1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Romanens anden del ”Testamentet” er handlingsmæssigt koncentreret omkring begravelsen af Muraus forældre og bror på Wolfsegg og er på denne måde i højere grad bundet op på et reelt handlingsforløb. Dagen efter Murau har modtaget telegrammet om familiemedlemmernes død, tager han hjem til begravelsen på Wolfsegg. Taxachaufføren sætter Murau af et stykke uden for Wolfsegg, og han vandrer herefter op mod slottet for at betragte begravelsesforberedelserne fra behørig afstand. Forældrene og broren ligger på lit de parade i det såkaldt Orangeri, og efter nogen tids iagttagelse udefra, ender Murau med at tilslutte sig resten af familien, dvs. to søstre og svogeren, en vinpropfabrikant. Hele dette kapitel er udformet som en erindringstur gennem Wolfseggskomplekset, hvor Murau reflekterer over familie- og slotshistorien. Murau gør en stor dyd ud af at sammenligne begravelsesoptrinnet med et skuespil – som han selv er en del af, og undervejs gør han sig også mange overvejelser omkring Wolfseggs fremtid. Murau beslutter til sidst at donere bygningskomplekset til vennen Eisenberg og dermed til det jødiske trossamfund i Wien. Romanens to lige store dele, ”Telegrammet” og ”Testamentet”, er herudover fyldt af Muraus betragtninger, idiosynkrasier og digressioner om alt fra den østrigske stats historie, belgiske lægers uduelighed, kunst- og naturbegrebet og overvejelser omkring sin egen skribentvirksomhed. Disse overvejelser fungerer som indskud, der både vilkårligt og provokeret bliver flettet ind i romanen. Nogle af disse betragtninger synes at være affødt af den foregående handling, andre bliver skrevet, som var de pludselige tankeindfald. Det er derfor ikke ydre handlinger, men derimod Muraus refleksioner, der bærer romanen frem. At udslette sig selv Romanens titel Udslettelse dækker over en kompleks og indviklet afsøgning af selve den handling, det er at udslette. 19 Udslettelsen fungerer på mange niveauer: Den østrigske historie bliver udslettet, det samme gør familien (mor, far og bror dør), familieslottet Wolfsegg bliver doneret væk til det jødiske samfund, men personerne bliver også i diskursiv forstand skrevet ud. Fortælleren selv udslettes i slutningen af romanen – Murau bliver erklæret for død. Begrebet udslettelse har ligeledes skjulte konnotationer til det østrigske Anschluß i 1938, hvor det østrigske folk samarbejdede 19 Romanens originaltitel Auslöschung – ein Zerfall er oversat til Udslettelse – en nedbrydningshistorie. ”Zerfall” kunne også have været oversat til ”en forfaldshistorie”. Gyldendals Røde Ordbog peger nemlig på, at ”Zerfall” kan oversættes til ”forfald”, som dermed understreger en langsom opløsning, et langsomt forfald, hvilket passer godt med Muraus familiehistorie, der over tid udsættes for en opløsningsproces. Omvendt understreger ”Zerfall” en passiv opløsning og destruktion i modsætning til ”udslettelse”, der peger på en aktiv ødelæggelsesproces. 20
med nazi-Tyskland om at deportere og myrde jøder. Det er så at sige samme projekt (med omvendt fortegn – det er nu den østrigske historie og nazismen, der skal udryddes), som jegfortælleren Murau sætter sig for, da han beslutter sig for at udslette familien og dens historie gennem dette romanværk. Det er nærmest et anarkistisk projekt, Murau begiver sig ud i, og han siger da også, at ”Kun en virkelig tilbundsgående grundlæggende revolution […] kan være en redning, sådan én der starter med at ødelægge alting fuldstændig i bund og grund, alting overhovedet” (p. 91). 