Speciale - Forskning

More documents

Recommendations

Info

<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask 3 Teori og metode 3.1 Teoretisk afsæt Som udgangspunkt vil jeg forsøge at indskrive mig i digital humanities-traditionen ved: For det første at adressere en digitaliseringsproblematik, der for mig at se forårsager store vanskeligheder i forbindelse med legitimeringen af det humanvidenskabelige felt, men som beklageligvis synes bagatelliseret inden for de nuværende debatter. For det andet at fremhæve feltets positionelle egenskaber ved at trække på og diskutere nogle af de centrale aspekter ved digital humanities (DH) som henholdsvis forskningsteori og praktisk disciplin, og for det tredje at påvise et behov for dansk anerkendelse af og deltagelse i dette nye forskningsfelt, der for nuværende hovedsageligt synes domineret af engelske og amerikanske bidrag 1 . Jeg vil hovedsageligt benytte antologierne ”A Companion to Digital Literary Studies” fra 2008 2 (fremover bruges betegnelsen DLS om denne) og ”Debates in the Digital Humanities” fra 2012 (betegnes fremover DDH) som hovedværker, da de netop søger at definere digital humanities samtidig med at de understreger feltets kompleksitet. Disse to værker fremhæves delvist grundet deres aktualitet, dels fordi deres antologiske form stemmer særdeles godt overens med nutidigt humanistiske og relativistiske vidensideologier ved at repræsentere forskellige tilgange til og meninger om samme problemfelt, samtidig med at begge disse værker bekendtgør et betydeligt fokus på metode. De aktuelle debatter inden for DH søges sammenholdt med danske (nordiske) kommunikations- og medieforskning, der ligeledes synes influeret af en øget faglig og metodologisk refleksion som aktiv viden- og produktskabelse, således at denne opgave ligeledes fremstår som et produkt, der er sig sin underliggende skabelsesproces bevidst, og som løbende belyser den humanvidenskabelige og metodologiske (selv)bevidsthed som genstandsfelt for humanvidenskabelig teori såvel som et konstrueret produkt. Denne metodologiske forankring af teori i praksis er i høj grad kompatibel med den dialektik mellem teori og praksis, der fremhæves som indsatsområde for DH. Således søges dels at definere DH, at belyse tendenser inden for den nuværende danske forskningsarena, samt at påvise en øget dialektik mellem teori og praksis, der netop fordrer en øget bevidsthed og krav om faglig konsistens mellem teori/ideologi og praksis. Den digitale fordring om en sammenholdning af teori og praksis hænger dog nøje sammen med den humanvidenskabelige legitimeringsproblematik, hvorfor en art glorificering af digitaliseringens muliggjorte dynamik langt fra er uproblematisk, fordi den ikke synes kompatibel med nuværende standarder for akademisk tekstproduktion. 1 En tendens, der tillige synes aktuel inden for medieteori (Drotner 2011, 190) 2 Her henvises til netversionen: http://www.digitalhumanities.org/companion/view?docId=blackwell/9781405148641/9781405148641.xml Side6
<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask 3.2 Metodologiske overvejelser I opgaven søges i høj grad aktivt at eftervise og understøtte de teoretiske pointer via et øget fokus på, hvorledes teori og praksis må anses for at indgå i en gensidig påvirkningsrelation, hvorfor den reflekterede pragmatik i høj grad synes aktuel inden en diskussion af humanioras digitaliseringspraksis og -proces 3 . Denne metodebevidsthed indebærer således en praktisk konsekvens af de teoretiske proklamationer, hvorfor DLS eksempelvis allerede er gjort offentligt tilgængeligt på nettet 4 , og DDH forventes at blive det inden længe (Gold 2012, XII-XIII) 5 . De digitale muligheder ønskes derved ikke blot diskuteret og problematiseret teoretisk, men forsøges ligeledes påvist og afprøvet i praksis. Hverken DLS eller DDH (jf. Gold 2012, XIII) forefindes dog udelukkende i elektronisk form, hvorfor man synes at kunne udlede en bevidsthed om, at digitaliseringen af humaniora stadig må betragtes som værende i sin opstartsfase og at arbejdet med og i elektroniske medier ikke er uproblematisk 6 . Både DLS og DDH synes at anerkende en digital ambivalens, eftersom de som giganter inden for feltet, stadig finder det nødvendigt at supplere en digital publikationsform med en traditionel. Den metodologiske selvbevidsthed, der i høj grad forsvares af et ønske om faglig sammenhæng mellem teori og praksis, er således ikke uproblematisk, eftersom bedømmelse af akademiske tekster synes at forvente, kræve og behøve specifikke og generaliserede formkrav. Opgaven vil både i teori og praksis adressere denne digitaliserings- (og legitimerings-)problematik ved at anvende og henvise til forskelligt (analogt og digitalt) fremfundet materiale, foruden at diskutere denne problematik som et både et teoretisk og praktisk forekommende fænomen. Derved søges digitaliseringens anvendelighed inden for humaniora både proklameret og praktiseret som en allerede eksisterende kendsgerning i forbindelse med humanvidenskabelig forskning, samt som en ressource i fremtidig produktudvikling. Jeg vil hovedsageligt benytte mig af litterær tekstanalyse, da opgaven søger at arbejde med og ud fra en meget udbredt og anvendt metodisk tilgang inden for store dele af det humanvidenskabelige felt, der ligeledes kan påvise behovet for og værdien af en stadig fastholdelse af kvalitativ tekstanalyse inden for nye og digitaliserede rammer. Desuden danner denne tilgang grundlaget for en reflekteret humanvidenskabelig vidensfacilitering, der både er fremfundet via en udbredt, humanvidenskabelig metode og som søger at understøtte denne metode digitalt. Derved søges grundlaget for en humanistisk produktudvikling lagt, der netop kan finde anvendelse i en eventuel, senere praktisk implementering. 3 Bemærk her, hvorledes praksis og proces netop inddrager aktive handlingsaspekter inden for humaniora og ikke blot den kritisk-refleksive dimension 4 http://www.digitalhumanities.org/companion/view?docId=blackwell/9781405148641/9781405148641.xml 5 http://www.upress.umn.edu/book-division/books/debates-in-the-digital-humanities 6 Hvorfor netversionerne i høj grad forsøger at benytte sig af den traditionelle opsætning, der kendes fra bogmediet Side7
Page 1 and 2: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ABSTRACT ....
Page 3 and 4: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 5: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 57 and 58:
Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
show all

Speciale - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?