Speciale - Forskning

More documents

Recommendations

Info

<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask opfattes som gensidigt betinget. DH udgør både en teoretisk forskningstilgang, der søger at kendetegne og beskrive fremkomsten af et nyt teoretisk problemfelt med navnet digital humanities og et pragmatisk fokus på de underliggende praksisformer, der betinger og afføder forandringer i og hos de humanvidenskabelige tesedannelsestraditioner (Alvarado 2012, 54) 63 . Alvarado kan påpeger således en underliggende dialektik mellem den abstrakt-almene humanvidenskabelige (og digitale) praksis, der netop også kan omhandle kvalitativ tekstbearbejdning, og mere fagspecifikt-snævre diskussioner af og med teoretiske problemstillinger og begreber 64 . På denne måde opererer Alvarados DH-forståelse med en udpræget dialektik mellem teori og praksis, der ligeledes synes at introducere et udbredt behov for midlertidige stabiliseringer af feltet, hvorfor stabilisering og dynamik begge søges repræsenteret og diskuteret både inden for en dualistisk begrebsforståelse som gensidigt udelukkende entiteter og som dialektisk forekommende elementer inden for samme fænomen. Skønt Alvarados diskussion af DH opererer på mange niveauer og medtager mange problemstillinger, repræsenterer han dog kun ét bud blandt mange andre mulige. Derfor vil jeg kort fremhæve en meget beskrivende blogpost, der henviser til mangfoldigheden af de allerede foreliggende definitioner. Hermed ikke sagt at disse introduktioner til feltet ikke kan kombineres eller udvides, men de mange bud henviser til en udbredt uenighed om hvad der konstituerer DH inden for feltet. Derfor synes det vigtigt at klarlægge feltets indbyggede dynamik og diversitet, skønt (og måske netop fordi) det stadig er i sin vorden. ”Day of DH: Defining the Digital Humanities” (Day of DH 2012, 67-71) 65 samler en række definitioner på DH fra forskellige repræsentanter hovedsageligt inden for det engelske og amerikanske (humanistisk-digitale) forskningsfelt. Nogle vælger en meget pragmatisk definition som indoptagelsen af digitale redskaber inden for humaniora (Unsworth, 67) og digitale praksisfællesskaber (Piquette, 68). Nogle fremhæver en øget metodologisk og/eller ideologisk bevidsthed, der netop fremhæver en kritisk refleksiv metodik (Flanders, 69), en humanistisk interesse for produktudvikling (Gold, 69) eller som en begyndende forskningsdisciplin, der bygger på demokratiske grundværdier som kollaboration og åbenhed (jf. Tebeau, 68). Andre fremhæver DH som et overgangsfænomen (Marino, 68), et paraplybegreb (Gossett, 67) eller et metafelt, der netop både danner bro mellem ældre og nye medieformer, analoge og digitale tilgange, samt mellem den refleksive og den konstruktive kritik (Zafrin, 69). Atter andre tager konsekvensen af denne 63 Foucault og Kuhn kan siges at lave lignende beskrivelse af videnstraditionernes overordnede dynamik 64 Behovet for en dialektisk forståelse af forholdet mellem teoretisk abstraktion og konkrete praksisformer påpeges ligeledes af (Säljö 2003, 81) 65 Den traditionelle reference med forfatternavn kommer her til kort, eftersom denne blogpost ikke har én forfatter, men i stedet er et konglomerat af forskellige repræsentanters definitioner. Derfor vil specifikke henvisninger i teksten henvise til disse repræsentanter, men også implicit til den samlede blogpost: Day of DH (og egentlig også til det samlede værk (DDH)). Årstal undlades dog i de enkelte referencer for ikke at virke misvisende på læser, der således ville kunne formode at finde disse repræsentanter i litteraturlisten Side24
<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask begrebsforvirring og forsøger slet og ret at undgå nogen definition overhovedet (French, 69) eller definerer det som ”a term of tactical convenience” (Kirschenbaum, 68). Denne begrebspluralisme synliggør feltets kompleksitet netop, fordi humaniora som felt ikke er et uproblematisk begreb (Owens, 70), hvorfor problematikkerne blot udvides, når de traditionelle humanistiske problematikker adderes med nye digitale (Zafrin, 69). 5.2 Definition af DH Min definition af DH tager udgangspunkt i de her repræsenterede definitioner og i en kombination af disse. På denne måde søger jeg at afdække og påvise centrale aspekter af DH, selv om de her fremdragne diskussioner kun omfatter en brøkdel af de problemstillinger og interessefelter, der fremkommer i et felt som DH. Mit udgangspunkt er, at en diskussion af hvorledes humaniora forholder sig til digitaliseringen først og fremmest forudsætter en anerkendelse af de digitale redskabers indvirkning på den humanvidenskabelige forskning, hvorfor digital humanities i høj grad må betragtes som værende en praktisk disciplin. Hertil forstået at DH arbejder ud fra en øget kritisk bevidsthed (jf. Waltzer 2012, 337), der netop fremhæver den metodologiske tilknytning til underliggende humanistiske antagelser og ideologier som en dialektik mellem teori og praksis, hvorfor den digitalt humanistiske vidensfacilitering ikke længere kun arbejder med en kritisk teoretisk refleksion, men ligeledes med en reflekteret praksisforståelse, der netop søger at udvide humanioras berettigelsesområde 66 . Digitaliseringen af humaniora arbejder både med traditionelle og digitale problemstillinger, hvorfor feltet også nemt virker vagt defineret, uoverskueligt eller frustrerende. Den manglende afgrænsning af feltet hænger dog sammen med, at DH er en ny fagdisciplin, som stadig forsøger at finde fodfæste inden for det humanvidenskabelige forskningsfelt. Desuden må DH betragtes som et spændingsfelt mellem en underliggende relativistisk-affødt ideologi, der repræsenterer en stor del af den nuværende humanvidenskab og det videnskabelige behov for afgrænsning, standardisering og lukning. Den relativistiske, åbne begrebsbrug stemmer overens med den teoretiske ideologi, men er ikke kompatibel med standarder for og bedømmelse af den videnskabelige praksis. Det er derfor nødvendigt at diskutere det spændingsfelt, der fremkommer mellem humanvidenskabelig teori og praksis. Følgende redegørelse forsøger derfor at fremsætte et bud på, hvordan man kan fastholde bedømmelseskriterier inden for en relativistisk begrebstradition. På denne måde søges en generaliserende tilgang til humaniora fremhævet, skønt denne generalisering forudsætter en efterfølgende anvendelse i en mere konkret og fagspecifik kontekst. 66 Lignende udvidelse foreslås i (Waltzer 2012, 345) Side25
Page 1 and 2: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ABSTRACT ....
Page 3 and 4: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 23: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit

Speciale - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?