Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

todebøger end de øvrige interviewpersoner, kan således skyldes de forskellige kulturer der har
præget studiemetoderne på de to skoler.
I8 henviser til en metodebog fra pensum:”…en opskrift for hvad det skal bestå af. Vi brugte ikke
”Den gode opgave”, men vi havde haft en i pensum hvor der stod noget med systematisk tekstkondensering”
(S4). Hun er altså også bekendt med ”Den gode opgave”, som en anbefalet metodebog
at konsultere, men læner sig op ad det materiale som hun kender fra pensum, måske fordi hun
opfatter det som en validering af kilden, at den er på pensum.
Interviewpersonerne henviser i stort omfang til opgavekriterierne, bl.a. i forbindelse med deres
bekrivelse af hvilke elementer en videnskabelig opgave skal indeholde (S12), og i forbindelse med
beskrivelse af deres måde at arbejde med opgaver på (S16) (I5;I7;I8).
De foreliggende opgaverkriterier udstikker rammerne for opgavens indholdselementer, og disse
har påvirket den måde, hvorpå de studerende skriver og arbejder med opgaverne, i forhold til
gymnasietiden. I8 beskriver hvorledes undervisernes introduktion til opgaven, baserer sig på gennemgang
af kriterierne: ”De første 100 gange vi fik intro til opgaven, så smækkede de jo også bare
kriterierne op på projektoren, og så gennemgik de dem” (I8S16).
Interviewpersonerne fremhæver godt kendskab til opgavekriterierne, som et udgangspunkt for
arbejdet med opgaven: ”der står lige præcis hvad den skal indeholde – vi bruger kriterierne som
checkliste”(I8S12). (Se også I5S12 & I7S16).
Interviewpersonerne oplever, at arbejdet med de mange skriftlige opgaver igennem uddannelsen,
har udviklet deres evner i forhold til at formulere sig præcist, argumentere og til at bruge fagsprog
(I6&I7S16), og at det samtidigt har givet dem det fornødne overblik over opgavens indholdselementer.
I5 føler ikke at have fuldt overblik over hvilke elementer opgaven skal indeholde, og støtter
sig derfor meget til opgavekriterierne. Hun oplever disse som en hjælp, men også at de ikke
altid kan give et fyldestgørende svar: ”Vi manglede lidt den der præcise retningslinie, i hvert fald
når det er noget helt nyt vi ikke har prøvet før. Der manglede lidt om hvordan man sætter det op”.
Interviewpersonerne gav samstemmende udtryk for, at de akademiske krav til opgaverne var øget
gennem uddannelsen, særligt i forbindelse med faget ”Videnskabsteori og forskningsmetode” på
5. semester (S9). Interviewpersonerne oplever at der stilles høje krav både skriftligt/sprogligt (I5), i
forhold til litteratursøgning (I6), i forhold til videnskabsteori og reflektorisk tilgang (I7;I8). De giver
udtryk for, at underviserne har understreget vigtigheden af en videnskabelige tilgang i opgaverne.
Undervisningen på det seneste semester, har således betydet en stor forandring henimod en akademisk
tilgang til arbejdet med opgaven.
Interviewpersonerne fandt det ikke let, at arbejde teoretisk og metodisk med opgaverne. De gav
udtryk for, at det var en krævende arbejdsproces: ”Mange ting vi var i tvivl om undervejs” (I5S10).
Alle interviewpersonerne positive oplevelser til arbejdet med den akademiske opgave, f.eks.:
”Jo mere du prøver...jo dygtigere bliver du til det. Det er rart at have en ide om hvordan en bacheloropgave
skal opbygges, og hvordan man griber det an” (I7S10).
28