Speciale - Forskning

More documents

Recommendations

Info

<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask hermeneutiske vidensforståelse 102 . På denne måde sammenholdes den relativistiske teori (og ideologi) med, hvad der er muligt inden for den nutidige, humanvidenskabelige forskningspraksis. 6.1.1 Analoge og digitale formidlingsformer Den fysiske bogs popularitet hænger således sammen med dens evne til at fastfryse (jf. Drotner 2011, 25), homogenisere/standardisere (Ibid., 29) og distribuere (Ibid., 25) det akademiske udtryk via tekst 103 . Denne stabilisering gør den særdeles brugbar som tekstuel reference (Tredinnick 2007, 59). Luke Tredinnicks diskussion af formidlingsformer og -forståelser, der knytter sig til den digitale informations forskellige fremkomster, synes at kunne overføres til pågældende diskussion af hvilke kriterier, der kendetegner henholdsvis analogt og digitalt materiale 104 . Figur 1: Illustration af Tredinnicks informationsforståelser Det analoge medies kendetegn er, at det fremstår og behandles ud fra objektive videnskabskriterier som et ”…coded fact….in a pursuit of a more stable theoretical object…” (Tredinnick 2006, 5), der ikke afskriver de subjektive meningsdimensioner, men vælger den objektive stabilitet som en tilgang, der muliggør forskning, der er ”more scientific in nature…”(Ibid.). Den objektivistiske stabilitet Analog • Objekt • Materiale • Stabilitet • Mimesis • Simplicitet • Ontologi Digital • Subjekt • Form • Forandring • Semiosis • Komplekticitet • epistemologi tilskrives hovedsageligt dens materialitet, hvor det fysiske medieringsredskab ikke skelnes fra det indhold/ den information, det formidler, fordi produktet afspejler en fastfrysning af både form og indhold (Ibid., 7). Denne fysiske tilknytning betyder, at den objektive information kan virke som en art katalysator for de kommunikationsprocesser, den indgår i, men at den ikke selv forandres i og ved sådanne processer (Ibid., 10). Dette tilskrives hovedsageligt, at det sproglige medie betragtes som værende relativt stabilt, fordi de underliggende sproglige strukturer er stabile og uforanderlige (Ibid., 10-11). Værdien af information bedømmes derfor ud fra dens mimetiske evne til at afspejle/gengive originale udsagn, idet det oprindelige udtryk udgør den videnskabelige autoritet, der legitimerer tilgangen og opstiller kriterierne for bedømmelse (Ibid., 12). Denne henvisning til konkrete autoriteter fremmer en normativ sandhedssøgen via en reduktionistisk tilgang, der netop muliggør konkretisering, simplificering og forsøg på lukning af et komplekst problemfelt, hvilket danner grundlaget for at opstille valide forskningsspørgsmål (Ibid., 14-16). På denne måde arbejder en reduktionistisk tilgang med et kumulativt vidensideal i den forstand, at 102 Lignende problematik understreges i (Romary 2010, 9-10) 103 Hvorved den fejlagtigt også kan opfattes som værende stabil og uforanderlig (Lavagnino 2008, 3) 104 Det skal dog påpeges at Tredinnick arbejder med et dialektisk informationsbegreb, hvorfor de radikale positioner, der opridses her, hovedsageligt skal ses som analytiske pejlemærker, frem for som fremkomne positioner (Tredinnick 2006, 20-21) Side36
<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask belysningen af afgrænsede, specifikke og stabile/kontrollerbare problemfelter beror på en stykvis videnstilegnelse/-forståelse, der ultimativt vil kunne redegøre for en samlet forståelse eller belysning af fænomenets komplekticitet (Tredinnick 2006, 16). Information kommer derved til at fremstå som et naturligt objekt, hvis kendetegn er iboende begrebet og dets stabiliseringsformer og som kan fremfindes og beskrives ud fra objektive standarder (Ibid., 20-21). Modsat arbejder den dynamiske medieforståelse ud fra en anerkendelse af, at information først bliver til viden, når den indgår i dialog med det menneskelige subjekt (Ibid., 4) 105 . Desuden fokuserer en sådan tilgang ikke kun på det repræsenterede, men i lige så høj grad (hvis ikke højere) på præsentationen. Derved flyttes fokus fra det materielle produkt til den vidensformidlende proces, der belyser den menneskelige formidlingspraksis’ betydning for aktivt at skabe og distribuere information (Ibid., 8). Den menneskelige konstruktion af vidensindhold (Ibid., 11) fremstår således ikke længere stabil, idet menneskelige faktorer, såsom sprogets indbyggede foranderlighed som kulturelt fænomen, uundgåeligt må medtænkes (Ibid., 10). Den aktive, menneskelige skabelse og interaktion med ”objektet” fremmer en dynamisk meningsforskydning, fordi subjektet tolker, bruger og indsætter information i nye kontekster, hvorved betydningen ændres eller udvides (Ibid., 13). En sådan tilgang søger ikke at reducere kompleksiteten, fordi den ikke arbejder ud fra en forestilling om at kunne reducere/nedkoge begrebet til dens grundbestanddele. Ydermere kan dens radikalt relativistiske tilknytning kritisere de objektivistiske positioners begrænsede begrebsforståelse og -anvendelse, men kan af samme klandres for blot at omgå en lukning af feltet, der i højere grad undlader at tage stilling, bedømme og begrebsbestemme deres problemfelter, således at deres påstande ikke kan tilbagevises, men ej heller synes at udgøre andet end vagt formulerede og uakademiske kritikker uden relevans for andet end den retorisk-polemiske diskussion (Ibid., 16-17). 6.1.1.1 Den humanvidenskabelige ambivalens intensiveres Tredinnicks analyse af de informationsvidenskabelige tilgange, hænger således hovedsageligt sammen med hans underliggende opfattelse af, at: ”…the digital revolution has destabilised traditional understandings of the nature of information…” (Tredinnick 2006, 1). Denne destabilisering er afgørende for humanvidenskaben, fordi den allerede arbejder ud fra en relativistisk grundpræmis, idet dets forskningsobjekt (mennesket) ligeledes er subjekt. Dog kunne de subjektive fremkomster i skriftkulturen fastholdes i et nogenlunde stabilt medie. Fremkomsten af det digitale, dynamiske medie fjerner netop den stabilitet og sikkerheden (Tredinnick 2007, 72), så humanvidenskabens problemer med at legitimere sig 105 Den aktive videnstilegnelse diskuteres nærmere ved inddragelsen af Bang model senere i opgaven Side37
Page 1 and 2: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ABSTRACT ....
Page 3 and 4: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 35: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit

Speciale - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?