1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

Ved at nærme sine øjne endnu mere kunne Murphy se de røde striber vædske, en stor
plet materie omkring roden af en af de øvre øjenvipper, årernes filigran som Herrens
Bøn på en tånegl, og i hornhinden, frygteligt reduceret, formørket og forvredent, sit
eget billede. (p. 183)
Da Murphy møder sine egne øjne i Mr. Endons blik, kollapser forholdet mellem subjekt og objekt,
Murphy og Mr. Endon, og de to kategorier opløses: ”Det sidste Murphy så til Mr. Endon
var Mr. Murphy uset af Mr. Endon. Dette var også det sidste Murphy så til Murphy” (p. 183).
Murphy bliver til Mr. Murphy og benævnes som det eneste tidspunkt i romanen med en titel.
Murphy er uset af Mr. Endon – patienten ænser ikke Murphys blik. At være uset, betyder at være
set, og så dog ikke. At det sete har nedfældet sig som et ureflekteret indtryk. Men hvem reflekterer
ikke over dette usete eller ureflekterede sete? Ved Mr. Endons sengeleje udbryder en stemme
(et mæle) i Murphy, og han siger:
det sidste til sidst set af ham
ham selv uset af ham
og af ham selv (p. 183)
Det er Murphy som i et splitsekund både er den reflekterede og den person, der ser ”det usete”,
hvor ”ham” optræder som betegnelse for den stirrende Murphy og for den Murphy, der kigger
tilbage på sig selv. Mr. Endons funktion i denne struktur er ikke andet en kilden i Narcissusmyten,
nemlig en passiv, reflekterende figur, hvis eneste funktion er at spejle blikket og øjet og
lade det stirrende subjekt fortabe sig i sig selv. Ligesom Narcissus spejler sig i kilden, spejler
Murphy sig i Mr. Endons øjne. Men det billede, han ser, er forvrænget – han ser en anden. Eftersom
Mr. Endon er tabt for omverden, er det eneste billede, Murphy ser i Mr. Endons øjne, sit
eget reducerede spejlbillede. Med Jacques Lacans begrebsverden falder øjet og blikket ind i hinanden
og opløses dermed i et kort øjeblik. Normalt er subjektets øje adskilt fra den Andens blik, men
de to kategorier falder sammen, idet Murphy kigger ind i øjnene på mr. Endon (cf. Lacan, 1998).
Han ser den Anden, og den Anden er ham selv. Et forvrænget billede af et øje, der stirrer tilbage
på sig selv som et blik. Ifølge Lacan sker dette sammenfald bl.a. i psykosen – Murphy har opnået
sit mål: Det er lykkes ham at skabe en kunstig psykotisk tilstand for sig selv.
I mødet med Mr. Endons øjne ser Murphy ind i en absolut intethed, en opgivelse af alle sproglige
kategorier. Det sete er uset, blikket er øjet, og subjektet er objekt. Denne psykotiske tilstand er
fredfyldt, som ”en positiv fred, der kommer, når de forskellige noget giver efter, eller måske sim-
59