Speciale - Forskning

Specialeopgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen
F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask
nye medier, deres modtagelse, og hvordan de kan tænkes at kunne understøtte den humanvidenskabelige
forskningspraksis.
6.2 Stabilisering af feltet: definition af værdier inden for DH
Behovet for en humanvidenskabelig stabilisering af genstandsområdet, der legitimerer de
humanvidenskabelige udsagns akademiske gyldighed understøttes af Lisa Spiros forsøg på at definere
digital humanities som forskningsdisciplin. I ”This Is Why We Fight: Defining the Values of the Digital
Humanities” søger hun netop at advokere og redegøre for fremkomsten af nyere humanistiske værdier, der
ud fra hendes optik fremkommer i lyset af digitaliseringen 114 . Et sådant formål vægter en mere præskriptiv
fremhævning af ideologiske værdier som kvalitative bedømmelseskriterier frem for den redegørelse af
forholdet mellem metodik og teori, hun anser som bedst repræsenteret i nuværende definitioner af DH
(Spiro 2012, 16). I en afstandtagen til det øgede pragmatiske fokus prøver hun at genindføre etisk-
kvalitative kriterier i et forsøg på at definere og styrke digital humanities som akademisk position: ”What
defines a profession is not only what it does but also what values it upholds and how it practices
’professional responsibility’ (Fuller and Keim)” (Spiro 2012, 30). Ved påpegningen af den kvalitative
bedømmelses relevans henviser hun til behovet for en traditionel og ideologisk legitimering og stadfæstelse
af humaniora. For det første ved at definere kerneværdi som et kontekstafhængigt og kulturrelativistisk
begreb (Ibid., 19). For det andet ved at fremhæve digitaliseringens understøttelse af demokratiske
kerneværdier 115 , der arbejder ud fra idealet om lige adgang (Ibid., 24-25), samt en dialogisk og kollaborativ
videnskabelse (Ibid., 25-28), som stadig anerkender betydningen af og behovet for både fagspecifik
diversitet (Ibid., 28) og tværdisciplinære alliancer (Ibid., 25-26). Denne metodebevidsthed fremhæver en
legende tilgang genstandsområdet, der udfordrer den traditionelle praksis og muliggør innovative tiltag
(Ibid, 28-30) 116 . Hendes søgen efter at fremhæve aktivt innovative klassifikations- og bedømmelseskriterier
udfordrer efter hendes eget udsagn derved begrænsningerne ved den traditionelle/analoge
legitimeringsproces 117 (Ibid., 29).
For mig at se understreges herved en fremgangsmåde, der ganske vist i teorien efterspørger en ny metodik
til at understøtte de nye ideologiske værdier, men som i praksis benytter sig af den konventionelle
legitimeringsforms afgrænsning af feltet via begrebsdefinitioner og fastlægning af værdier inden for feltet.
114
Værdiernes rolle i den humanvidenskabelige praksis benævnes også i (Kjørup 2006, 110)
115
Begrebet demokratisk skal her forstås som en ideologisk, frem for politisk, videns- og formidlingsforståelse, der
afspejler en generaliseret demokratisk forståelse
116
Den ideologiske fremhævning af transformation som politisk ideal (konkurrencedygtighed og at være på (for)kant
med og bestemme udviklingen (jf. Spiro 2012, 29), kan derved siges at udgøre et sammenlignelighedspunkt mellem
den politiske og den ideologiske legitimering
117
Skønt hun i praksis stadig benytter sig af den
Side41