Speciale - Forskning

Specialeopgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen
F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask
På denne måde skal ikke kun den foreliggende akademiske tekst, men ligeledes dennes dokumentation
(inddragelse af referencer) kunne fastholdes og muliggøre en senere fremfinding og bedømmelse af
indholdet. En sådan sikkerhed foreligger endnu ikke i den dynamisk-foranderlige vidensproduktioner på
nettet. Den traditionelle bogform er fysisk, statisk og i en vis forstand sikker at bruge som reference, skønt
der kan forekomme problemer i forbindelse med adgangen til teksten. Modsat referencen til den fysiske
bog synes adgang til digitalt materiale ikke at være problematisk, så længe aftageren/læseren har adgang til
internettet og besidder den computoriske kompetence, der muliggør navigation (eks. evne til at spotte og
følge hyperlinks). Dog forekommer den vigtigste aversion mod digitale referencer at være den dynamiske
og transformative platform, der tillige udgør dens største styrke. Internettet må i høj grad siges at være det
teknologiske udbud, der i størst grad stemmer overens med en dynamisk samfundsforståelse. Dog skaber
dens dynamiske grundlag ligeledes uro, fordi den ikke på samme måde som bogen opfattes som et sikkert
medie.
E-læseren virker derfor som det oplagte kompromis mellem det analoge og det digitale, idet den netop
repræsenterer en digitaliseret formidlingsform, der grundet dens lighed med bogen stadig rummer vel- og
anerkendte legitimeringskriterier. Derved kan den danne bro mellem hvad vi er vant til og hvad vi
teknologisk set er i stand til. Indtil vi er mere trygge ved den digitale dynamiks foranderlighed og har fundet
en måde at udnytte den inden for en akademisk kontekst, uden at skulle give afkald på sikkerheden om
muligheden for at søge tilbage og finde frem eller helt at ændre bedømmelseskriterierne i forbindelse med
akademisk tekstproduktion, synes e-læseren oplagt. Skønt e-læseren for mig at se må betragtes som et
elektronisk snarere end et digitalt redskab 168 , kan den netop understøtte overgangsfasen mellem
envejskommunikationens analoge og interaktionens dynamiske regime, fordi den arbejder ud fra analoge
kriterier, men samtidigt indsætter dem i en digital kontekst og derved baner vejen for mere
eksperimentelle digitalt affødte repræsentationsformer. Den digitalt ideologiske understregning af behovet
for dialog, interaktivitet og skabelse indgår i den nuværende interaktion med både printet og digital tekst.
Udfordringen må derfor være at understrege den digitale indvirkning på fordringen af en reflekteret
belysning af forskningsprocessen som aktivt skabende videns- og tekstbearbejdningsdimensioner, der
netop understøttes og fremhæves af den digitale ideologi om interaktionisme. Således indoptages
digitaliseringens idealer blandt andet i tekstens opbygning og kan udbygges med e-læserens
struktureringsfunktioner, hvor brugeren formodes at have interaktion med teksten, eksempelvis via
individuel markering, strukturering og kommentering (Vandendorpe 2008, 7). Derved kombineres nye og
168 Her skelnes mellem elektronisk som en digitaliseringsform, der hovedsageligt beror på transmittoriske og
envejskommunikative præmisser, hvorimod digital i højere grad tilskrives udpræget dynamiske og interaktive
platforme
Side61