20 Og Murau skriver videre: ”[…] min beretnings eneste formål er at udslette det, der beskrives i den, at udslette alt det jeg forbinder med Wolfsegg og alt det Wolfsegg er […]. Efter denne beretning skal alt, der er Wolfsegg, være udslettet. Min beretning er ikke andet end en udslettelse” (p. 123). Denne idé om at destruere ALT, fungerer som en poetik for Murau, idet ”[Verden] fuldstændig [skal] tilintetgøres for at blive indrettet på ny, for uden dens totale tilintetgørelse kan den ikke optræde fornyet” (p. 128). Dette er argumentet for at nedbryde familiehistorien og Østrig – det må ske, for at noget nyt kan genopbygges. Murau har også selv været udsat for en sådan ødelæggelse. Moderen, som Murau betegner som en ”tilintetgørelske” (p. 65), har ikke opdraget, men derimod ødelagt Murau som barn: ”Mine forældre havde med deres stupide karakter fuldkommen neddraget mig, i stedet for at opdrage mig […]” (p. 87). Idéen om den fuldstændige udslettelse skriver sig således ind på mange niveauer i romanen, og Muraus gentagne henvisninger og overvejelser om selve begrebet ”udslettelse” fungerer dermed også som refleksioner over selve romanprojektet. Murau skriver om dette: I Rom vil jeg gøre et forsøg på at skrive Udslettelsen, men den vil lægge beslag på mig i et år, og jeg ved ikke om jeg har kræfter nok til at være til rådighed et år alene for denne Udslettelse, tænkte jeg. At koncentrere mig om den. Jeg vil skrive Udslettelsen og hele vejen drøfte hvad der har med Udslettelsen at gøre med Gambetti, og med Spadolini og Zacchi og naturligvis med Maria, tænkte jeg, uden at de ved at jeg har Udslettelsen i tankerne, diskutere alt med dem som har med Udslettelsen at gøre. (p. 330) [Bernhards egne kursiveringer] Kursiveringerne, der peger på romanens titel, er med til at nedbryde Muraus udslettelsesprojekt ved netop at insistere på det endelige værk. Men idet kursiveringerne på det umiddelbare niveau modarbejder Muraus projekt, understreger de også samtidig på subtil vis hans projekt. Der er så 20 For at lette læsningen af dette afsnit, er alle henvisninger til Udslettelse blot opført med sidetal og ikke med romantitel. 21
Page 1 and 2: ET SPROG I KRISE...................
Page 3 and 4: Ikke desto mindre er det evident, a
Page 5 and 6: diskurs, som ligner, men ikke mimer
Page 7 and 8: HVAD ER ET LAND UDEN HAV? Samuel Be
Page 9 and 10: umuligt at adskille det virkeligt l
Page 11 and 12: lige, og sproget må derfor bøje s
Page 13 and 14: Det, der kendetegner Lord Chandos
Page 15 and 16: sprogskepsis bliver i mødet med de
Page 17 and 18: hauer priser øjeblikket og nuet, d
Page 19: UDSLETTELSE - EN LÆSNING Thomas Be
Page 23 and 24: over for forældrenes og brorens d
Page 25 and 26: Efter samtalen med min elev Gambett
Page 27 and 28: leret tekst. Det tyder dog på, at
Page 29 and 30: heimlich til unheimlich - det hjeml
Page 31 and 32: Trods Muraus udfald mod en stor del
Page 33 and 34: hele taget det eksklusive kunstnerl
Page 35 and 36: um. Udslettelse er fuld af afvæbne
Page 37 and 38: epræsentant for én af de institut
Page 39 and 40: flugtssted, der giver Murau ro i mo
Page 41 and 42: han ”slet ikke [er] denne situati
Page 43 and 44: Fra søstrenes ansigt stråler punc
Page 45 and 46: På samme måde som Thomas Bernhard
Page 47 and 48: MURPHY - EN LÆSNING Lige så vel s
Page 49 and 50: es placering har stor betydning for
Page 51 and 52: den tidslige gengivelse mellem hand
Page 53 and 54: hen eller udsætter deres kroppe fo
Page 55 and 56: stemme over formerne og de fysiske
Page 57 and 58: digste art, i det mindste for en s
Page 59 and 60: Ved at nærme sine øjne endnu mere
Page 61 and 62: Linda Ben-Zvi påpeger, at Becketts
Page 63 and 64: HVIS VI IKKE HAR SPROGET, HVAD HAR
Page 65 and 66: Ifølge Mauthner ville det ideelle
Page 67 and 68: Bernhard er med Anders Olssons ord
Page 69 and 70: LITTERATURLISTE Arens, Katherine M.
Page 71 and 72:
Gray, Richard T. 1986: ”Aphorism
Page 73 and 74:
Olsson, Anders 2000: Läsningar av
show all

1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?