Speciale - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Specialeopgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask adskiller sig fra disse ved at inddrage digitaliseringen som problemfelt. DH står stærkt som forskningsdisciplin, eftersom den anerkender, diskuterer og benytter sig af de nye teknologier. En kritisk reflekteret metodologisk selvbevidsthed stemmer godt overens med nutidige humanistiske værdier og er i høj grad nødvendig for en position, der skal skrive sig ind i et allerede multifacetteret forskningsfelt. DH kan således blive en markant aktør inden for det nyere dansk humanvidenskab, fordi den søger at adressere og indfri samfundets forventninger om en praktisk anvendelig og progressiv såvel som en refleksiv akademisk vidensproduktion. På denne måde kan DH præsentere en humanvidenskabelig disciplin, der er rustet til at diskutere og forsvare sin berettigelse som videnskabelig og samfundsnyttig disciplin, fordi den netop kan problematisere og adressere både teori og praksis, og som udgangspunkt ikke nødvendigvis hverken behøver at give afkald på sit relativistiske grundlag eller på kravet om stabile objekter. 9 E-læseren som et humanvidenskabeligt bud på reflekteret produktudvikling 9.1 Forsvar for et midlertidigt analogisk digitaliseringsideal Den foregående efterspørgsel af nye bedømmelseskriterier i forbindelse med akademisk vidensproduktion er en højaktuel problematik, der samtidig indeholder en risiko for at underminere selve dets eget humanvidenskabelige grundlag, såfremt den ikke fremsætter et digitalt alternativ til den nuværende produktionsform, der bygger på analoge præmisser 166 . Grundet problematikken med at introducere og implementere radikalt anderledes fremstillingsformer inden for det akademiske felt, synes det for nuværende mest hensigtsmæssigt at tage konsekvensen af den analoge legitimeringsforms aktualitet og understøtte den, i stedet for at prøve at finde alternativer til den. I overensstemmelse med en reflekteret og kritisk begrebstradition må den reflekterede produktudvikling tage konsekvensen af den her fremsatte problematik, hvilket for denne opgaves vedkommende resulterer i et bevidst valg om at nedtone de digitale muligheder i forbindelse med vidensproduktion til gengæld for at have et nogenlunde stabilt forskningsobjekt. Den stædige fastholdelse af en analogisk formidlingsform kontrollerer og fastholder en stabiliseret meningsdannelse ved at underlægge den delvist generelle bedømmelseskriterier. Disse kriterier vedrører tekstens argumentationsstrukturer, hvor den akademiske tekst præsenteres som et sammenhængende hele, hvor sammensætningen af delelementer/-argumenter understøtter den overordnede akademiske tese 167 . Forskningens delvist kumulative natur kræver en nogenlunde statisk reference, idet tekstens udsagn i høj grad baseres på og bedømmes ud fra henvisninger til andre tekster. 166 Ligesom hos Cohen beklages en sådan videns- eller legitimeringsmonopoli af (Burgess/Hamming 2011, 8) 167 Hypertekstualitet arbejder dog ud fra andre kriterier, idet den traditionelle, strukturelle linearitet udgår (Gervais 2008, 10) Side60
Specialeopgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask På denne måde skal ikke kun den foreliggende akademiske tekst, men ligeledes dennes dokumentation (inddragelse af referencer) kunne fastholdes og muliggøre en senere fremfinding og bedømmelse af indholdet. En sådan sikkerhed foreligger endnu ikke i den dynamisk-foranderlige vidensproduktioner på nettet. Den traditionelle bogform er fysisk, statisk og i en vis forstand sikker at bruge som reference, skønt der kan forekomme problemer i forbindelse med adgangen til teksten. Modsat referencen til den fysiske bog synes adgang til digitalt materiale ikke at være problematisk, så længe aftageren/læseren har adgang til internettet og besidder den computoriske kompetence, der muliggør navigation (eks. evne til at spotte og følge hyperlinks). Dog forekommer den vigtigste aversion mod digitale referencer at være den dynamiske og transformative platform, der tillige udgør dens største styrke. Internettet må i høj grad siges at være det teknologiske udbud, der i størst grad stemmer overens med en dynamisk samfundsforståelse. Dog skaber dens dynamiske grundlag ligeledes uro, fordi den ikke på samme måde som bogen opfattes som et sikkert medie. E-læseren virker derfor som det oplagte kompromis mellem det analoge og det digitale, idet den netop repræsenterer en digitaliseret formidlingsform, der grundet dens lighed med bogen stadig rummer vel- og anerkendte legitimeringskriterier. Derved kan den danne bro mellem hvad vi er vant til og hvad vi teknologisk set er i stand til. Indtil vi er mere trygge ved den digitale dynamiks foranderlighed og har fundet en måde at udnytte den inden for en akademisk kontekst, uden at skulle give afkald på sikkerheden om muligheden for at søge tilbage og finde frem eller helt at ændre bedømmelseskriterierne i forbindelse med akademisk tekstproduktion, synes e-læseren oplagt. Skønt e-læseren for mig at se må betragtes som et elektronisk snarere end et digitalt redskab 168 , kan den netop understøtte overgangsfasen mellem envejskommunikationens analoge og interaktionens dynamiske regime, fordi den arbejder ud fra analoge kriterier, men samtidigt indsætter dem i en digital kontekst og derved baner vejen for mere eksperimentelle digitalt affødte repræsentationsformer. Den digitalt ideologiske understregning af behovet for dialog, interaktivitet og skabelse indgår i den nuværende interaktion med både printet og digital tekst. Udfordringen må derfor være at understrege den digitale indvirkning på fordringen af en reflekteret belysning af forskningsprocessen som aktivt skabende videns- og tekstbearbejdningsdimensioner, der netop understøttes og fremhæves af den digitale ideologi om interaktionisme. Således indoptages digitaliseringens idealer blandt andet i tekstens opbygning og kan udbygges med e-læserens struktureringsfunktioner, hvor brugeren formodes at have interaktion med teksten, eksempelvis via individuel markering, strukturering og kommentering (Vandendorpe 2008, 7). Derved kombineres nye og 168 Her skelnes mellem elektronisk som en digitaliseringsform, der hovedsageligt beror på transmittoriske og envejskommunikative præmisser, hvorimod digital i højere grad tilskrives udpræget dynamiske og interaktive platforme Side61
Page 1 and 2:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ABSTRACT ....
Page 3 and 4:
Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 59: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
show all

Speciale - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?