Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

More documents

Recommendations

Info

Således finder Warwick at studerendes motivation og beslutningstagning kan forklares med Satisficing deri, at deres motivation er drevet af opgavekrav, og deres informationssøgning bliver gennemført med minimal indsats: ”For a given task, they estimated what the minimum literature requirements were and chose specific goals that they could fulfill easily and quickly with their existing skills...If they could satisfy a goal through less complicated searches, they would do so” (Warwick et al. 2009 s. 2412). Warwick et.al. konkluderer at studerende vælger informationsressourcer og søgestrategier der ligger indenfor deres ”comfort zone”, på den måde, at de vælger lette løsninger. Ifølge Warwick et.al. demonstrerer de studerende ”kognitiv økonomi” både i deres beslutning om, hvornår de skal stoppe informationssøgingen, men også i forhold til hvilke søgninger de gennemfører. De finder at strategisk satisficing er forbundet med mangel på motivation, og prioritering af tiden på andre opgaver, end dem der er direkte relaterede til informationssøgning. Vil vil bruge Simons teori om Satisficing til at forklare, hvorledes de betingelser og vilkår, som konteksten opstiller, har betydning for studerendes adfærd. Satisficing siger således ikke noget direkte om konteksten, men som grundlæggende drivkraft i menneskelig beslutningstagning kan begrebet forklare, hvorfor individer er tilbøjelige til at levere det tilstrækkelige fremfor det ypperste. Nu har vi redegjort for teorianvendelsen og går nu videre med afhandlingens metodeafsnit. 11
Metode I dette afsnit redegøres for afhandlingens videnskabsteoretiske udgangspunkt, samt for valg af undersøgelsesmetode, herunder det kvalitative interview og dets anvendelse i afhandlingen. Den humantistiske videnskabstradition Denne afhandling er placeret i den humanistiske videnskabstradition, hvor vi har benyttet os af en fortolkende tilgang i forhold til vores undersøgelsesområde. Den fortolkende tradition er oftest tæt knyttet til hermeneutikken. En hermeneutisk fortolkningstilgang kan ikke betegnes som en trin-for-trin metode, men som generelle principper, der har vist sig brugbare i en lang tradition for fortolkning af tekster (Kvale, Brinkmann 2009 s. 234). Et af principperne i den hermeneutiske fortolkningstradition er den hermeneutiske cirkel, som karakteriseres som ”den frem- og tilbagegående proces mellem dele og helhed” (Ibid, s. 234). Dette fortolkningsprincip afstedkommer en gentagen forholden sig til dele og helheder i teksten, hvilket kontinuerligt beriger teksten med nye perspektiver. I denne afhandling er dette sket i kraft af vores teoretiske fortolkningsramme, som har krævet en gentagen bearbejdning af vores interviewmateriale, ud fra forskellige teoretiske begreber. En præmis i forhold til den hermeneutiske fremgangsmåde er, at fortolkeren ikke kan imødekomme det undersøgte uden egen forforståelse. Dette kan præge undersøgelsen, herunder formuleringen af interviewspørgsmål, og fortolkning af besvarelsen af disse, og må imødekommes ved grundig overvejelse af egen indflydelse fra fortolkers side (Ibid, s. 233). Hensigten i denne afhandling er blandt andet, at foretage en analyse af informationspraksis i to forskellige uddannelseskontekster. Dette har givetvis præget vores tilgang til undersøgelsen, f.eks. ved udformning af interviewguide, hvor vi har haft som mål at udarbejde spørgsmål, som kunne hjælpe os med besvarelser til afdækning af studiepraksis, og dermed informationspraksis. Dette kan have bevirket, at vi ikke har været opmærksomme på andre perspektiver på interviewmaterialet. På samme måde kan vores profession som bibliotekarer også have påvirket vores indgangsvinkel til undersøgelsen, hvor f.eks. vores fokus på informationssøgning til akademiske opgaver kan bære præg af dette. Afslutningsvis kan vores respektive institutionelle tilhørsforhold bidrage med forforståelser som varierer fra hinanden. Interviews Formålet med at anvende interview som dataindsamlingsmetode er, at få adgang til studerendes oplevelser og holdninger. Ifølge Tanggaard & Brinkmann giver interviewet os ”privilegeret adgang til personers oplevelse af deres livsverden *…+ kan udtrykke menneskelig erfaring fra episoder” (Tanggaard Pedersen, Brinkmann 2010). Til forskel fra en kvantitativ undersøgelse, så kan den viden, der opnås gennem det kvalitative interview ikke udsige noget om, i hvilken udstrækning oplevelser og holdninger er repræsentative for målgruppen som helhed. Formålet er at opnå et dybere kendskab til enkeltpersoners forståelse og oplevelse af bestemte begivenheder og situationer, at analysere mening og betydning i en be- 12
