Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

Konklusion
I det følgende vil vi konkludere på problemformuleringens spørgsmål 1: Hvordan oplever studerende
deres studiepraksis omkring den akademsike opgave på henholdsvis BaMMC/ASB og SIA?,
og 1. a: Hvilke forskelle og ligheder ser vi i de respektive uddannelsers studiepraksis?
Analysen af studiepraksis på BaMMC/ASB og SIA, mundede ud i identifikation af fire indholdelementer
i relation til arbejdet med den akademiske opgave: Oplevelser af de akademiske opgave;
Oplevelse af vejleder- og underviserrelationen; Oplevelser af relationen til medstuderende og Oplevelse
af informationssøgning.
På SIA støtter de studerende sig meget til deres opgavekriterier i skriveprocessen, dette er ikke
tilfældes på ASB. På SIA opleves metodeafsnittet som krævende, hvor der på ASB slet ikke er krav
om et sådant i deres opgave. Derimod understreger interviewpersonerne på ASB korrekt brug af
teori, som det der fylder i opgaveprocessen.
Studerende begge steder oplever at den indledende del af processen er præget af stor usikkerhed
i forhold til at få struktur på opgaven, og finder det vanskeligt at vurdere relevans af kilder i forbindelse
med databasesøgning. Størstedelen af interviewpersonerne giver udtryk for, at de oplever
arbejdet med den akademiske opgave som meningsfuldt. På SIA fremgår det, at faget videnskabsteori
på 5. semester, har bevirket en holdningsændring til fordel for akademisk metode.
De studerendes oplevelse af vejlederrelationen er meget ens på de to uddannelser. Vejleder tillægges
stor autoritet hos de studerende, og de bruger mange ressourcer på at afdække vejleders
præferencer, med henblik på at tilpasse opgaven til disse. Vejleder opleves som en god informationskilde
til specifik litteratur eller databasevalg, men ikke som guide til informationssøgning.
På SIA udarbejdes opgaverne i samarbejde mellem et større antal medstuderende end det er tilfældet
på BaMMC/ASB. De store studiegrupper på SIA bevirker, at studiegruppen ofte kan dække
informationsbehovet internt, og sjældnere har behov for at spørge medstuderende udenfor gruppen,
end det er tilfældet på BaMMC/ASB. Begge steder ser vi at, studerende er forsigtige med at
følge andre gruppers råd i forhold til opgaven, på grund af vejleders betydning, men modsat ser vi,
at de bruger medstuderende til forståelsesafstemning.
De to uddannelser adskiller sig væsentligt i forhold til informationssøgning. PÅ BaMMC/ASB giver
størstedelen af de studerende udtryk for ar foretage en omfattende informationssøgning i akademiske
artikeldatabaser. Artikler fremhæves som særlige anvendelige kilder, på baggrund af såvel
deres indholdselementer, som vejleders anbefaling. På SIA bruger de studerende i høj grad bøger
fra pensum, og søger information i bibliotekskataloger/bibliotek.dk og på diverse sundhedsfaglige
hjemmesider. Videnskabelig artikelsøgning, fremhæves som værdsat blandt vejlederne, men også
som en vanskelig opgave, der i en vis grad nedprioriteres. Begge steder finder studerende det vanskeligt
at relevansvurdere kilder i de akademiske artikelbaser.
I det følgende vil vi konkludere på problemformuleringens spørgsmål 2: Hvordan anvender studerende
tekstuelle, sociale og kropslige informationskilder i deres informationspraksis, på henholdsvis
BaMMC/ASB og SIA?, og 2. a: Hvordan påvirker alignment og satisficing informationspraksis på
BaMMC/ASB og SIA?, og 2. b: Hvilke forskelle og ligheder ser vi i de respektive uddannelsers in-
63