Speciale - Forskning

Specialeopgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen
F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask
praksisform og ved at fremhæve de produktive egenskaber ved en dialektik mellem kritik og skabelse
(Ibid) 91 .
5.5.1 Den reflekterede produktudvikling
En reflekteret produktudvikling anerkender denne dobbelthed, der ligeledes må opfattes som udgående fra
en dialektisk grundpræmis. I DH udvides den kritisk-refleksive tilgang således, at kritikken har et
progressivt, såvel som et reaktivt formål, og derved kan den anvendes til produktudvikling (jf. Fitzpatrick
2012, 13-14). Herved søges at udnytte den kritiske tilgangs skabende egenskaber, således at kritikken ikke
blot stiller spørgsmålstegn ved eksisterende vidensformer, -medier etc., men ligeledes opstiller alternativer
og derved er med til at fremme udviklingen af nye medie- eller formidlingsformer 92 . Johanna Drucker
efterspørger netop en praktisk vidensfacilitering/produktudvikling, der affødes af og understøtter
humanvidenskabelige forskningskriterier (Drucker 2012, 86) 93 . På denne måde advokerer hun for, at
humanvidenskaben tillægger sig mere aktivt skabende produktudviklingskriterier, hvorfor den traditionelle,
retrospektive anvendelse af kritikken søges udvidet med (om ikke afløst af)opstillingen af kritisk affødte
alternativer, der kan transformere den nuværende forskningspraksis: ”The challenge is to shift humanistic
study from attention to the effects of technology…to a humanistically informed theory of the making of
technology…”(Drucker 2012, 87). Herved efterspørger hun en skabende forskningspraksis, der er
”…process-driven rather than entity defined…” (Ibid.). Den reflekterede produktudvikling medvirker således
til at udvide anvendelsesområdet for den kritiske tilgang, således at den ikke længere kun forholder sig
refleksivt til allerede forekommende fænomener, men også medvirker til skabelsen af nye. Denne
konstruktive brug af den kritiske tilgang synes at bero på anerkendelsen af en produktiv dynamik, der
affødes af en øget sammentænkning af forskellige videnskabelige tilgange, i hvilken divergerende
positioner søges anvendt og findes brugbare til bearbejdning af samme problemfelt (jf. Davidson 2012,
477). Inden for en sådan konstruktivistisk tilgang omformes de traditionelle, dualistiske skel mellem nye og
ældre teknologier til dialektiske relationer, der ligeså vel kan kombineres og sammensættes som de kan
modstilles. Hermed ikke sagt at teknologiernes anvendelsesområder ikke kan divergere, men blot at de ikke
nødvendigvis behøver at gøre det.
Det dualistiske skel er analytisk frem for ontologisk, hvorfor skellet som rammesætning kan modificeres og
genforhandles i (og med) den humanvidenskabelige forskningspraksis. Således forsøges de klassiske
fagdisciplinære distinktioner og de tidslige og funktionelle distinktioner mellem ny og gammel, analog og
91
Den binært oppositionelle begrebsanvendelse inden for humaniora bliver med digitaliseringen udskiftet med et
fokus på fremkomsten af dialektiske hybridformer (Burgess/Hamming 2011, 3)
92
Den digitaliserede humanioras teoretisk-refleksive og teknologisk-skabende elementer danner dog også grundlag
for interne spændinger og diversitet i feltet (Pannapacker 2012, 233)
93
Det skal dog påpeges, at Drucker opfordrer til mere radikale alternativer end det i denne opgave fremsatte
Side32