Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden
Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden
Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ver frigjort ressourcer til andre dele af arbejdsprocessen (Lloyd 2009 s. 402).<br />
Erfarne praktikeres beretninger og situationelle vi<strong>den</strong> sætter novicen i stand til at kortlægge mennesker<br />
som informationsressourcer.<br />
Uddannelseskonteksten<br />
I <strong>den</strong> formelle uddannelseskontekst anfører Lloyd, at mulighederne for adgang til praktisk vi<strong>den</strong><br />
gennem sociale og kropslige informationskilder er begrænsede, på baggrund af uddannelsens dekonstekstualiserede<br />
natur (ibid s. 403). Den praktiske vi<strong>den</strong> findes, ifølge Lloyd, i en uformel<br />
og/eller ustruktureret læringskontekst. Begrebet ”dekontekstualieret” har hun fra Jean Lave, som<br />
netop problematiserer uddannelsessystemets isolerede natur fra de virkelige arbejdsliv. Læringens<br />
bliver en vare når man ikke lærer for at vide, men for at kunne udtrykke vi<strong>den</strong> i forbindelse<br />
med bedømmelse {{76 Lave,Jean 2007/f s. 95}}. Læringens varegørelse i uddannelseskonteksten<br />
er, ifølge Lave, med til at skabe afstand mellem uddannelsen og de reele læringsbehov i det<br />
kommende arbejdsliv. Undervisningens indhold kan opleves at have mindre grad af mening, derved<br />
at <strong>den</strong> har en instrumentel funktion.<br />
Lloyd beskriver uddannelseskonteksten som et kontrolleret miljø, der ikke kan redegøre for realiteter,<br />
usikkerheder og for <strong>den</strong> række af informationskilder som er nødvendige i <strong>den</strong> virkelige arbejdsudførelse.<br />
I udførelse af det faktiske arbejde, skal mennesker få <strong>den</strong> tekstbaserede information<br />
til at stemme overens med <strong>den</strong> fysiske og sociale information, som opleves i <strong>den</strong> praktiske<br />
udførelse af arbejdet. (Lloyd 2009 s. 404).<br />
Lloyd har konstrueret en model, der viser vægtningen af tekstuel information, social information<br />
og kropslig information i en given kontekst (ibid s. 403). I hendes undersøgelse af ambulanceføreres<br />
brug af informationskilder under uddannelse, placerer hun tekst i kernen, som <strong>den</strong> mest centrale<br />
kilde til vi<strong>den</strong>. Herefter kommer social vi<strong>den</strong>, og til sidst kommer kropslig vi<strong>den</strong>, som <strong>den</strong><br />
mindst betydningsfulde kilde til information i uddannelseskonteksten hos ambulanceførere.<br />
I sin nye bog skelner Lloyd mellem formelle og uformelle læringskontekster (Lloyd 2010b). I uformelle<br />
læringskontekster kan evner og praktisk vi<strong>den</strong> udtrækkes fra kropslige erfaringer. Den formelle<br />
læringskontekst favoriserer bevidsthed over kroppen, hvorfor begrebsmæssig vi<strong>den</strong> er overlegen<br />
i forhold til <strong>den</strong> praktiske vi<strong>den</strong>. (Lloyd 2010b s. 149).<br />
Alignment & Satisficing<br />
I dette afsnit vil vi definere begreberne aligment og satisficing, som vi mener kan være med til at<br />
belyse uddannelseskontekstens vilkår, og dermed studerendes valg af informationskilder.<br />
Vi mener ikke, at Lloyds tre informationskilder, tegner et dækkende billede af informationspraksis i<br />
en uddannelseskontekst. Vi har derfor fundet det nyttigt, at inddrage begreberne ”alignment” og<br />
”satisficing”, som vi mener underbygger analysen af informationpraksis i en uddannelseskontekst,<br />
ved at være baggrundsfaktorer som influerer informationpraksis.<br />
”Alignment” er blevet et populært begreb in<strong>den</strong>for uddannelsesvæsenet, fordi det forholder sig til<br />
9