Speciale - Forskning

More documents

Recommendations

Info

<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask humanvidenskabeligt forskningsredskab, da den kan understøtte flere af de kriterier, der efterspørges inden for akademisk tekstbearbejdning. 9.3.1 Opsætning: Stor læsebyrde kræver en læsevenlig skærm Eftersom humanvidenskabens primære udtryksform til stadighed er skriften, må et vidensfaciliterende redskab inden for humanvidenskaben medtænke et brugervenligt, velkendt og sikkert format. Den store læsebyrde kan således få gavn af et elektronisk redskab, der i dets udformning påtænker en sådan læsevenlighed, foruden at have en lagerplads-funktion, der skaber en mere dynamisk arbejdsform, fordi tilgængeligheden af store mængder data/tekst muliggøres gennem et enkelt og anvendeligt medie. Herved øges mobiliteten, eftersom omfanget af akademiske tekster ikke længere betinges af fysiske begrænsninger, men af hukommelseskapaciteten i e-læseren. Således kan en stor mængde tekst samles, flyttes og rekvireres på samme tid via et enkelt medie. Desuden forekommer e-læseren oplagt at anvende i en akademisk kontekst, eftersom dens format og opsætning opfylder kravene til den fysiske faglitteratur. E- ink gør det derfor muligt at fastholde den fysiske bogs læsevenlighed, dens velkendte opsætning, størstedelen af dens metakommunikative indikatorer og dens anvendelighed (jf. Drucker 2008, 1-3). E- læserens anvendelighed inden for en fleksibel og dynamisk videnstilegnelses (og efterfølgende - skabelseskontekst)hænger netop sammen med, at den ikke på samme måde som digitale skærme er afhængig af lysforhold 181 . Et anvendeligt, akademisk tekstlæsningsredskab skal netop virke både ude og inde, derhjemme, i toget, på gaden og under middagen. Det digitale medies interaktive muligheder udgør et vigtigt indsatsområde i forhold til den digitale vidensfacilitering inden for humaniora, men ikke på bekostning af e-læseren. Selv om et digitalt og mobilt medie som smartphonen indeholder tydelige, attraktive facetter inden for den akademiske skriveproces (som mobil og ekstern hukommelse til de spontane indfald i skriveprocessen samt som adgang til de interaktive søgeplatforme) er e-læserens styrke, at den imiterer den fysiske bogs format og derved implicit benytter sig af de kognitive hjælpemidler, der løbende er blevet udviklet og har optimeret læsevenligheden inden for bogmediet. Ideelt anerkendes og udnyttes derved de indtænkte didaktiske og strukturelle hjælpemidler, såsom mellemrum, spalteplads, skriftstørrelse (og -format), under- og overskrifter. E-læseren henviser således til en kumulativ vidensforståelse, der anerkender potentialet i at arbejde videre med og i et allerede veletableret og -struktureret format. E-læseren fremmer desuden muligheden for en fastfrysning af den elektroniske tekst, der stemmer overens med nutidige akademiske krav til sikre referencehenvisninger. Således udgør e-læserens lighed med bogmediet en mindre radikal, men meget 181 Denne problematik adresseres af e-bogsforhandler Berit Lunds blog, hvor hun adresserer denne problematik i forbindelse med iPad’ens skærm, der i en lundsk terminologi: ”…i bedste tilfælde bliver et meget dyrt spejl…” (Lund 2012) Side66
<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask anvendelig, digital videnskabsfacilitering, hvis fremgangsmåde og ideologi er præget af digitale værdier som (inter)aktivitet og dynamik, selvom e-læseren snarere repræsenterer et elektronisk (envejskommunikativt) redskab og ikke en dynamisk platform på samme måde som de sociale medier. 9.3.2 Videnstilegnelse: kvalitativ læsning kræver overblik over teksten Tilegnelsen af akademiske teoritekster kræver i høj grad en tekstanalytisk læsning af teksten, hvor den overordnede mening søges fremfundet (overblik og konklusion). Argumentationsstrukturen udledes ved en fremfinding af den relationelle sammenhæng mellem tekstens delelementer (ækvivalenskæderne), samt en opmærksomhed på tekstens pointer. Den aktive tilegnelse af en tekst forudsætter et behov for aktivt at arbejde med og strukturere teksten ud fra fagspecifikke formål og må derfor kunne manipuleres/struktureres. Skønt eksisterende e-læseres notetagningsapparat inddrager overstregningsfunktionen, synes det beklageligt, at en mere dybdegående systematik ikke er repræsenteret. Overstregningsfunktionens anvendelighed inden for kvalitativ tekstanalyse forudsætter en mulighed for at fremhæve niveauer og relationer, der relaterer til læserens egen fag- og brugskontekst. Denne aktive systematisering af teksten kunne netop understøttes ved hjælp af en udvidet farvesystematik, der eksempelvis kunne påvise hovedbegreber, underbegreber, referencer og kritik 182 . Overstregningsfunktionen benyttes allerede til at skabe overblik over teksten, idet den kan fremhæve vigtige passager, citater etc. I sin et-plans udgave udgør overstregningsmuligheden dog nærmere en behændig navigeringsfunktion til at synliggøre vigtige passager, pointer og enkeltstående information etc., men kan ikke siges at udgøre en decideret strukturerende funktion, fordi den netop mangler den dybde, de sammenhænge og niveauinddelinger, der må forudsættes ved intensiv tekstlæsning. Ved en udbygget farvesystematik kan teksten således nuanceres og inddeles alt efter læserens behov og den faglige intention med teksten, hvis ikke den blot bruges til at understrege den allerede anvendte argumentationsstruktur i teksten 183 . En systematisk kvalitativ tekstbearbejdning må således omfatte og forudsætte øgede interaktionsmuligheder, der kan afdække forskellige lag i teksten og påvise sammenhænge mellem og på tværs af tekstens del-elementer, hvad enten disse er indtænkt af tekstens forfatter eller af den aktive læser. 182 Eksempel på henholdsvis den eksisterende ét-plansudgave og den ønskede niveau-inddelte opsætning er vedlagt som bilag 3 183 Denne farvesystematik eksisterer allerede inden for digitale tekstbehandlingsprogrammer (her henvises særligt til den Adobe Reader-applikation, der kan hentes til android-telefoner), men eftersom ophavsrettigheder ikke tillader en kopi af denne, vil inddelingen i bilaget være udformet ved hjælp af Microsoft Office Word, for blot at skitsere/illustrere den generelle idé Side67
Page 1 and 2:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ABSTRACT ....
Page 3 and 4:
Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 65: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
show all

Speciale - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?