Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

Undervisningen og dermed de erfarne praktikeres informationspraksis, indkorporeres hos studerende
over tid.
Nogle studerende lykkes ikke med at hente den nødvendige information i forhold til opgavens
fuldførelse, fra underviser/vejleder:
”Det er igen forskelligt ...hvor meget man er informeret om det man skal fra underviserne. Fordi
hvis vi ikke har været det, så bliver der meget frustration i gruppen - hvis vi er uklare på hvad det er
vi skal, og hvad der er det rigtige at gøre” (I7S4).
Eksemplet illustrerer, at den studerende føler sig meget afhængig af klarhed om underviser/vejleders
forventninger. Det er ikke nok at have de tektuelle informationskilder i form af opgavekriterier.
Bibliotekar
Hos bibliotekaren oplever de studerende at kunne hente den nødvendige information i forhold til
informationssøgning, se eksempelvis I7S20 og I6S26. Bibliotekaren er en autoritet i forhold til informationssøgning,
og opleves både som en kilde til social og kropslig information.
Undervisning kan være en informationskilde til både social og kropslig information. Der hvor undervisningen
er færdighedsbaseret, med vægt på visuel gennemgang, kategoriserer vi den som en
overvejende krosplig informationskilde, og der hvor underviseren fortæller om emnet og deler sin
viden i ord, katagoeriserer vi undervisning som en social informationskilde.
”det hjælper også at have undervisning heroppe med bibliotekaren, som ligesom kan hjælpe med
hvordan vi gør det rent teknisk” (I5S25).
Medstuderende
Studerende forfiner deres informationspraksis i takt med inddragelse i praksisfællesskabet. De
oplever at kunne bedømme hvordan andre studerende kan bidrage eller ikke bidrage til deres informationsbehov.
Qua organiseringen af samarbejdet blandt studerende på SIA, skelnes i dette afsnit mellem medstuderende,
som er en del af deres studiegruppe, og studerende udenfor gruppen.
Studiegruppen
Studiegruppen udgør, som vi har set i afhandlingens tidligere afsnit, et videndelingsfællesskab.
Gruppernes størrelse betyder, at en stor mængde social information kan hentes internt blandt
gruppens medlemmer, hvor man kan udnytte hinandens kompetencer:
”Som regel når man er sådan en stor gruppe, kan man finde ud af at få det løst”(I8S6), se også I6S4
og I7S4.
På trods af meningsforskelle, og måske netop på baggrund heraf, udgør gruppen et bredt vidensfelt,
som gennem argumentation kan påvirke de handlemåder, som gruppen vælger.
Medlemmerne af studiegruppen lærer af hinandens arbejdsmetoder:
” Og det har jeg også godt kunnet mærke i opgaveprocessen, at de er ikke så glade for at bruge
”Den gode opgave”. Vi er to fra Silkeborg i studiegruppen... Og der har vi så benyttet os af den, og
53