Speciale - Forskning

Specialeopgave ”Dynamisk stabilitet – muligheder og begrænsninger i forbindelse Maria S. Nicolaisen
F2012 med digitaliseringen af den humanvidenskabelige forskningspraksis” Stud:a10mask
informationer/sandheder. Først ved at tage ansvar for deres egen indvirkning på forskningsfeltet gennem
aktiv og reflekteret videnstilegnelse, kan de medvirke til egentlig vidensproduktion (Kristiansen 2010, 53).
Derved søger Kristiansen at advokere for en afmytificering af det høj-akademiske dannelsesprojekt ved
netop at betragte vidensproduktion som et kulturelt og pragmatisk fænomen, og som en skrivepædagogisk
praksis 149 . Skriveprocessens pragmatiske dimension ekspliciteres i Kristiansens opfordring til ”… at man
lægger processen bag ens vidensproduktion frem” (Ibid., 53), hvilket sætter den aktive og reflekterede
produktionsproces i fokus. Desuden medtages vidensproduktionens kulturelle dimension, hvor de
studerendes tekster er kommunikative udtryk, der indgår i dialog med læseren (Ibid.). Kristiansen lægger
vægt på, at vejledningsforløbet ikke skal være dømmende 150 , men skal gøre den studerende opmærksom
på sin akademiske fremgangsmåde/skriveprocessen og det endelige udtryk/præsentationen af produktet
som aktive elementer, der giver den studerende den akademiske ballast at kunne skabe og kommunikere
viden (Ibid.) 151 .
På denne måde tilknyttes bedømmelsen af akademiske tekster en vurdering af såvel det akademiske udtryk
(ordlyd, indhold etc.) som den akademiske bearbejdningsproces (selvrefleksion og redegørelse over emne,
fremgangsmåde og udtryk), frem for som gengivelser af standardiseret viden. Den studerende skriver sig
aktivt ind i en begrebs- og fagtradition ved at bidrage til den faglige diskussion gennem redegørelse,
styrkelse, kritik og diskussion af og inden for fagfeltet 152 . Brugen af viden, hvad enten denne udmønter sig i
praktisk domfældelse, refleksion over skriveproces eller et øget fokus på vidensmediers facilitering af viden,
udgør således vægtig komponent inden for humaniora, idet den netop be- og oplyser metodologiske
overvejelser, der udgør grundlaget for en akademisk fremstillings- og formidlingsform 153 .
149 Ligeledes beskriver Rafael C. Alvarado Digital humanities som en social kategori, snarere end en ontologisk,
hvorved forskerne ikke blot repræsenterer, men netop aktivt indskriver sig i, udvider og forandrer feltet (Alvarado
2012, 50)
150 Jf. Kristiansens afskrivning af den essentialistiske sandhedsforestilling
151 Lignende fremhævning af aktiv handling/skabelse som det ultimative læringsmål findes i moderne udgaver af
Blooms taksonomi, der både forekommer i danske (Rienecker/Stray Jørgensen 2005, 60) og udenlandske
sammenhænge http://laurant.edublogs.org/2011/12/08/blooms-taxonomy/. For en illustration af Blooms oprindelige
taksonomiske inddeling henvises til fodnote 126
152 Her ikke forstået som udefra pålagt, skønt bundne eksamensformer opererer med en fastlagt problemformulering.
Der tænkes særligt på kandidat-opgavernes mere frie eksamensopgaver, der netop understreger et øget fokus på den
studerende som aktiv vidensproducent og som derfor har større krav til reflekterede meningstilkendegivelser,
uafhængige og originale problemstillinger, samt stor selvstændighed i skriveprocessen
153 Jf. dialektikken mellem teori og metode som forskningsinstitutionel og fagdisciplinær drivkraft, der diskuteres i
forbindelse med Kuhn og Foucault
Side56