Speciale - Forskning

Specialeopgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen
F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask
producent og modtager som et kvalitetsstempel, idet omkostningerne i forbindelse med denne dyrere
produktionsform udtrykker en tiltro til værket og en anerkendelse af dens akademiske værdi. En sådan
publiceringsproces henviser således til en underliggende legitimeringsproces, der netop sikrer værket
akademisk status (Borgman 2007, 80-81). Behovet for eksterne samarbejdspartnere/udgivere, der
legitimerer et givent værk ved at bruge tid, kræfter og ressourcer på udgivelsen udgør netop den analoge
legitimeringskontekst, der udadtil virker tillidsvækkende på den potentielle modtager.
Cohens publiceringskritik beror på en henvisning til, at digitaliseringens indtog har ført til et øget fokus på
det teknologisk-kvantitative udbud, men en forglemmelse af ligeledes at fremme den mentalt-kvalitative
efterspørgsel (Cohen 2012a, 320) 158 . Den øgede publikation og tilgængelighed af tekst, som tilhører
udbudsdimensionen, har ført til en informationsoverflod, der danner nye problematikker, fordi
tilgængelighed ikke længere handler om ”… the scarcity of production,… but … the scarcity of attention.”
(Ibid., 321) 159 . Cohen problematiserer derved, hvorledes tendensen i forbindelse med digitaliseringen har
været at fremhæve og udvikle de teknologiske muligheder, men har overset at de teknologiske nyskabelser
ikke kan fratages deres kulturelle brugskontekst, hvorfor den nye teknologi implicit fordrer et skift i
tænkemåde (jf. Ibid., 320) 160 . De teknologiske landvindinger bliver derfor udfordret og i værste fald
modarbejdet af en manglende mental forberedelse til at anerkende og udnytte digitaliseringens potentialer
til fulde. Den manglende legitimering af de digitale udgivelser hænger sammen med, at den dialektiske
relation brydes, når de moderne digitale udgivelser bedømmes ud fra og på baggrund af traditionelle
analoge kriterier 161 . Denne forankring af dialogt/digitalt materiale i analoge fremstillingsformer bryder
netop med den gensidige (akademiske) anerkendelse, der forudsættes i den sociale kontrakt.
Manglende anerkendelse af behovet for at klargøre den subjektive mentalitets villighed til og interesse i at
indoptage og acceptere digitale fremstillingsformer har således forårsaget en øget produktion af digitalt
materiale, men en manglende kulturel anerkendelse af denne produktionsform som legitim. Denne
skævvridning mellem vægtningen af udbud og efterspørgsel må korrigeres, så digitale alternativer til
omkostningsrige papir-produktioner ikke fortolker det som publiceringens primære opgave, at mætte et
informations- og videnshungrende marked som det var i skriftkulturen, men rettere at tilfredsstille et
allerede mættet marked med mere skræddersyede informationsmodeller (Cohen 2012a, 321). Således
158
Dog påpeges det andetsteds, at humaniora kun synes at have adgang til en brøkdel af sit felts vidensproduktion
(Borgman 2007, 214-215)
159
Samme problematik benævner Matthew Wilkens ”the problem of abundance” (Wilkens 2012, 250)
160
For en kort diskussion af mediers materielle og kulturelle dimension, se (Drotner 2011, 164-173)
161
På denne måde inddrages tekstens opbygning (blog-formen) sandsynligvis som en art ideologisk tilkendegivelse af
utilfredsheden med digitale værkers manglende legitimering, hvorfor bloggen fremhæves som en legitim akademisk
produktionsform (Cohen 2012a, 320)
Side58