Speciale - Forskning

More documents

Recommendations

Info

<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask kan efterprøves, at tekstuelle referencer kan verificeres, og at teksten således kan bedømmes ud fra sin tilknytning til, sin medtænkning og brug af samt tillæg til den humanvidenskabelige tesedannelsestradition. Skønt Witmore hovedsageligt koncentrerer sig om digitaliseringens muligheder inden for den kvantitative tekstanalyse, synes nogle af hans pointer ligeledes at kunne overføres til en diskussion af den kvalitative tekstforståelse. Teksten udgør et relativt stabilt objekt, der både i sin analoge og digitale form fremstår som et nogenlunde sikkert forskningsobjekt, idet tekstens fysiske og virtuelle form opstiller en bearbejdelig materialitet, der gør den tilgængelig (jf. Witmore 2012a, 324). Teksten karakteriseres af Witmore som ”…massively addressable…” (Ibid., 325), idet tekstens opstilling åbner for forskellige tilgange/læsninger af teksten. På denne måde synes kendskabet til de digitale og interaktive vidensformer at præge opfattelsen af teksten som et sted for dialog. Denne dialogisitet kommer blandt andet til udtryk ved, at tekstens delelementer arbejder med, ud fra og forudsætter en intertekstuel tilgang til/læsning af teksten, hvor fod- og margennoter (og de digitale hyperlinks) indsætter teksten i en udvidet relationel (inter)tekstuel kontekst, foruden den strukturelle kontekst/helhed, det tekstuelle delelement allerede indgår i (jf. Ibid.). Reference-funktionen formår således at transcendere sin egen kontekst, idet en af dens mange funktioner har til formål at vise ud over teksten (og derved understøtte den ad anden vej). Tekstens strukturelle legitimering af det tekstuelle udsagn (argumentationskæden) udvides således med henvisninger til andre tekster, der ligeledes medvirker til at verificere, problematisere, perspektivere og/eller komplementere teksten. På denne måde fremhæver intertekstualiteten tekstens interaktion med og i andre tekster som en dialog mellem tekster. Ydermere understreger den aktive, kritiske videnstilegnelse ligeledes subjektets dialogiske relation til teksten, hvor den subjektive tolkning af og fremhævning i teksten beror på underliggende (og midlertidige) udvælgelseskriterier (jf. Witmore 2012b, 329). Det synes derfor nødvendigt at diskutere og redegøre for dialektikken mellem det overordnede humanvidenskabelige behov for stabilitet, der synes tilgodeset af tekstens fastfrysning i bogmediets fysiske manifestation, og det dynamisk-relativistiske forskningsideal, der fremhæver subjektets, tolkningens og fagfællesskabets diversive, refleksive og aktive egenskaber. Spændingen mellem nye og gamle medieforståelser synes således at henvise til den humanvidenskabelige legitimeringskrise, der introduceres i modstillingen mellem natur- og humanvidenskab. Denne problematik søges overkommet ved fremhævelsen af tekstens evne til at imødekomme objektive kriterier, hvilket dog atter problematiseres med indførelsen af de digitale og dynamiske medieformer. Hvad enten mødet med de nye medier er præget af optimisme og tillid, tynget af mistro eller indsættes i mediehistorisk kontekst, må en diskussion af digitaliseringens betydning for og i den humanvidenskabelige forskning netop adressere fremkomsten af Side40
<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask nye medier, deres modtagelse, og hvordan de kan tænkes at kunne understøtte den humanvidenskabelige forskningspraksis. 6.2 Stabilisering af feltet: definition af værdier inden for DH Behovet for en humanvidenskabelig stabilisering af genstandsområdet, der legitimerer de humanvidenskabelige udsagns akademiske gyldighed understøttes af Lisa Spiros forsøg på at definere digital humanities som forskningsdisciplin. I ”This Is Why We Fight: Defining the Values of the Digital Humanities” søger hun netop at advokere og redegøre for fremkomsten af nyere humanistiske værdier, der ud fra hendes optik fremkommer i lyset af digitaliseringen 114 . Et sådant formål vægter en mere præskriptiv fremhævning af ideologiske værdier som kvalitative bedømmelseskriterier frem for den redegørelse af forholdet mellem metodik og teori, hun anser som bedst repræsenteret i nuværende definitioner af DH (Spiro 2012, 16). I en afstandtagen til det øgede pragmatiske fokus prøver hun at genindføre etisk- kvalitative kriterier i et forsøg på at definere og styrke digital humanities som akademisk position: ”What defines a profession is not only what it does but also what values it upholds and how it practices ’professional responsibility’ (Fuller and Keim)” (Spiro 2012, 30). Ved påpegningen af den kvalitative bedømmelses relevans henviser hun til behovet for en traditionel og ideologisk legitimering og stadfæstelse af humaniora. For det første ved at definere kerneværdi som et kontekstafhængigt og kulturrelativistisk begreb (Ibid., 19). For det andet ved at fremhæve digitaliseringens understøttelse af demokratiske kerneværdier 115 , der arbejder ud fra idealet om lige adgang (Ibid., 24-25), samt en dialogisk og kollaborativ videnskabelse (Ibid., 25-28), som stadig anerkender betydningen af og behovet for både fagspecifik diversitet (Ibid., 28) og tværdisciplinære alliancer (Ibid., 25-26). Denne metodebevidsthed fremhæver en legende tilgang genstandsområdet, der udfordrer den traditionelle praksis og muliggør innovative tiltag (Ibid, 28-30) 116 . Hendes søgen efter at fremhæve aktivt innovative klassifikations- og bedømmelseskriterier udfordrer efter hendes eget udsagn derved begrænsningerne ved den traditionelle/analoge legitimeringsproces 117 (Ibid., 29). For mig at se understreges herved en fremgangsmåde, der ganske vist i teorien efterspørger en ny metodik til at understøtte de nye ideologiske værdier, men som i praksis benytter sig af den konventionelle legitimeringsforms afgrænsning af feltet via begrebsdefinitioner og fastlægning af værdier inden for feltet. 114 Værdiernes rolle i den humanvidenskabelige praksis benævnes også i (Kjørup 2006, 110) 115 Begrebet demokratisk skal her forstås som en ideologisk, frem for politisk, videns- og formidlingsforståelse, der afspejler en generaliseret demokratisk forståelse 116 Den ideologiske fremhævning af transformation som politisk ideal (konkurrencedygtighed og at være på (for)kant med og bestemme udviklingen (jf. Spiro 2012, 29), kan derved siges at udgøre et sammenlignelighedspunkt mellem den politiske og den ideologiske legitimering 117 Skønt hun i praksis stadig benytter sig af den Side41
Page 1 and 2: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ABSTRACT ....
Page 3 and 4: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 39: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit

Speciale - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?