Speciale - Forskning

Specialeopgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen
F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask
9.3.3 Videnskabelse: Tekstforståelse og -produktion kræver aktiv dialog og kritisk refleksion
I tillæg til den systematiske interaktion med og re-modulering af tekstens struktur og form forudsætter den
intensive tekstlæsning ligeledes en kommentarfunktion, der netop tillader, at læseren aktivt forholder sig
til, udvider eller problematiserer det tekstuelle indhold med egne referencer og kommentarer. Hvor
struktureringen af teksten kan siges at understøtte den aktive videnstilegnelsesdimension og derfor i højere
grad end ved kommentarfunktionen opererer på tekstens egne præmisser, respekterer afsenderens
argumentationsstruktur og den overordnede intention med teksten, fremstår kommentarfunktionen som
læserens aktive og transformative indoptag og videreudvikling af det oprindelige, tekstuelle udtryk. Med
henvisning til en bangsk terminologi bliver den eksternaliserede information til internaliseret viden, fordi
den netop konfronteres, underbygges og/eller problematiseres med læserens egen akademiske ballast
(tidligere antagelser, teorier og konklusioner). Derved tilgodeses både de kumulative videnskriterier, der
henviser til en støt og rolig opbygning af ny viden ved at bygge ovenpå allerede tilegnet/anerkendt viden og
fordringen om at skabe radikale nye vidensudsagn, der bryder med faglige konventioner.
Kommentarfunktionen understøtter forestillingen om, at teksten udgør et dynamisk spændingsfelt, der
fremmer aktiv og refleksiv videnstilegnelse, og at den akademiske tekstbearbejder (den studerende,
forskeren etc.) aktivt tager stilling til, transformerer og skriver sig ind i fagtraditionen og det
forskningspraktiske fællesskab. Den aktivt tilegnede viden adskiller sig netop fra den passivt tilegnede ved,
at den arbejder med en kritisk og dynamisk refleksion over indholdet, der giver mulighed for at benytte
pointer, argumentation eller metode i andre og vidensskabende sammenhænge frem for at være en
ureflekteret repetition af teksten.
Både farvesystematikken og kommentarfunktionen udgør formmæssige tilskrivninger til en akademisk
anvendelig e-læser. De generelle tiltag vedrørende form repræsenterer således et bud på en
almenhumanistisk metode, der bygger på skriften som den mest anerkendte formidlingsform i forbindelse
med akademisk formidling. Dertil forventes at brugeren selv aktivt repræsenterer sit eget fagfelt og
medtænker dets værdier og traditioner. Således beror både den mulige, aktive ombearbejdning af tekstens
struktur og tilskrivningen af indhold på mere fagspecifikke udvælgelses- og belysningskriterier. Således
imødekommer den kvantitative tekstbearbejdning via en e-læser både almenhumanistiske grundpræmisser
og fagspecifik diversitet, hvilket for nuværende gør den til det bedste bud på en humanvidenskabeligt
reflekteret produktudvikling.
Side68