskurs er båret af. Der er en vis komik i, at lungepatienten Bernhard skriver en sådan prosa, der giver læseren åndedrætsbesvær og får ham til at tabe pusten. Muraus kunstbegreb Som menneske er Franz-Josef Murau en modsætningsfyldt person, der hylder overdrivelsens kunst og bevæger sig i modsigelsernes territorium. Dog er Muraus komplekse natur især tydelig i hans forhold til det moderne og dermed også i det kunstbegreb, som han flere gange skitserer i løbet af romanen. Umiddelbart kritiserer Murau moderniteten og alle dens emblemer: Fotografiet, aviser, industrialiseringen, verdens åndelige forfald, og han bemærker i øvrigt, at ”De intellektuelle er de intetsigende […]” (p. 61). Men han er også en klassisk kulturaristokrat, der er stokkonservativ i sit kunstsyn, og som langer ud mod hvem som helst af Europas store forfattere. Om Goethe siger Murau bl.a.: ”[…] Goethe, som den der nummererede sten, som stjernetyderen, som tyskernes filosofiske tommelsutter, som for alle tilfældes og formåls skyld har fyldt deres sjælemarmelade på husholdningsglas” (p. 350). Og han afslutter karakteristikken af den store 1800-tals forfatter med at konkludere: ”I sin helhed er Goethes værk en filisteragtig, filosofisk kolonihave” (p. 351). Nietzsche slipper heller ikke let, når Murau om ham siger: ”Nietzsche er et godt eksempel på en tænkning der er drevet så langt ud i forliset at den til sidst kunne betegnes som vanvittig […]” (p. 227). 29 Oprindeligt ville Thomas Bernhard have været operasanger, og den eneste uddannelse, Bernhard har afsluttet, er inden for drama og musik, som han tog på Salzburgs Akademi for Kunst og Musik. Men lungerne holdt ikke til den musikalske karriere, og han blev i stedet forfatter (Honegger, 1997, p. 40). Gudrun Kuhn gør i en analyse af Bernhards prosa opmærksom på hans sprogs rytme og musikalitet, men hun bestemmer Bernhards prosa til at være splittet mellem to musikalske stemmer: Mellem den, den synger (skriver) og den der besynges (skrives om). Kuhn siger, at der er tegn på en litterær skizofreni og begyndende narcissisme, fordi Bernhard selv indtager rollen som både sanger og som den, der synges om. (cf. Kuhn, 1996) 30
Trods Muraus udfald mod en stor del af det etablerede ånds- og kulturliv, søger han efter et præcist kunstbegreb, der kan hjælpe med analysen af en verden, hvor ”Der overhovedet ikke [er] noget længere, som er naturligt” (p. 78). Men af snørklede veje argumenterer Murau for, at et kunstbegreb først kan formuleres, når der eksisterer et præcist naturbegreb. I det øjeblik, mennesket opstiller en ordentlig forståelsesramme for naturen, kan kunstbegrebet skabes. Argumentationen ender dog i ren tautologi, når Murau udfolder tankerne om natur- og kunstbegreberne på følgende måde: Først når vi har et ordentligt kunstbegreb, har vi også et ordentligt naturbegreb […] Først når vi er i stand til at anvende og nyde kunstbegrebet rigtigt, kan vi også anvende og nyde naturen rigtigt. De fleste mennesker når aldrig frem til noget kunstbegreb, ikke en gang det mest simple, og derfor begriber de heller aldrig naturen. Den ideelle naturbetragtning forudsætter et ideelt kunstbegreb […]. De mennesker, der foregiver at se naturen, men som ikke har noget naturbegreb, ser kun naturen overfladisk og aldrig ideelt, dvs. i al dens uendelige storslåethed. Åndsmennesket har muligheden for, igennem naturen, først at komme i besiddelse af et ideelt kunstbegreb, for så – via dette ideelle kunstbegreb – at nå frem til den ideelle naturbetragtning. (p. 24) Et ordentligt kunstbegreb skaber et brugbart naturbegreb, men for at besidde et kunstbegreb skal man være et åndsmenneske og således gennem et såkaldt ideelt kunstbegreb kunne aflæse naturen. Men det siger sig selv, at åndsmennesket nødvendigvis er et kunstmenneske, og Muraus argumentation lukker sig derfor om sig selv. Murau tilstræber dog at komme nær det naturlige og ukunstige ved at opsøge repræsentanter for det oprindelige og folkelige, der er i tæt kontakt med naturen. Det er især landsbyboerne, skovarbejderne og Wolfseggs gartnere, som han føler sig tiltrukket af, eller som han formulerer det: ”[…] jeg har i mange år kunnet konstatere en sygelig trang i mig efter dem […] ” (p. 206). Murau elsker således af følge gartnernes arbejde på Wolfsegg, og han priser landsbyboernes hornmusik og sætter den højere end den såkaldte kunstmusik, fordi hornmusikken ifølge Murau bliver spillet af lidenskab og ikke af kommercielle interesser (p. 201). I modsætning til Muraus fascination af de jævne mennesker, fyldes han af afsky over for Wolfseggs jægere, som i Muraus begrebsverden repræsenterer det kunstige og unaturlige. Murau sammenligner gartnerne med dyrene, fordi de besidder samme instinkt (p. 267), og da jægerne dræber dyrene, lægger Murau jægerne for had: ”Jægerne faldt altid over mig allerede på lang afstand på deres prangende, hoverende facon med deres høje drukne stemmer, gartnerne var netop i besiddelse af den følsomhed, der beroligede mig” (p. 118). Jægerne bliver således fremstillet af Murau 31
Page 1 and 2: ET SPROG I KRISE...................
Page 3 and 4: Ikke desto mindre er det evident, a
Page 5 and 6: diskurs, som ligner, men ikke mimer
Page 7 and 8: HVAD ER ET LAND UDEN HAV? Samuel Be
Page 9 and 10: umuligt at adskille det virkeligt l
Page 11 and 12: lige, og sproget må derfor bøje s
Page 13 and 14: Det, der kendetegner Lord Chandos
Page 15 and 16: sprogskepsis bliver i mødet med de
Page 17 and 18: hauer priser øjeblikket og nuet, d
Page 19 and 20: UDSLETTELSE - EN LÆSNING Thomas Be
Page 21 and 22: med nazi-Tyskland om at deportere o
Page 23 and 24: over for forældrenes og brorens d
Page 25 and 26: Efter samtalen med min elev Gambett
Page 27 and 28: leret tekst. Det tyder dog på, at
Page 29: heimlich til unheimlich - det hjeml
Page 33 and 34: hele taget det eksklusive kunstnerl
Page 35 and 36: um. Udslettelse er fuld af afvæbne
Page 37 and 38: epræsentant for én af de institut
Page 39 and 40: flugtssted, der giver Murau ro i mo
Page 41 and 42: han ”slet ikke [er] denne situati
Page 43 and 44: Fra søstrenes ansigt stråler punc
Page 45 and 46: På samme måde som Thomas Bernhard
Page 47 and 48: MURPHY - EN LÆSNING Lige så vel s
Page 49 and 50: es placering har stor betydning for
Page 51 and 52: den tidslige gengivelse mellem hand
Page 53 and 54: hen eller udsætter deres kroppe fo
Page 55 and 56: stemme over formerne og de fysiske
Page 57 and 58: digste art, i det mindste for en s
Page 59 and 60: Ved at nærme sine øjne endnu mere
Page 61 and 62: Linda Ben-Zvi påpeger, at Becketts
Page 63 and 64: HVIS VI IKKE HAR SPROGET, HVAD HAR
Page 65 and 66: Ifølge Mauthner ville det ideelle
Page 67 and 68: Bernhard er med Anders Olssons ord
Page 69 and 70: LITTERATURLISTE Arens, Katherine M.
Page 71 and 72: Gray, Richard T. 1986: ”Aphorism
Page 73 and 74: Olsson, Anders 2000: Läsningar av

1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?