Speciale - Forskning

Specialeopgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen
F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask
for dualismens tiltrækningskraft, idet hun netop ikke synes at øjne det forandringspotentiale, der for mig at
se uundgåeligt må tillægges en mere moderne udlægning og brug af dualistiske begreber 18 . Skønt jeg ikke
er enig i Lauritzens overordnede problemstilling, hendes dekonstruktive fremgangsmåde og finder mangler
i hendes argumentation, synes jeg, at hendes påpegning af det dualistiske begrebsapparats betydning for
og indvirkning på vores tænkemåde er både interessant og brugbar – om end med visse modificeringer.
Hovedårsagen til Lauritzens påstand om, at det moderne samfund til stadighed fastholdes i og forklares ved
hjælp af en fundamentalistisk grammatik er, at de binære oppositioner i hendes optik synes at skulle
opfattes som fyldestgørende entiteter, der udelukker den samtidige tilstedeværelse af den modsatte
position (Lauritzen 2008, 41). Dog synes den humanvidenskabelige traditionsmangfoldighed at dementere
en sådan opfattelse. Tidligere dualistiske positioner synes i nyere tid at anerkende og indgå i dialektiske
relationer, hvorfor det dualistiske begrebsbrug sjældent opfattes som uoverkommeligt divergerende, men
netop som potentielt komplementerende 19 . Den humanvidenskabelige relativisme kan netop siges at
anerkende og benytte sig af dualistiske opdelinger, men disse opdelinger må derved også siges at henvise
til analytiske frem for ontologiske skel. Modsætninger må derved opfattes som et struktureringsredskab,
hvis potentiale ligger i, at det kan simplificere og illustrere komplekse problemstillinger, hvorved det i
særdeleshed må findes anvendeligt inden for en refleksiv forskningspraksis. Desuden synes overordnede
diskussioners medtagelse af dualistisk distinktion netop at henvise til en dualistisk dialektik, idet
introduktionen af dualistiske begreber bruges til at uddybe, udvide, eller problematisere og derved
nuancere, og muligvis omdanne tidligere uproblematiske forskrifter/konventioner inden for et givent fag 20 .
Derved underminerer den dualistiske distinktion ikke den samfundsmæssige dynamik, men kan tværtimod
siges at danne grundlaget for fremkomsten af en dynamisk og transformativ samfunds- og
videnskabsforståelse.
3.4 Dualismens brugbarhed i en dynamisk og dialektisk kontekst
De dualistiske positioner indeholder således et dynamisk potentiale inden for den akademiske
begrebsforståelse, i og med at de divergerende begreber, positioner, traditioner etc. indsættes i dialektiske
frem for stringent dualistiske relationer 21 . På denne måde opstår interessante brydnings- og
mulighedsfelter mellem tilsyneladende/tidligere uforenelige positioner, der netop kan forklare
18
Den dualistiske begrebstraditions fastholdelse af markante distinktioner modsvares tillige i og af den sociokulturelle
tilgang (Säljö 2003, 81)
19
Dette kommer særligt til udtryk i anerkendelsen og fremhævningen af konvergensfelter mellem eksisterende
traditioner (Livingstone et al. 2008) og fremkomsten af tværfaglige discipliner, såsom oplevelsesøkonomi
20
Dette er i høj grad tilfældet i Kirsten Drotners bog (2011), hvis afsnit hovedsageligt opererer med dualistiske
begrebspar
21
En antagelse, der synes at finde opbakning hos Säljö, der netop påpeger, at ”…den klare forskel…., som vi er vant til
at tage for givet i de dualistiske traditioner, ikke holder stik i en nærmere analyse.” (Säljö 2003, 81)
Side11