Speciale - Forskning

More documents

Recommendations

Info

<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask 5.3 Skriften som fælleshumanistisk genstandsfelt Netop fordi den digitale humaniora indeholder så mange definitionsmuligheder, forekommer det oplagt at fokusere på dens inddragelse af en teoretiseret praksisforståelse, der introduceres eller i hvert tilfælde intensiveres med de digitale redskabers fremkomst 67 . Denne forskning i praksis synes ligeledes at efterspørge en konkretisering af et redskab, der finder bred anvendelse inden for humanioras forskellige fagdiscipliner. Skriften kan netop siges at have en sådan almenhumanistisk forskningsværdi, idet den blandt andet er genstand for akademisk refleksion (som forskningsobjekt) og benyttes til formidling af akademisk analyse 68 . Desuden beskæftiger både den traditionelle og den digitale humanvidenskab sig i høj grad med menneskelige, og i særdeleshed skriftlige, vidnesbyrd (Alvarado 2012, 51) 69 . Hermed ikke forstået, at skriften altid udgør genstandsfeltet for de humanistiske analyser, men at sproget netop udfylder forskellige funktioner i den humanistiske forskningspraksis, der blandt andet kategoriserer sproget som analyseobjekt (litteraturvidenskaben), som kommunikationskanal (informationsvidenskaben), som akademisk og kulturel reference (historie og kulturteori), som socialt medie (medieteori og samfundsvidenskab) og som problemfelt (kritisk teori) 70 . Skønt nogle teoretikere beklager denne ophøjning af sproget, der uundgåeligt fremhæver kvalitativ tekstanalyse (”…making literary studies the gatekeeper of all disciplines…” (Witmore 2012b, 330)) 71 , må bearbejdningen af tekster opfattes som det bedste bud på en metode, der for det første er særdeles udbredt (og derved udgør en generel, almenhumanistisk tilgang) inden for store dele af den humanvidenskabelige praksis, samtidig med at den tilgodeser det relativistiske vidensideal, der inden for nutidig humaniora synes fremherskende. Dette fælleshumanistiske bånd betegner Alvarado som ”a distinct preference toward textual remains” (Alvarado 2012, 51). Skriften spiller derfor en stor rolle for den humanvidenskabelige forskning, dels som analyseobjekt (bearbejdning, tilegnelse, tolkning og bedømmelse af andres vidensproduktion), dels som medie/kanal for egen vidensproduktion (jf. Drotner 2011, 22). 67 En reflekteret praksisform kan formuleres ud fra følgende sætning: ”Menneskelige handlinger er i almindelighed en kombination af intellektuel og manuel virksomhed.” (Säljö 2003, 81). Hvor Säljö hovedsageligt vægter handlingens underliggende tilknytning til teori vil denne opgave arbejde med modsat fortegn, hvor den akademiske vidensproduktionsproces sættes i fokus 68 De kvantitative tiltag kan dog netop ses som et opgør med den kvalitative tilgangs dominans inden for humanvidenskabelig forskning (Witmore 2012b, 330) 69 John Lavagnino understreger eksempelvis, hvorledes det tekstuelle indhold (både i printet og digital form) udgør en essentiel komponent i den videnskabelige forskningspraksis (Lavagnino 2008, 9), skønt han beklager en manglende anerkendelse af designets betydning 70 De i parentesen fremhævede eksempler skal blot søge at konkretisere de rimeligt abstrakte funktionskategorier, skønt funktionsdefinitionerne er kontekstuelt afhængige 71 Hermed synes litteraturanalysen netop at indtage samme konstituerende rolle for de humanvidenskabelige forskningsdiscipliner som filosofien havde i de første århundreder af universitetets opstartsfase (Kjørup 2006, 42-43) Side26
<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask Arbejdet med humanvidenskabelige udsagn omfatter netop en bevidsthed om, at (videnskabelige) genstande er menneskeskabte og derved aldrig kan opfattes som værende decideret objektive 72 . Den humanvidenskabelige relativismes indbyggede usikkerhed i forbindelse med objektets underliggende subjektivitet overføres i digitaliseringen ligeledes til diskussionen af og i et (dynamisk) medie. Dog formodes mere traditionelle mediers fysiske stabilitet at arbejde ud fra videnskabelige kriterier om et stabilt objekt, der netop kan være genstand for videnskabelig bedømmelse og samtidig kan fungere som en sikker henvisning til og i andre vidensproduktioner 73 . På denne måde kan de skriftlige referencer siges at udgøre den kvalitative tekstanalyses pendant til naturvidenskabens empiriske data, idet dens relativt statiske egenskaber understøtter krav om præcision, klarhed og objektivitet (jf. Kjørup 2006). Tekstens strukturelle og referentielle egenskaber er således nødvendige at påtænke og indtænke i en digital kontekst, således at der henvises til tekstens forskellige funktioner, til tekstens dialektik mellem de objektive videnskabskriterier og den dobbeltrepræsenterede subjektivisme 74 , der intensiveres med introduktionen af den digitalt- dynamiske tekstualitet. Det skriftligt-akademiske udtryk synes således i humanvidenskabeligt forskningsregi at kunne udgøre tre vægtnings- og/eller klassifikationsfunktioner, der hovedsageligt kan tilskrives teksternes placering og funktion i den nye vidensproduktionskontekst – altså hvordan den anvendes 75 . For det første kan teksterne udgøre genstandsområdet for problemstillingen som hovedkilder, førstehåndsberetninger eller primærtekster. Dette er eksempelvis tilfældet med litterære analyser af enkeltværker, monografier og historiske øjenvidneberetninger. Her kan skriften siges både at referere sprogets medierende egenskaber som struktureret form/rammesætning og dens hovedkildefunktion som genstandsfelt for en humanvidenskabelig analyse. Sprogets medierende betydning har dog relevans, hvad enten sproget udgør en hovedkildefunktion (som genstandsfelt) eller en sekundær, teoretisk belysning af empiriske observationer eller indsamlet data som det ses inden for mere praksisorienterede eller performative fagdiscipliner som antropologi og oplevelsesøkonomi. For det andet har de tekstuelle referencer en legitimerende funktion, idet de tilknytter teksten til og forankrer den i videnskabelige traditioner, der medvirker til at legitimere teksten og give den akademisk værdi (jf. Gervais 2008, 7). En sådan tekstuel henvisning understreger netop udsagnets gyldighed, fordi den synes at påvise en art videnskabelig konsensus, idet ytringen tidligere har foreligget i andre kontekster. 72 Jf. Säljös beskrivelse af medieringens betydning for de ”menneskelige artefakter”, der diskuteres senere 73 Jf. den digitale legitimeringsproblematik 74 Den dobbelte hermeneutik 75 Følgende vil dog blot kort skitsere disse funktioner, da opgaven senere hen diskuterer betydningen og konsekvensen af disse funktioner mere fyldestgørende Side27
Page 1 and 2: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ABSTRACT ....
Page 3 and 4: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 25: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit

Speciale - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?