Speciale - Forskning

Specialeopgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen
F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask
humanvidenskabeligt forskningsredskab, da den kan understøtte flere af de kriterier, der efterspørges
inden for akademisk tekstbearbejdning.
9.3.1 Opsætning: Stor læsebyrde kræver en læsevenlig skærm
Eftersom humanvidenskabens primære udtryksform til stadighed er skriften, må et vidensfaciliterende
redskab inden for humanvidenskaben medtænke et brugervenligt, velkendt og sikkert format. Den store
læsebyrde kan således få gavn af et elektronisk redskab, der i dets udformning påtænker en sådan
læsevenlighed, foruden at have en lagerplads-funktion, der skaber en mere dynamisk arbejdsform, fordi
tilgængeligheden af store mængder data/tekst muliggøres gennem et enkelt og anvendeligt medie. Herved
øges mobiliteten, eftersom omfanget af akademiske tekster ikke længere betinges af fysiske
begrænsninger, men af hukommelseskapaciteten i e-læseren. Således kan en stor mængde tekst samles,
flyttes og rekvireres på samme tid via et enkelt medie. Desuden forekommer e-læseren oplagt at anvende i
en akademisk kontekst, eftersom dens format og opsætning opfylder kravene til den fysiske faglitteratur. E-
ink gør det derfor muligt at fastholde den fysiske bogs læsevenlighed, dens velkendte opsætning,
størstedelen af dens metakommunikative indikatorer og dens anvendelighed (jf. Drucker 2008, 1-3). E-
læserens anvendelighed inden for en fleksibel og dynamisk videnstilegnelses (og efterfølgende -
skabelseskontekst)hænger netop sammen med, at den ikke på samme måde som digitale skærme er
afhængig af lysforhold 181 . Et anvendeligt, akademisk tekstlæsningsredskab skal netop virke både ude og
inde, derhjemme, i toget, på gaden og under middagen.
Det digitale medies interaktive muligheder udgør et vigtigt indsatsområde i forhold til den digitale
vidensfacilitering inden for humaniora, men ikke på bekostning af e-læseren. Selv om et digitalt og mobilt
medie som smartphonen indeholder tydelige, attraktive facetter inden for den akademiske skriveproces
(som mobil og ekstern hukommelse til de spontane indfald i skriveprocessen samt som adgang til de
interaktive søgeplatforme) er e-læserens styrke, at den imiterer den fysiske bogs format og derved implicit
benytter sig af de kognitive hjælpemidler, der løbende er blevet udviklet og har optimeret læsevenligheden
inden for bogmediet. Ideelt anerkendes og udnyttes derved de indtænkte didaktiske og strukturelle
hjælpemidler, såsom mellemrum, spalteplads, skriftstørrelse (og -format), under- og overskrifter. E-læseren
henviser således til en kumulativ vidensforståelse, der anerkender potentialet i at arbejde videre med og i
et allerede veletableret og -struktureret format. E-læseren fremmer desuden muligheden for en
fastfrysning af den elektroniske tekst, der stemmer overens med nutidige akademiske krav til sikre
referencehenvisninger. Således udgør e-læserens lighed med bogmediet en mindre radikal, men meget
181 Denne problematik adresseres af e-bogsforhandler Berit Lunds blog, hvor hun adresserer denne problematik i
forbindelse med iPad’ens skærm, der i en lundsk terminologi: ”…i bedste tilfælde bliver et meget dyrt spejl…” (Lund
2012)
Side66