Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

Metode
I dette afsnit redegøres for afhandlingens videnskabsteoretiske udgangspunkt, samt for valg af
undersøgelsesmetode, herunder det kvalitative interview og dets anvendelse i afhandlingen.
Den humantistiske videnskabstradition
Denne afhandling er placeret i den humanistiske videnskabstradition, hvor vi har benyttet os af en
fortolkende tilgang i forhold til vores undersøgelsesområde. Den fortolkende tradition er oftest
tæt knyttet til hermeneutikken. En hermeneutisk fortolkningstilgang kan ikke betegnes som en
trin-for-trin metode, men som generelle principper, der har vist sig brugbare i en lang tradition for
fortolkning af tekster (Kvale, Brinkmann 2009 s. 234).
Et af principperne i den hermeneutiske fortolkningstradition er den hermeneutiske cirkel, som
karakteriseres som ”den frem- og tilbagegående proces mellem dele og helhed” (Ibid, s. 234). Dette
fortolkningsprincip afstedkommer en gentagen forholden sig til dele og helheder i teksten, hvilket
kontinuerligt beriger teksten med nye perspektiver. I denne afhandling er dette sket i kraft af
vores teoretiske fortolkningsramme, som har krævet en gentagen bearbejdning af vores interviewmateriale,
ud fra forskellige teoretiske begreber.
En præmis i forhold til den hermeneutiske fremgangsmåde er, at fortolkeren ikke kan imødekomme
det undersøgte uden egen forforståelse. Dette kan præge undersøgelsen, herunder formuleringen
af interviewspørgsmål, og fortolkning af besvarelsen af disse, og må imødekommes ved
grundig overvejelse af egen indflydelse fra fortolkers side (Ibid, s. 233).
Hensigten i denne afhandling er blandt andet, at foretage en analyse af informationspraksis i to
forskellige uddannelseskontekster. Dette har givetvis præget vores tilgang til undersøgelsen, f.eks.
ved udformning af interviewguide, hvor vi har haft som mål at udarbejde spørgsmål, som kunne
hjælpe os med besvarelser til afdækning af studiepraksis, og dermed informationspraksis. Dette
kan have bevirket, at vi ikke har været opmærksomme på andre perspektiver på interviewmaterialet.
På samme måde kan vores profession som bibliotekarer også have påvirket vores indgangsvinkel
til undersøgelsen, hvor f.eks. vores fokus på informationssøgning til akademiske opgaver kan
bære præg af dette. Afslutningsvis kan vores respektive institutionelle tilhørsforhold bidrage med
forforståelser som varierer fra hinanden.
Interviews
Formålet med at anvende interview som dataindsamlingsmetode er, at få adgang til studerendes
oplevelser og holdninger. Ifølge Tanggaard & Brinkmann giver interviewet os ”privilegeret adgang
til personers oplevelse af deres livsverden *…+ kan udtrykke menneskelig erfaring fra episoder”
(Tanggaard Pedersen, Brinkmann 2010).
Til forskel fra en kvantitativ undersøgelse, så kan den viden, der opnås gennem det kvalitative interview
ikke udsige noget om, i hvilken udstrækning oplevelser og holdninger er repræsentative
for målgruppen som helhed. Formålet er at opnå et dybere kendskab til enkeltpersoners forståelse
og oplevelse af bestemte begivenheder og situationer, at analysere mening og betydning i en be-
12