Speciale - Forskning

Specialeopgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen
F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask
Belysningen af hidtil uproblematiske fænomener og forekomster må opfattes som et af den kritiske teoris
hovedmantra og er også særdeles anvendelig i en akademisk kontekst, idet den netop søger at diskutere,
problematisere og derved udfordre eksisterende konventioner, der netop muliggør transformationer,
dynamik og udvikling inden for det akademiske felt. Denne tilgangs styrke ligger i at skabe tilsynekomst via
forstyrrelser, således at tidligere uproblematiske påstande sættes under kritisk belysning, hvilket
udvider/nuancerer forståelsen af dem eller viser deres begrænsede anvendelse inden for et givent felt, en
given periode eller problemstilling.
Den kritiske teori står således aldrig alene som videnskabelig tilgang, idet den kan siges at repræsentere
den refleksive dimension, men samtidig må indtænkes i en aktiv videnskabelseskontekst. Denne opgave vil
således fremhæve den kritiske refleksions betydning for og i en akademisk tekstproduktionskontekst, dels
ved metodisk at antage et kritisk vúe i forbindelse med diskussion og belysning af genstandsfeltet, dels ved
teoretisk at inddrage eksempler på dens appel inden for humanvidenskabelige positioner. Derved søges
ligeledes at understrege den kritiske teoris tiltrækningskraft på særligt de mere relativistiske positioner
såsom hermeneutik, diskursanalyse og nu også i forbindelse med medievidenskaben og digital humanities.
3.6 Videnskabens udvikling som sammenhænge og brud (videreføring og kritik af
eksisterende viden)
Humanvidenskaben arbejder følgelig ud fra en anerkendelse af tidligere teorier og begrebsapparater, og
den humanistiske vidensproduktion må således forholde sig til og lade sig influere af andre traditioner,
positioner etc. Derfor kan den videnskabelige udvikling netop ses i dette lys som sammenhængende
relationskæder (kumulativ vidensforståelse), hvor den nye viden logisk følger den foregående. Dog vidner
humanvidenskabens divergerende forskningsfelts brudflader 35 om, at en sådan videnskabsforståelse ikke er
helt så ukompliceret. Om end fremkomsten af nye videnskabelige begreber, produkter, traditioner etc. kan
siges at udspringe af ældre vidensproblematikker, synes de at indgå i nye vidensformationer, der netop
bryder med dele af eller hele teorier og på denne måde distancerer sig fra foregående vidensformer 36 . Den
kritiske teori skal medtænke de mulige komparative træk, således at overgange fra en tradition til en anden
ikke udelukkende skal kategoriseres som brydningsfelter, men netop skal understrege den dynamik, der
fremkommer i overgangsperiodernes dialektik mellem gamle og nye antagelser (jf. Burgess/Hamming 2011,
4). Den digitale humanismes fremkomst kan med fordel belyses ud fra en komparativ og kritisk analyse, der
respekterer denne gensidige på- og vekselvirkning i og af humaniora.
35 Disse diskuteres løbende i opgaven
36 Dette er netop, hvad der kendetegner den aktive forskning, hvor den kumulative og nyskabende dimension
kombineres (Tredinnick 2009, 48)
Side16