Speciale - Forskning

More documents

Recommendations

Info

<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask producent og modtager som et kvalitetsstempel, idet omkostningerne i forbindelse med denne dyrere produktionsform udtrykker en tiltro til værket og en anerkendelse af dens akademiske værdi. En sådan publiceringsproces henviser således til en underliggende legitimeringsproces, der netop sikrer værket akademisk status (Borgman 2007, 80-81). Behovet for eksterne samarbejdspartnere/udgivere, der legitimerer et givent værk ved at bruge tid, kræfter og ressourcer på udgivelsen udgør netop den analoge legitimeringskontekst, der udadtil virker tillidsvækkende på den potentielle modtager. Cohens publiceringskritik beror på en henvisning til, at digitaliseringens indtog har ført til et øget fokus på det teknologisk-kvantitative udbud, men en forglemmelse af ligeledes at fremme den mentalt-kvalitative efterspørgsel (Cohen 2012a, 320) 158 . Den øgede publikation og tilgængelighed af tekst, som tilhører udbudsdimensionen, har ført til en informationsoverflod, der danner nye problematikker, fordi tilgængelighed ikke længere handler om ”… the scarcity of production,… but … the scarcity of attention.” (Ibid., 321) 159 . Cohen problematiserer derved, hvorledes tendensen i forbindelse med digitaliseringen har været at fremhæve og udvikle de teknologiske muligheder, men har overset at de teknologiske nyskabelser ikke kan fratages deres kulturelle brugskontekst, hvorfor den nye teknologi implicit fordrer et skift i tænkemåde (jf. Ibid., 320) 160 . De teknologiske landvindinger bliver derfor udfordret og i værste fald modarbejdet af en manglende mental forberedelse til at anerkende og udnytte digitaliseringens potentialer til fulde. Den manglende legitimering af de digitale udgivelser hænger sammen med, at den dialektiske relation brydes, når de moderne digitale udgivelser bedømmes ud fra og på baggrund af traditionelle analoge kriterier 161 . Denne forankring af dialogt/digitalt materiale i analoge fremstillingsformer bryder netop med den gensidige (akademiske) anerkendelse, der forudsættes i den sociale kontrakt. Manglende anerkendelse af behovet for at klargøre den subjektive mentalitets villighed til og interesse i at indoptage og acceptere digitale fremstillingsformer har således forårsaget en øget produktion af digitalt materiale, men en manglende kulturel anerkendelse af denne produktionsform som legitim. Denne skævvridning mellem vægtningen af udbud og efterspørgsel må korrigeres, så digitale alternativer til omkostningsrige papir-produktioner ikke fortolker det som publiceringens primære opgave, at mætte et informations- og videnshungrende marked som det var i skriftkulturen, men rettere at tilfredsstille et allerede mættet marked med mere skræddersyede informationsmodeller (Cohen 2012a, 321). Således 158 Dog påpeges det andetsteds, at humaniora kun synes at have adgang til en brøkdel af sit felts vidensproduktion (Borgman 2007, 214-215) 159 Samme problematik benævner Matthew Wilkens ”the problem of abundance” (Wilkens 2012, 250) 160 For en kort diskussion af mediers materielle og kulturelle dimension, se (Drotner 2011, 164-173) 161 På denne måde inddrages tekstens opbygning (blog-formen) sandsynligvis som en art ideologisk tilkendegivelse af utilfredsheden med digitale værkers manglende legitimering, hvorfor bloggen fremhæves som en legitim akademisk produktionsform (Cohen 2012a, 320) Side58
<strong>Speciale</strong>opgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask opfordrer Cohens kritik af publikationsformerne til aktion på baggrund af refleksion. Skønt Cohens kulturkritiske teori efterspørger et alternativ til den traditionelle publicerings- og legitimeringsform påpeger denne kritik, at analoge bedømmelseskriterier i høj grad stadig er aktuelle 162 . 8 Den digitale implementering i samfundet Grundlaget for den kritisk affødte diskussion af den humanvidenskabelige legitimeringsmodel, der forekommer at være markant fremtrædende i tilegnelses- og skabelses-, såvel som i distributionsprocessen kan muligvis hænge sammen med en anerkendelse af, at humanvidenskabelig vidensproduktion helst skal vinde udbredelse inden for både en videnskabelig og en samfundsmæssig kontekst. Kirsten Drotners gengivelse af sociologen Everett Rogers diffusionsmodel (Drotner 2011, 51) analyserer, hvorledes samfundsmæssige fornyelser (herunder også ny viden og ny teknologi) implementeres og vinder udbredelse i samfundet. Skønt Rogers sociologiske tilgang vægter en segmentering af aktør-typers villighed til at indoptage ny teknologi 163 , synes denne opstilling ligeledes at adressere samfundets indoptag af ny teknologi i opstarts-/implementeringsfasen. Denne tolkning fra min side må dog tænkes også at henvise til Norman Faircloughs hegemoniske organisationsteori (Fairclough 2005, 932-934). I denne teori diskuterer Fairclough, hvorledes fremkomsten af nye diskurser (overordnede rationaler/tilgange/ideologier/ styringsformer) beror på en dynamisk dialektik, hvor allerede eksisterende diskurser indsættes i nye relationer, samtidig med at den organisatoriske diskurs, der bedst formår at bekæmpe andre dominerende diskurser og er bedst til at indoptage andre diskurser, ender med at blive normgivende. Ud fra sammenkoblingen mellem Rogers og Fairclough synes nye (videns)teknologier, at blive implementeret i samfundet med en langsom opstart via teknologiske forgangsmænd, hvorefter masseudbredelsen sker, når og hvis den nye teknologi viser sin samfunds- eller uddannelsesmæssige nytteværdi. Opstartsfasen er i høj grad præget af en naturlig skepsis ved mødet med en ny og anderledes teknologi, der adskiller sig markant fra de eksisterende 164 . Hvis den nye teknologi imidlertid viser sig anvendelig, vil kendskabet til og accepten af den øges, således at holdningen til teknologien skifter fra skepsis til bred almen accept, og måske ligefrem ender i en lovprisning af produktet som en uundværlig del af den moderne livsførelse 165 . Ligeledes kan implementeringen af Digital humanities inden for det danske forskningsfelt bero på dens evne til at indoptage og repræsentere en stor del af de eksisterende forskningstraditioner tillige med at den 162 Hermed ikke sagt, at kritikken er ubegrundet. Tom Scheinfeldt anklager eksempelvis den analoge formidlingsform for at have et forældet fokus på teori frem for den metode (Scheinfeldt 2012, 125), skønt den reflekterede metodik forsøges indoptaget i denne formidlingsform 163 En problematik, der ligeledes påpeges af Drucker (opgavens s. 46-47) og Cohen (se forrige afsnit) 164 Jf. dialektikken mellem nye og gamle teknologier, medie- og formidlingsformer 165 Eksempler på sådanne implementeringsforløb kan være fjernsyn, telefon og computer (først stationære, dernæst mobile enheder), samt sammenkobling af egenskaber ved disse i eksempelvis smartphones Side59
Page 1 and 2:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ABSTRACT ....
Page 3 and 4:
Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 5 and 6:
Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 7 and 8: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
Page 57: Specialeopgave ”Dynamisk stabilit
show all

Speciale - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?