1 Specialet fylder 179786 tegn, hvilket svarer til 75 - Aarhus Universitet

Opløsning af tid, sted og ord
Becketts eksperimenter med sprogets relation til virkeligheden kommer ikke kun til udtryk i forholdet
mellem tekst og omverden, f.eks. ved hjælp af forfatterkommentarer, men manifesteres
også inden for tekstens rammer. Således er både tid og stedbeskrivelser udsat for samme opløsning,
som Lord Chandos føler, når sproget mister sin forbindelse til verdens objekter. Romanens
fortalte tid strækker sig over én måned og 14 dage, fra d. 12. september til d. 26. oktober. Beckett
gør et stort nummer ud af at bestemme de enkelte datoer: ”[…] torsdag d. 12. oktober for at være
pedantisk” (p. 86), ”Formiddag, onsdag, d. 23. oktober” (p. 186) og ”Den næste dag var lørdag
(hvis vor beregning er korrekt)” (p. 111). Men disse pedantiske tidsangivelser har ingen betydning
for historiens forløb. Det er ligegyldige bestemmelser af datoer, som ikke har relevans for den
fortalte historie.
Men de nøjagtige tidsangivelser står i modsætning til, hvordan tiden inden for de enkelte sætninger
opløses. Murphys kæreste Celia siger for eksempel: ”Jeg er prostitueret”, hvorefter Beckett
afslutter hendes replik med, at ”da hun blev færdig [med at sige denne sætning] var det nat i værelset”
(p. 171). I løbet af kun tre ord glider tiden fra eftermiddag til nat og vidner således om en
uoverensstemmelse mellem det sproglige udsagn og den tid, det tager at fremsige denne sætning.
Et andet eksempel på dette skred i tid forekommer i en dialog mellem Murphy og Celia. De
skændes om, hvorvidt Murphy skal finde sig et arbejde eller ej. Midt i den hurtige ordveksling
standser Beckett pludselig ordstrømmen med følgende afsnit:
Celia åbnede munden for at fortsætte, lukkede den uden at have gjort det. Hun afsendte
sin hånd i den gestus Neary havde gjort så meget ud af ved tanken om Miss Dwyer og
afsluttede den ganske legitimt, forekom det Murphy, ved at lade den falde tilbage i den
oprindelige stilling. Hun åbnede og lukkede igen munden og indledte så den langsomme
handling at gå. (p. 28)
Herefter fortsætter den hurtige meningsudveksling mellem Murphy og Celia. Tiden standses og
Celias bevægelser ses igennem Murphys øjne. Der foregår så at sige en bevægelse fra en position,
hvor vi som læser ser seancen udefra (vision dehors), til en position hvor vi befinder os inde i
Murphys hoved (vision avec). 38 Den overordnede handlings tidslinje bliver brudt af en dvælen
ved Murphys iagttagelse af Celia, imens hun taler. Beckett kommenterer herefter denne forskel i
38 Her læner jeg mig op af Jean Poullions to begreber ”vision dehors” og ”vision avec” fra Temps et roman, 1946. Vision
dehors betegner en ydre fokalisering på fortællingen med overblik over teksten og vision avec en fokalisering på
linje og niveau med romanens figurer.
50