Page 1 and 2: 2011 Informationspraksis omkring de
Page 3 and 4: Alignment .........................
Page 5 and 6: Indledning I uddannelsesbiblioteker
Page 7 and 8: Afhandlingens opbygning Afhandlinge
Page 9 and 10: Kontekstbegrebet knytter sig såvel
Page 11 and 12: det i stand til at udvikle procedur
Page 13: de udfordringer som uddannelsessyst
Page 17 and 18: Head og Isenberg definerer de tre
Page 19 and 20: dækkede de tre informationskilder
Page 21 and 22: Del 1 Analyse af studiepraksis I de
Page 23 and 24: ingen skal have tyngde, at formuler
Page 25 and 26: tidligere er blevet rost for samme
Page 27 and 28: opgaven og til informationssøgning
Page 29 and 30: vælge kilder i forbindelse med dat
Page 31 and 32: todebøger end de øvrige interview
Page 33 and 34: har ændret sig således, at de på
Page 35 and 36: live forvirrede af hinanden…det k
Page 37 and 38: (S21). De opleves som meget valide
Page 39 and 40: ferencer, med henblik på at tilpas
Page 41 and 42: Øvelse og observation bringer krop
Page 43 and 44: hel bog eller på mange værker, og
Page 45 and 46: Interviewperson 2 beskriver forskel
Page 47 and 48: onen i det følgende; ”Jeg synes
Page 49 and 50: socialisering og inkorporering af e
Page 51 and 52: Vejleder er autoriteten i denne inf
Page 53 and 54: processen. Hun er den eneste der n
Page 55 and 56: giver skriftlig og mundtlig feedbac
Page 57 and 58: det er de også blevet glade for, d
Page 59 and 60: så mange gange” (I5S30). Se ogs
Page 61 and 62: Vi mener også at det er udtryk for
Page 63 and 64: Sociale informationskilder Fælles
Page 65 and 66:
Diskussion Lloyd trækker kontekste
Page 67 and 68:
formationspraksisser? Analysen af i
Page 69 and 70:
Referenceliste American Library Ass
Page 71 and 72:
Interviewguide 1. Hvad har du det,
Page 73 and 74:
kan det her også være PR”. Opga
Page 75 and 76:
der kan hjælpe dig, dem der sidder
Page 77 and 78:
Skal I skrive opgave i disse De er
Page 79 and 80:
Hvordan finder du din vej ind i de
Page 81 and 82:
Interviewperson 2 (I2) / ASB Interv
Page 83 and 84:
egentlig heller ikke vi har fået r
Page 85 and 86:
Hvad er det der gør at du bliver i
Page 87 and 88:
Det har virkelig ikke været ret me
Page 89 and 90:
30. Hvordan vil du beskrive din ege
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
hvor man ikke rigtig ved hvor man s
Page 95 and 96:
det ikke noget som overrasker mig,
Page 97 and 98:
oplagt mulighed, som jeg helt sikke
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
ind i en bacheloropgave. Det synes
Page 103 and 104:
gå metodisk og grundigt til værks
Page 105 and 106:
vil egentlig bare give os noget mer
Page 107 and 108:
Det kunne være spændende, hvis ma
Page 109 and 110:
har også været noget mere sporadi
Page 111 and 112:
Ja... men nogle gange er det også
Page 113 and 114:
esearch, hvorimod har du nu skimmet
Page 115 and 116:
modsatte, jeg personligt går meget
Page 117 and 118:
Interviewperson 5 (I5) / SIA Interv
Page 119 and 120:
så jeg kan kun sige at det er blev
Page 121 and 122:
nødvendigvis har sat noget der har
Page 123 and 124:
Intervier: Kan du huske hvor i fand
Page 125 and 126:
ord, og tænke at der ikke er andre
Page 127 and 128:
fordi det er forskelligt afhængig
Page 129 and 130:
imellem. Man er nødt til at have l
Page 131 and 132:
15. I hvilken grad oplever du at di
Page 133 and 134:
21. Hvilken type information synes
Page 135 and 136:
gange kan man så godt huske dem. O
Page 137 and 138:
Interviewperson 7 (I7) / SIA Interv
Page 139 and 140:
5. Hvordan håndterer du/I disse va
Page 141 and 142:
igen - så sidder men pludselig med
Page 143 and 144:
en opgave, end når du sidder med e
Page 145 and 146:
godt nok det vi har søgt og fundet
Page 147 and 148:
imelig ambitiøse, og to der også
Page 149 and 150:
Man kan godt mærke at skolen har n
Page 151 and 152:
tænker jeg, for det kan jo også v
show all

Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?